lørdag, april 30, 2005

Dojo og Ryu


Ja nu er opfordringen jo fremsat og så kan vi jo kun vente på om der viser sig nogle resulterer og om nogle af veteranerne vil fortælle deres side af historien.

Nu var tema i denne tråd jo noget helt andet, men de hænger nok sammen, nemlig spørgsmålet om hvad er Ryu og hvad er Dojo.
Kikker jeg på de henvisninger som er kommet, forstår jeg det således at den oprindelige undervisning ofte fandt sted i en ret lille og privat gruppe af studerende. At de oprindelige sensies nødvendigvis ikke formede nogen dojo? At der var tale om en slags privat undervisning på et uformelt plan. Denne metode plejes endnu meget i Kina og særlig i Tai Chi kredse.
En talemåde fra Kina siger noget om denne uformelle og private undervisningsform: ”Mesteren går sin morgen tur i parken. En elev standser ham og stiller et spørgsmål. Mesteren besvarer dette og demonstrerer noget. Flere studerende kommer til. Efter en times tid i behageligt samvær forsætter Mesteren sin morgen tur”.
Denne form for uformel Dojo – har jeg kaldt ”et møde på vejen, hvor mennesker mødes og skille i frihed”.

Fra dette punkt kan en sensei forme en formel undervisnings situation og vi har da en Dojo eller ”et permanent punkt for øvelsespraksis”.

Men grundlæggeren har jo ikke hentet sin praksis ud den tomme luft. Han har sine ”RODMESTRE”. Det er klart at en sensei, ikke kan arbejde i et tomrum, han må have inspiration for selv at komme videre. Vi kan ikke løfte os selv op ved håret. Det er her at gruppen eller netværket kommer ind i billedet. Det er her at begrebet Ryu dukker op.

Jeg har bemærket et begrebet Ryu fortolkes på to måder ”stilart” og skole”. I disse to begreber ser jeg to forskellige tendenser og prioriteringer.
Et kreativt sind kan blive et eksempel for andre mennesker. En skabende impuls kan være ledsaget af en ændring af STIL, men det betyder ikke at der er tale om at den dybe tallerken bliver opfundet for anden gang. I musikkens verden kan det f.eks. være overgangen fra rock til punk eller i mallekunsten fra kubisme til syrealisme.
Der kan her være tale om stilskift eller stil brud. Det klassiske blev afløst af modernismen og denne af det postmodernistiske.

De der har idekraft nok til at ændre på en stil, former nødvendig vis ikke skoler eller grundlægger en ny Ryu.
De bliver måske skole eksempler til efterfølgelse. De er indstiftere af noget der måske ikke er nyt, men bare anderledes.
At grundlægge noget vil sige af forme en formel organisation. En skole, et akademi eller en dojo.

Kreative impulser opstår normalt i opposition til noget eksisterende. Enten som protest eller ud fra inspiration. Disse impulser kan opstå inden for rammerne af eksisterende akademier eller skoler, men ofte opstår de som fri initiativer uden for det etablerede systemer.
Gennem historien har man set med forskellige øjne på sådanne initiativer. Primitive, irrelevante, konkurrerende, fjendtlige eller kætterske – alt efter hvilket standpunkt beskueren antog.

Hvad end man vælger en formel eller uformel vej eller begge veje samtidig, så må individet have frihed til at søge sin indre skolingsvej på egne præmisser. I videnskab såvel som kunsten har mennesket aldrig kunnet lade sin kilde til fornyelse og inspiration afgrænse til eet universitet eller eet akademier. Det frie åndsliv forudsætter at mennesket selv finder de kilder og steder hvor fra han kan øse af Visdommens Kilde.
Den der hævder: ”Her findes alt”! Har bevæget sig ind på sekterismens golde systemtænknings område eller emotionelle fanatisme.
Vore behov ændres med tiden og således også vore behov for vejledning. Da jeg var 17 år var mine forestillinger og behov om kærlighed anderledes end de er i dag hver jeg er 61 år og om 20 år håber jeg de har ændre sig til noget bedre.
Den levende Ryu eller Skole, stiller individet frit – eleven må være fri af sin lærer – såvel som læreren må være fri af sine elever.
En af mine bedste elever, som var hos, spurgte om det var i orden at han samtidig dyrkede en anden aikido stil. Han dyrkede samtidig Kenjuitsu og Aiki-jutsu. Efter tre år kom han og sagde at han ikke kunne få fat i det jeg søgte at vise ham. Eg var ked af at skulle miste ham, og jeg tænkte en del over hvorfor han ikke nå ind til de kropskvaliteter jeg viste ham. Efter nogen tid forstod jeg at det handle om ”stil” – og jeg kunne se at han befandt sig bedst i en stil som var mere klassiks og hvor der blev lagt mere vægt på formaliteterne end jeg gjorde og jeg glæde mig på hans vegne.


Ud fra sådanne tanker er det at jeg betragter Århus Iaido Dojo, mere som en "Studiegruppe for japansk våbenkunst med særlig henblik på øvelse med iaito, jo og boken" - men formelt en dojo- uden at give det ud for at være en ryu.
Jeg har understreget dette ved at min undervisning er graduerings fri. Jeg henviser kun til min Shihan, Nishio, sensei, som en inspirationskilde, som jeg søger at oreinterer mig imod og påkalder mig ingen autorisation eller grad opverhovedet. Dette er min Dojo eller Ryu om man vil.
At jeg har valgt at kalde denne gruppe for "Iaido dojo" og ikke "batto dojo" skyldes måske kun at ingen ved hvad batto er.













torsdag, april 14, 2005

Takemusu Aiki. Nr. 1

Takemusu Aiki – Forelæsning Morihei Ueshiba, Grundlægger af Aikido (1)
Af
Morihei Ueshiba
Aikido Journal #116 (1999)

1.1


På opfordring vil jeg i dag forsøge at beskrive hvad aikido er.
¤ Aikido er princippet om den evige forsættelse gennem alle tidsaldre af det samme system i Universet.
¤ Aikido en himmelsk sendt sandhed og det enestående arbejde af Takemusu Aiki.
¤ Aikido er vejen til enhed og harmoni med himmel, jord og menneskeheden.
¤ Aikido er desforuden, en vej til at tage vare på hele skabelsen.
¤ Aikido er den højeste virke af Kotodama og den universelle renselses store vej.

De der dybt tror op denne vej, må tjene som administratorer i grundlæggelsen af en universel nation.

Vi må fuldfører vor mission som menneskelige væsner og blive vejvisere for den store enhed og harmoni i den universelle familie. Derfor må vi forstå den universelle sandhed, tingenes sande tilstand og opnå enhed med Guds sind. Gennem Guds arbejde og manifestationer i dette store univers må vi lære og hjælpe i hans administration og tjene som et sværd (tsurugi)
I aikido er det helt uundgåelig at vi står på himmelens flydende bro (Ame no Ukihashi). Det er essentielt for os at vende tilbage til og forene os med Gud, som er den åndelige kilde, forældrenes ophav.
Vi må stå på den flydende bro, selv om vi ikke kan finde noget andet. Foran Gud må vi opgive vort ego, frigøre vort sind fra alle tanker og foretagender, for at kunne udfører guddommelige handlinger ved at berolige vort sind (kon) og vende tilbage til Gud.
Det primære guddommelige arbejde er at opnå enhed med Gud, skaberen, vende tilbage til og forene sig med Gud i harmoni. Vi kan virkelig gøre dette arbejde ved at udfører vor Gud givne mission og forene os med den Guddommelige Ånd, det vil sige, at blive eet med det Store Univers.
Derfor må vi bringe orden i vor krop og sind, men uafhængig af hinanden. Vi forbereder vor krop og sind for at gå ind i en verden af ki, ryu, ju og go.
Når vi på rette vis etablerer en forbindelse mellem ki, ryu, ju og go og helt bemestre dem, da kaldes det for shikishin, sindets evne til at se tingene som de er.
Aikido er altså det navn vi giver vor øvelses praksis for at opnå enhed mellem universets krop og sind og vejen til enhed med lysets harmoni.
Som menneskelige væsner må vi rense os selv fra al syn og urenhed og hver for sig fuldfører vor Gudgivne mission. Det er hvad aikido tilbyder og det er derfor at I ofrer ”Bønnen om Verdens Fred”, som Goi sensei taler for. Men hvis I kun beder med ord, virker det ikke. I må leve op til bønnen, ellers vil det nytte.


Link til Goi, sensis hjemmeside.

http://www.byakko.org/

1.2

Aikido er kampkunsten (bu) om sandhed; det er kærlighedens arbejde.

Det er vejen til at beskytte alt levende i verden, dvs. . Aikido er et kompas som giver liv til alt.

Det er , manifestation af takemusu, ud fra hvilke alle kampkunst teknikker, som endnu er skabt, opstår.

Kampkunstens er derfor opstået som en lov der beskytter alt der vokser i denne verden, i henhold til livets og vækstens love i denne verden.

Det vil tage for lang tid at gå i detaljer, så jeg vil kort sige.

Ubuya (det sted hvor barnet fødes) er en kultivering og fuldstændiggørelse af folkeånden (Yamatodamashii- i dette tilfælde den Japanske Ånd). Den beskytter ganske enkelt alle principielle sandheder vedrørende naturen.

Aikido knytter sig derfor til Masakatsu-Agatsu-Katsuhayabi og er det vidunderlige arbejde af kotodama, som klargør den sande betydning af enheden mellem religion og stat, dvs. den lykkeligste for af det Store Demokrati og Store Frihed.

Aikido afslører vejen til misogi (lutring) og leder mennesker til Bøn for verdens freden og tjener som et harmonisk kompas til fuldstændig enhed med den lutrede ki i naturen.

Vi burde nu ikke svigte virkeliggørelsen af det guddommelige arbejde som er givet os og burde udfører vor del, som guddoms væsner af nåde og lys. Vi må tjene for at oprette et universelt samfund og for at fuldstændiggøre menneskeheden. Omfavne de tre verdner - fremtrædelsernes verden - den underbevidste verden og den guddommelige verden – vi må hengive vort liv til for at forene os i harmoni og gøre fremskridt i at udfører arbejdet. Det er måden hvorpå man fuldstændiggør os selv og er udøvelsen af aikido.

Jeg vil gerne sige det til Jer, som medlemmer af en universel familie.

SU-U-A – (Ueshiba udstråler kotodama). Fra disse opstod AOUEI. AOUEI er en manifestation af d 8 store kræfter (hachiriki). Univerest blev skabt gennem kotodamas arbejde.
Universet er en manifestation af den guddommelige vilje fra de seks ånder: TA-KA-A-MA-HA-RA, A-O-U-E-I, den levende manifestation og de tre elementer og otte kræfter (sangen hachiriki) og de 75 kotodama.

Sangen (i direkte betydning – ”de tre oprindelige”) refererer til ki, ryu og go.De er også 1) iku musubi & taru musubi – og 2) tamatsume musubi. Det er takemusu i aikido. Takemusu betyder at øve sig i at kultiverer avnen til at bruge tyngde kræften.


1.3

Da Ueshieba bevæger sig dybt ind i begreber som der et religionsstudie i sig selv vil jeg herfra blot give mine egne udpluk af artiklerne - hvorved jege heller ikke kommer i konflikt med ophavstettighederne.

I Ueshibas foreslæsninger om Takemusu Aikido holdt i Aikido Hombu Dojo Januar 15, 1959
Siger han følgende:

”Aikido blev født for at lutre. Det er bevægelser med det Guddommelige Sværd – Kusannagi no Shiken”.

Sværdet stammer fra en japansk legende: Susanoo no Mikoto blev bortvist fra himmelen på grund af dårlig opførsel til et sted som hed Izumo, hvor han af et gammelt ægtpar fik at vide at der levede en slange med otte hoveder og som havde æt deres otte døtre. Han gjorde slangen beruset med sake og da alle otte hoveder var faldet i søvn, skar han slangen med sit sværd. Men da han skar den midterste del af slangens hale, knækkede hans sværd. Han syntes det var mærkeligt, så derfor åbnede han halen med spidsen af sit sværd. Da fandt han et vidunderligt stort sværd. Han forstod at sværdet vat noger særligt og han tilbød det til hans ældste søster Amaterasu Oomikami. Dette er Kusanagi no ken.

I den Japanske buddhisme er Monju den bodhisatva som i sin højre hånd holdet det tveæggede sværd Ku-Ki, som leder Ai-Ki mellem Himmel og jord. Det tjener til at skærer gennem alle vildfarelser og selvbedrag. Kilden til denne egenskab stammer fra lotusblomstens visdomsbog som han holder i sin venstre hånd.
Han sidder på Shishi, protektor of Dojo-templet.
Monu er ofte vist som en ung mand, for at vise at visdom nødvendigvis ikke har noget med alderdommens erfaringer at gøre. Monju betragtes som en af de første boddhisatvaer.

+) Boatsu (japansk) eller boddhisatva (sanskrit) er et menneske som hvis sind er lutret så meget at han har giver afkald på egen videre udvikling for at tjene alle levende væsner. Som åndelig vejleder er hans rolle en mester tjener.
Jeg bruger naturligvis disse begrebet i en transkulturel betydning uafafhængig af enhver konfession.

Aikido virker gennem Ame no Murakumo Kuki Samuhara Ryuou.

Dette navn henviser til en guddom som er istand til lutre enhver karma.

BOATSU - Boddhisatva

Det morgenlandets begrebet karma er identisk med aftenlandets synds begreb, hvad en der er tale om den kollektive arvesynd eller den individuelle skyld. I den kristne lære er korset symbol på karma:

Menneskehedens kollektive karma blev fjernet gennem Golgatamysteriet, men den individuelle karma, må forløses af det enkelte menneske selv.

Buddha viste mennesket forløsningen fra karmas hjul gennem bevidstheden om lidelsens oprindelse og den ottefoldige vej til frigørelse og oplysning. Kristus viste menneskeheden vejen til forløsning af den kollektive karma.

”Aikido er en religion, uden at være nogen religion” – siger Ueshieba.

Som sådan kan vi sige at Guatama Buddha var det første menneske som gav et rationelt og psykologisk svar på årsagen til menneskets lidelser.

På denne baggrund kan vi sige at Jesus Kristus var det første menneske, som gave en åndsvidenskabelige forklaring på en metode til forløse og forvandle menneskeheden og jordens selvdestruktive elementer.

Derfor er aikido en Vej til lutring af krop og sind.

Det tveæggede sværd (Ku-Ki) sætter Ai-Ki i virksomhed mellem himmel og jord og vejen er Samuhara Ryuou eller ”Drage kongernes undervisning”.


onsdag, april 13, 2005

Do & Jutsu

Begreberne budo og jutsu har givet anledning dannelsen af forskellige skoler, som f.eks. overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do.
Kombinationen af gamle ord, til at skabe nye begreber med er en nødvendighed, når ord er blevet slidt op af tidens tand.
Ord er et middel hvormed vi former nye begreber, nye metoder og redskaber til at besvarer vore spørgsmål og løse vore problemer.
Gennem tiderne har vi set hvorledes selv de dybeste tanker, idealer og begreber udvandes, stivner og mister deres oprindelige betydning.
Vor sprog – og begrebssans må hele tiden være aktiv, for at det døde bogstav ikke skal fastlåse os i vane forestillinger.
Det vi har brug for er nye begreber, uden fornyelse af vore begreber, låses vi fast i forældede traditioner.
Kvaliteten og værdien af nye begreber eller genopdagelsen af gamle, ligger i begrebernes evne til at skabe nye begreber. Der hvor begreberne ikke har denne kvalitet, bliver de blot til stivnede dogmatik.
At oversætte kinesisk eller japanske ord er er noget andet end oversættelse af indoeuropæiske ord.
Dette skyldes at de orientalske ord er baseret på en ”billede tænkning” – i lighed med de gamle Ægypteres hieroglyffer og de nordiske helleristninger.
Først med udviklingen af alfabetet, som vi kender det fra de assyriske kileskrifter, nordiske runer og senere græske, begyndte udviklingen af den ”abstrakte tænkning”.

Ordet budo fortolkes normalt som en vej eller en proces, medens jutsu udlægges som en teknik eller metode.
Ordene mål og middel giver i en forståelse af disse to orientalske begreber god mening. En forveksling af disse to begrebes betydning har givet anledning til megen ulykke. Sloganet: Målet helliger middelet, første til inkvisitionen og mordet af tusinder af mennesker, som havde en anden opfattelse en de eksisterende magthavere.
Når det drejer sig om en modstand, kan man søge at knuse eller understrykke modstanden. Man gør da her en dyd ud af en nødvendighed.
I bekæmpelse af terrorisme er alle enige om at det er nødvendigt at standse denne fejludvikling.
Krig og konflikt har altid været en del af vor historie, men man har altid skelnet mellem de implicerede kommetanter og så de sagesløse.
I det feudale Japan, var det tilladt kvinder og børn at flygte ud af en omringer by, via en rute som fjenden holdt åben.
Efter den førsteverdenskrig 1914-18, forsvandt de sidste rester af krigens etiske regler og man måtte i Geneve til at lave nye regler for brugen af nye kampmidler – ABC teknikkerne.
Anden verdenskrig 1940-45, gik endnu videre med terror bombninger af civilbefolkningerne og som kronen på værket Atom bomberne over Japan.
Etnisk udrensning er siden Holercost, nærmest blevet hverdag på TV skærmen. Brug af giftgas mod Kurderne og Twin Tower, er de seneste mål i rækken angreb mod civile.
Våben teknologien har bevirket at mennesker uden militær træning og selv børn, kan udfører meget destruktive aktioner. Terrorismen er over os.
Man må naturligvis forsvarer sig mod disse angreb – men hvilken ”jutsu” egner sig til denne form for kamp? Hvilken strategi og taktik er den rigtige og mest effektive – Vi har her brug for en ”do”.
Hvad er vort mål? Hvilke midler skal der bruges.
Mange af reaktionerne mod terrorisme er forståelige – men de giver også anledning til bekymring – i form af en stigende kontrol og overvågning af egne borgere og mod-terro og anvendelse af tortur.
Igen dukker det gamle spørgsmål op: Helliger målet midlet?
Overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do kan kun forstås hvis vi ser, indser at mål og middel – do og jutsu må afpasses hinanden.
Det var det der gjorde at grundlæggeren af Aiki-do kom til at virke som en revolutionær i forhold til megen traditionel kampkunst og jutsu.
At hans impuls nu i lighed med andre skoler for kampkunst, er fragmenteret i ”hårde” og ”bløde” linier – er måske blot et spørgsmål om at finde den indre balance mellem Yin & Yang eller krop og ånd. Kineserne sagde at mellem Yin og Yang, udsprang den Universelle Ki. – eller Verdens Sjælen.
Japanerne tilføjede begrebet AI – harmoni eller kærlighed til begrebet Ki – for at ledes den Universelle Ki – ind i den Individuelle Ki – eller sjæls personligheden.
I sit forsøg på at beskrive forholdet mellem Do og Jutsu – mellem AI og KI – udviklede M. Ushieba et nyt begreb, som ti, at begynde med hed Aiki-budo, men som senere blev til Aiki-do.
Der er skrevet utrolig meget om dette emne, men vender vi os til kilden og søger essensen, vil jeg anbefale Rodemesterens ledsætninger eller Doka: Fredens Kunst.


Læs om Fredsns kunst ......
http://www.sitecenter.dk/sorenz

Irimi

Begrebet irimi er en meget central del af aikido. Gennem mange år har jeg i mangel af bedre brugt ordene, at gå ind i konflikten for at beskrive hvad irimi handler om.
Irimi er altså for mig ikke nogen teknik men en attitude som ledsages af en bevægelse.
Nogle har beskrevet irmi som træd ud af linien og gå ind, men begge beskrivelser mangler noget. Bevægelsen udføres ved at man træder til side og derefter sætter ind med et contra angreb.
På japansk har jeg forstået at go no sen kan forstået som være i modsætning til andres initiativer.
I go no sen tager man initiativet fra andre og kontrollerer dem.
I hverdagen opfører vi os ofte sådan rent verbalt: Du skal ikke tale sådan til mig! eller Du er helt forkert på den! – Der er her lagt op til konfrontation og diskussion og ikke samtale eller dialog – det er også blevet kaldt for ulvesprog.
Go no sen er her at kontrollerer og dominerer andre – at skærer Ki.

I den gamle Daito-ryu ser vi denne praksis. Når fjenden skærer, så skærer jeg også. Ikke langs den samme vej – men PÅ DEN SAMME VEJ. De to objekter kan ikke være på samme sted samtidig, så én må vige pladsen. Fjenden slås ikke ud. Han tillades blot ikke at optage dette rum lige nu. I denne situation kan der opstå fysisk kontakt med modstanderen, men nødvendigvis ikke.

Det er i dette øjeblik af kontrol, at jeg giver afkald på kontrollen, for at genfinde en ny form for kontrol. Det er dette øjeblik at jeg blander min individuelle ki, med modstanderes ki. At jeg bliver eet med min modstander at han bliver til min partner.

Irimi i aikido virker på samme måde. Som sådan er irimi at sammenligne med den ægte atemi. Mange tror at atemi betyder at slå – men som i irimi betyder det blot at bruge lemmerne til at udfylde det rum hvor modstanderen gerne ville være. Ved hjælp at atemi skaber jeg en bevægelse som i et nu sænker modstanderes hastighed og lyst til at angribe, erobrer mit sted. Derved gør jeg modstanderen svagere i et lille tidsrum.
Gennem bevægelsen irimi eller atemi, forsøger jeg at gøre min modstander til min partner. Jeg søger at give ham et pusterum til i et nu at genoverveje sin situation.
Den fysiske bevægelse med kroppen eller lemmerne er handler altså ikke om at skab en en fysisk teknik men at lede modsanderes sind, –det er hvad vi kalder at lede din partners Ki.
Jeg kan træde et lille skidt ud af linien, som Nishio, sensei foreslog eller jeg kan med hånden lede modstanderes intentioner ud af linien, over ham eller bort fra ham.

Det er her at aikido adskiller sig fra megen kampsport, hvor kampen forsættes i linien – så bevæger aikido sig ud og ind og på tværs af linien.
Aikido kan ikke forstået hvis man kun søger VIRKNINGEN, vi må forstå ESSENSEN.
Det er vigtig for mig at understrege at irimi ikke er nogen teknik og det samme glæder tenkan.
Man kan kun rigtig forstå dette når man mediterer over Tohei, senseis ord: Sindet leder kroppen. Ånden bevæger sig aldrig. Sindet standser der hvor kroppen er.




Takemusu Aiki. Nr. 2

Takemusu Aiki – forelæsning af Morihei Ueshiba, grundlæggeren af Aikido.
Forelæsning nr. 2

En transkription af Hideo Takahashi fra Byakko Shinkokai 1976. (Publiseret: iTakemusu Aiki)


Afsnit nr. 1.

Aikido er vejen om det principielle i univerests evige, uforanderlighed.

Aikido er vejen om det principielle i univerests evige, uforanderlighed. Den store tomhed blev skabt før stemmen i den universelle ”SU” blev født, den ene oprindelige kilde (Ichingen), vor fædrene Gud. Siden da er livet historien Guds handling, siden vort lands ældgamle skæbne, og udøvelsen af aikido tager sin begyndelse i denne historie. Min aikido er en asketisk øvelses praksis ledet af det guddommelige forsyn, som udtrykker betydningen af det guddommelige sværd (matsurugi) og er en manifestation af selve sværdet. Jeg betragter den som den ægte kampkunst (bujutsu). Univerests virke kaldes ”kakemusu aiki” og er født ud af én oprindelig kilde, og forener vand og ild, det vil sige himmelens ånde og jordens ånde, for at skabe eet forenet åndedrag.

Jeg ønsker at forklare hvad det betyder. Når sjælen og kroppen som er givet mig, indvirker på hinanden, som en uadskillelig enhed, gennem arbejdet fra ”SU” og ”U”, da frembringer jeg tonerne ”A O U E I” fra dybet i mit mellemgulv og lader dem strømme gennem min fysiske mund. Denne form er nøjagtig den samme som vandet og ildens bevægelser, dvs. – samvirket mellem to guddomme, Takami Musubi og Kami Musubi, som når de danser nedstiger spiral til højre og opstiger spinal til venstre.

Hvis vi polerer og fuldstændiggør kotodama, den ånd som er enhver af os har fået og som er vor sande natur, da vil alle forklaringer vedrørende enhver sammensætning af tingene og visdommen til at forstå denne verdens sande store skabelse, blive givet os. Desforuden vil vi også blive givet ære at bruge ”Michihirus Kugler” (Michihirus no Tama) ifølge de gamle japanske krøniker (kojiki). Og vor nation rådfører sig med Gud, der har den guddommelige stav (Ame Tsukuri no Kannagi) som består af ild, vand og jord som i overflod ofrer Oki in Chikura, som akseapterer vore synder og hengivenhed til Gud.

Michihirus Kugler er givet enhver af os, for at fuldbyrde vor livs mission og arbejde. Vi menneskelige væsner, forsætter også med at bevarer vort liv takket være Michihirus Kugler.

Aikido er en sand kampkunst og er manifesteret i enhver kampkunst, som verden hidtil har set og i universets virke, det er tråden i den oprindelige kilde til aikido. Den er omhyggelig rodfæstet og særlig udtrykt gennem disse to guddomme, Izanagi no Mikoto og Izanami no Mikoto, da de skabte øerne og guddommene, som et samvirke mellem ild og vand. Med andre ord, samvirket mellem ild og vand er resultatet af Ame no Minaka Nushi og er manifestationen af den guddommelige vilje. Derfor fødtes de to oprindelige kilder i den ene oprindelige kilde. Hver kildes virke er et udtryk for den guddommelige vilje og en manifestation af det komplicerede og ophøjede samvirke mellem himmel og jord, det vil sige, Universets Liv, Himmelen og Jorden Åndedrag. Uanset hvilket lege det har eller hvor lille det er , der findes intet som ikke er en manifestation af den guddommelige vilje. Alt er Universets Liv.

Derfor lovsang jeg aikido i dens moderne og fuldstændiggjorte form:

Denne skønne fremtrædelses form
Af himmelen og jorden
Alt er én familie
Skabt af Herren.

Uden undtagelse er velsignelserne fra dette store univers manifesteret i alle guddomme og buddaer, hele naturen, dyr, fugle, fisk og selv insekter. Aikido vil sige at modtage alle velsignelser i os selv og udfører vore pligter som menneskelige væsner. Jeg tror at alle religioner skulle lægge vægt på at være en ubuya (et sted hvor børn fødes). Du må optage alle disse velsignelser gennem himmelen og jordens åndedrag, selv når du kun udfører en bevægelse med sværdet. Når du således udfører din pligt som et menneskeligt væsen, former du en cirkel som du udånder gennem bøn og en firkant når du ånder ind.. Så lader du universets enestående ånd bevæge sig rundt inde i hele din krop og renser de seks sanser og tillader dem at komme til syne.
Den cirkulære form for udånding har vandets form og firkanten er ildens form. Cirkelen er himmelen himmelens åndedrag og firkanten jordens. Således frembringer vi teknikker som forbinder himmelens åndedrag med jordens gennem himmelens Ki. Det er hvad der må gøres og desforuden vil alle guddomme beskytte dig på vejen. Vi må blive klar over denne ene vej, som er vist os af Goi sensei. Dette er min pligt. Jeg må fuldfører min mission uden at glemme de fordele som er mig givet af de guddommelige.

Når vi beder, må vi forbinde dyderne i vor tro med himmelen og jordens åndedrag, således at vi kan forene og harmoniserer denne verden under alle guddomme og buddaers beskyttelse. Bøn er som lys og også varme. Din bøn må følge himmelen og jordens virke medens den forbinder sig med alle guddomme og buddher. Vi kan afklare dette hvis vi henviser til virksomheden i Aikis stemmer ”SU” og ”U”. Jorden kan ikke fungerer uden samvirke med himmelens åndedrag og gennem samvirket mellem himmelens åndedrag og jordens opstår alt. Vi fylder os med den guddommelige ånd og giver rent videnskabelig liv til kampkunsten gennem kotodamas åndedrag (ånd).

Himmelens åndedrag er solen og månens åndedrag og kampkunstens teknikker opstår når himmelens åndedrag og jordens forenes. Jordens åndedrag er tidevandet. Tidevandet er samvirket mellem hjemmelens og jordens åndedrag. Jorden ånder i henhold til himmelens åndedrag.

Menneskets fødsel følger også det samme princip. Mennesket fødes også på det rette tidspunkt mellem høj og lavvande. Det er imidlertid bedre at jeg ikke taler om menneskets legeme, fordi jeg i et nu kan absorberer at med mit sværd.

Ved en tidligere lejlighed er det sagt, ”Gennem enhed med Gud frembringer vi treknikker som til stadighed ændre fremtrædelses form”. Det betyder at vi videnskabeligt kan manifesterer tomrummets Ki og tomhedens Ki i teknikkerne, medens vi forbinder og indfører disse energier i den menneskelige natur og teknikker. Derfor må vi frembringe teknikker som respekterer Futomani i Kojiki dvs. teknikkerne givet af de gamle guddomme Amaterasu Oomikami og Jimmu Tenno. Beretningen om Futomanis Kokiki drejer sig om gudernes linie og opbygningen af den universelle nation. Det er vort lands grundlov.

Som menneske må man gå ind i den asketiske øvelsespraksis som vi uophørlig pålægger os selv for at nå vor mission. Med andre ord, hvis vi virkelig studerer vor ledende guddom og også vor egen krop og sind, vil vi begynde at forstå det arbejde vi må udfører i hverdagen. Hvad angår bønnen, så respekterer jeg selv, den vej som Goi sensei viser os. Selv om jeg ikke til stadighed forbliver i denne tilstand, når jeg hver morgen og aften beder og takker de guddommelige ånder i himmelen og på jorden for deres store autoritet. Jeg bliver så klar og rolig i hele min krop som var jeg et spejl og jeg kan ikke udtrykke en sådan renhed i ord. Alt genspejles i mig og jeg begynder at forstå alt bare ved at være. Alle tilknytninger forsvinder og jeg forbliver i vore forfædres oprindelige åndedrag og udstråler lys til alt i universet.

Jeg oplever det som den højeste glæde af forblive i en sådan tilstand og ved bliver at lovprise alle universets dyder.

Bemærkninger:

De mange indforståede japanske begreber er et studie i sig selv. En dybere forståelse af disse begreber er ikke en forudsætning for at kunne forstå meddelelserne som her fremsættes.

Det er interessant at bemærke at ordet ”AOUEI” optræder i en japansk sammen hæng. Dette ord mantra eller Kiai finder vi også i occidentens esoteriske traditioner. Den antroposofisk orienterede bevægelseskunst ”Eurytmi”, som betyder harmoniske bevægelser er bogstaverne arrangeres på en anden måde ”AEIOU” og følger hermed det latinske alfabets række følge. I eurytmien relaterer disse bogstaver til forskellige fysiske former eller bevægelser, som alle udtrykker en åndelig moralsk kraft. A=undren, E=selv beskyttelse, I=jeg er, O=omsorg for alt levende, U=det uendelige.
Ud fra dette Mantra kan der alle Kiai eller kraft ord kombineres.

Den opmærksomme læser vil ikke være i tvivl om at begrebet Ki er en essentiel del af grundlæggerens filosofi og begrebets slægtskab med occidentens Verdens Æteren og Livs og lys æteren, samt den kemiske klang æter og varme æteren er ligeledes indlysende i hans brug af begreberne ild, jord, vand og luft.

Der henvises to flere teknikker i brugen af Ki – nemlig de to kugler . eller imagenationer for de universelle strømninger i Ki.
Sværdet og staven er i occidenten også udtryk for tankens evne til at skelne løgn fra sandhed og staven er viljens redskab til at lede Ki.
Boken og jo er derfor to essentielle værktøjer i arbejdet med at udvikle Ki i vort individuelle liv.
Det burde næsten være overflødig at nævne at bønnen og meditation er en af de højeste metoder som grundlæggeren henviser til for at skabe harmoni og blive eet med de kosmiske tidevand, flod og ebbe – enheden mellem himmelen og jordens åndedrag.
Dette åndedrag er i occidentens esoteriske lære rettet mod erkendelse gennem en meditativ medtænkning af hele sanseverdenen. Af iagttagelse og begrebsdannelse. Af en kombination af total perception og konception.

Sd.

This page is powered by Blogger. Isn't yours?