onsdag, april 13, 2005
Do & Jutsu
Begreberne budo og jutsu har givet anledning dannelsen af forskellige skoler, som f.eks. overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do.
Kombinationen af gamle ord, til at skabe nye begreber med er en nødvendighed, når ord er blevet slidt op af tidens tand.
Ord er et middel hvormed vi former nye begreber, nye metoder og redskaber til at besvarer vore spørgsmål og løse vore problemer.
Gennem tiderne har vi set hvorledes selv de dybeste tanker, idealer og begreber udvandes, stivner og mister deres oprindelige betydning.
Vor sprog – og begrebssans må hele tiden være aktiv, for at det døde bogstav ikke skal fastlåse os i vane forestillinger.
Det vi har brug for er nye begreber, uden fornyelse af vore begreber, låses vi fast i forældede traditioner.
Kvaliteten og værdien af nye begreber eller genopdagelsen af gamle, ligger i begrebernes evne til at skabe nye begreber. Der hvor begreberne ikke har denne kvalitet, bliver de blot til stivnede dogmatik.
At oversætte kinesisk eller japanske ord er er noget andet end oversættelse af indoeuropæiske ord.
Dette skyldes at de orientalske ord er baseret på en ”billede tænkning” – i lighed med de gamle Ægypteres hieroglyffer og de nordiske helleristninger.
Først med udviklingen af alfabetet, som vi kender det fra de assyriske kileskrifter, nordiske runer og senere græske, begyndte udviklingen af den ”abstrakte tænkning”.
Ordet budo fortolkes normalt som en vej eller en proces, medens jutsu udlægges som en teknik eller metode.
Ordene mål og middel giver i en forståelse af disse to orientalske begreber god mening. En forveksling af disse to begrebes betydning har givet anledning til megen ulykke. Sloganet: Målet helliger middelet, første til inkvisitionen og mordet af tusinder af mennesker, som havde en anden opfattelse en de eksisterende magthavere.
Når det drejer sig om en modstand, kan man søge at knuse eller understrykke modstanden. Man gør da her en dyd ud af en nødvendighed.
I bekæmpelse af terrorisme er alle enige om at det er nødvendigt at standse denne fejludvikling.
Krig og konflikt har altid været en del af vor historie, men man har altid skelnet mellem de implicerede kommetanter og så de sagesløse.
I det feudale Japan, var det tilladt kvinder og børn at flygte ud af en omringer by, via en rute som fjenden holdt åben.
Efter den førsteverdenskrig 1914-18, forsvandt de sidste rester af krigens etiske regler og man måtte i Geneve til at lave nye regler for brugen af nye kampmidler – ABC teknikkerne.
Anden verdenskrig 1940-45, gik endnu videre med terror bombninger af civilbefolkningerne og som kronen på værket Atom bomberne over Japan.
Etnisk udrensning er siden Holercost, nærmest blevet hverdag på TV skærmen. Brug af giftgas mod Kurderne og Twin Tower, er de seneste mål i rækken angreb mod civile.
Våben teknologien har bevirket at mennesker uden militær træning og selv børn, kan udfører meget destruktive aktioner. Terrorismen er over os.
Man må naturligvis forsvarer sig mod disse angreb – men hvilken ”jutsu” egner sig til denne form for kamp? Hvilken strategi og taktik er den rigtige og mest effektive – Vi har her brug for en ”do”.
Hvad er vort mål? Hvilke midler skal der bruges.
Mange af reaktionerne mod terrorisme er forståelige – men de giver også anledning til bekymring – i form af en stigende kontrol og overvågning af egne borgere og mod-terro og anvendelse af tortur.
Igen dukker det gamle spørgsmål op: Helliger målet midlet?
Overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do kan kun forstås hvis vi ser, indser at mål og middel – do og jutsu må afpasses hinanden.
Det var det der gjorde at grundlæggeren af Aiki-do kom til at virke som en revolutionær i forhold til megen traditionel kampkunst og jutsu.
At hans impuls nu i lighed med andre skoler for kampkunst, er fragmenteret i ”hårde” og ”bløde” linier – er måske blot et spørgsmål om at finde den indre balance mellem Yin & Yang eller krop og ånd. Kineserne sagde at mellem Yin og Yang, udsprang den Universelle Ki. – eller Verdens Sjælen.
Japanerne tilføjede begrebet AI – harmoni eller kærlighed til begrebet Ki – for at ledes den Universelle Ki – ind i den Individuelle Ki – eller sjæls personligheden.
I sit forsøg på at beskrive forholdet mellem Do og Jutsu – mellem AI og KI – udviklede M. Ushieba et nyt begreb, som ti, at begynde med hed Aiki-budo, men som senere blev til Aiki-do.
Der er skrevet utrolig meget om dette emne, men vender vi os til kilden og søger essensen, vil jeg anbefale Rodemesterens ledsætninger eller Doka: Fredens Kunst.
Læs om Fredsns kunst ......
http://www.sitecenter.dk/sorenz
Kombinationen af gamle ord, til at skabe nye begreber med er en nødvendighed, når ord er blevet slidt op af tidens tand.
Ord er et middel hvormed vi former nye begreber, nye metoder og redskaber til at besvarer vore spørgsmål og løse vore problemer.
Gennem tiderne har vi set hvorledes selv de dybeste tanker, idealer og begreber udvandes, stivner og mister deres oprindelige betydning.
Vor sprog – og begrebssans må hele tiden være aktiv, for at det døde bogstav ikke skal fastlåse os i vane forestillinger.
Det vi har brug for er nye begreber, uden fornyelse af vore begreber, låses vi fast i forældede traditioner.
Kvaliteten og værdien af nye begreber eller genopdagelsen af gamle, ligger i begrebernes evne til at skabe nye begreber. Der hvor begreberne ikke har denne kvalitet, bliver de blot til stivnede dogmatik.
At oversætte kinesisk eller japanske ord er er noget andet end oversættelse af indoeuropæiske ord.
Dette skyldes at de orientalske ord er baseret på en ”billede tænkning” – i lighed med de gamle Ægypteres hieroglyffer og de nordiske helleristninger.
Først med udviklingen af alfabetet, som vi kender det fra de assyriske kileskrifter, nordiske runer og senere græske, begyndte udviklingen af den ”abstrakte tænkning”.
Ordet budo fortolkes normalt som en vej eller en proces, medens jutsu udlægges som en teknik eller metode.
Ordene mål og middel giver i en forståelse af disse to orientalske begreber god mening. En forveksling af disse to begrebes betydning har givet anledning til megen ulykke. Sloganet: Målet helliger middelet, første til inkvisitionen og mordet af tusinder af mennesker, som havde en anden opfattelse en de eksisterende magthavere.
Når det drejer sig om en modstand, kan man søge at knuse eller understrykke modstanden. Man gør da her en dyd ud af en nødvendighed.
I bekæmpelse af terrorisme er alle enige om at det er nødvendigt at standse denne fejludvikling.
Krig og konflikt har altid været en del af vor historie, men man har altid skelnet mellem de implicerede kommetanter og så de sagesløse.
I det feudale Japan, var det tilladt kvinder og børn at flygte ud af en omringer by, via en rute som fjenden holdt åben.
Efter den førsteverdenskrig 1914-18, forsvandt de sidste rester af krigens etiske regler og man måtte i Geneve til at lave nye regler for brugen af nye kampmidler – ABC teknikkerne.
Anden verdenskrig 1940-45, gik endnu videre med terror bombninger af civilbefolkningerne og som kronen på værket Atom bomberne over Japan.
Etnisk udrensning er siden Holercost, nærmest blevet hverdag på TV skærmen. Brug af giftgas mod Kurderne og Twin Tower, er de seneste mål i rækken angreb mod civile.
Våben teknologien har bevirket at mennesker uden militær træning og selv børn, kan udfører meget destruktive aktioner. Terrorismen er over os.
Man må naturligvis forsvarer sig mod disse angreb – men hvilken ”jutsu” egner sig til denne form for kamp? Hvilken strategi og taktik er den rigtige og mest effektive – Vi har her brug for en ”do”.
Hvad er vort mål? Hvilke midler skal der bruges.
Mange af reaktionerne mod terrorisme er forståelige – men de giver også anledning til bekymring – i form af en stigende kontrol og overvågning af egne borgere og mod-terro og anvendelse af tortur.
Igen dukker det gamle spørgsmål op: Helliger målet midlet?
Overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do kan kun forstås hvis vi ser, indser at mål og middel – do og jutsu må afpasses hinanden.
Det var det der gjorde at grundlæggeren af Aiki-do kom til at virke som en revolutionær i forhold til megen traditionel kampkunst og jutsu.
At hans impuls nu i lighed med andre skoler for kampkunst, er fragmenteret i ”hårde” og ”bløde” linier – er måske blot et spørgsmål om at finde den indre balance mellem Yin & Yang eller krop og ånd. Kineserne sagde at mellem Yin og Yang, udsprang den Universelle Ki. – eller Verdens Sjælen.
Japanerne tilføjede begrebet AI – harmoni eller kærlighed til begrebet Ki – for at ledes den Universelle Ki – ind i den Individuelle Ki – eller sjæls personligheden.
I sit forsøg på at beskrive forholdet mellem Do og Jutsu – mellem AI og KI – udviklede M. Ushieba et nyt begreb, som ti, at begynde med hed Aiki-budo, men som senere blev til Aiki-do.
Der er skrevet utrolig meget om dette emne, men vender vi os til kilden og søger essensen, vil jeg anbefale Rodemesterens ledsætninger eller Doka: Fredens Kunst.
Læs om Fredsns kunst ......
http://www.sitecenter.dk/sorenz
// posted by Redaktør @ 3:00 PM 
