mandag, december 19, 2005

Game teori i aikido

Der er de der mener at Aikido blot er et paraplybegreb, som dækker over meget mere og andet end budo. Tilblivelsen af begrebet Aikdio fortaber sig i det dunkle – vejen frem til introduktionen af konceptet Aikido var en lang proces. Noget taler for at det er for ensidigt at betegne M. Ueshiba som ”grundlæggeren”. Set i lyset af den historiske proces var der mange kilder og personligheder der virkede sammen før begrebet Aikido endelig blev introduceret.

Der er de der mener at Aikido som begreb bedst kan forstås som en Fredens Kunst, således som M. Ueshiba formulerede det i sine Doka.

På en måde ligger der en kim tilstede i Aikido som vi i dag kalder for Fremtids Forskning, Freds Forskning, Rationel konfliktløsning eller Game theory..

I Aikido taler man om to r0ller uke og nage – om en der forsøger at passe på sig selv og om en der kaster. Der er her tale om et traditionelt fjende billede. Om den gode og den onde. De der ikke kender meget til Aikido siger ofte. ”Aikido, ja det er en teknik hvor man vender modstanderens kraft (ki ) mod ham selv, man vender angrebet mod angriberen”. Et er imidlertid en fejltagelse.

Konkflinthåndteringer drejer sig om at harmioniserer to modsatrettede poler eller at ophæve, at transformerer konflikten.

For at forstå denne strategi er det nødvendigt at vi ser på fjendebilledet. Modparten betragtes ofte som en ”barbar”, ”fremmede”, ”konkurrenter”, ”fjender” eller ”kættere” alt efter temperament.

Gennem flere år arbejde jeg med begrebet ”angreb” – men under indflydelse af Yosigasaki, sensei, begyndte jeg at omdefinere bergebet ”angreb” til ”en negativ impuls” og angriberen (uke9 som en ”partner”.

I traditionel budo handler det om at stadse modstanderen ”ved en enkelt bevægelse” – ”single shot”. I aikido ”ved en række af bevægelser”. Den første teori går ud på at kontrollerer og dominerer. Den anden teori går ud på at skabe ligevægt og harmoni. De to teorier drejer sig om magt anvendelse eller ledelse.

For at frostå dette er det nødvendigt at forstå singel shot dominonation strategien. Er det individets om dømme som afføder magt anvendelse? Hvad er det som leder til rigide rollespild?

Nogle mener at harmoni betyder en homogeniserer af spændinger gennem intellektuel monopol. Man mener at når man er del af et kollektiv spild (en gruppe eller organisation) så er man en del af et lineært spild og man folestækker at kalde hinanden for ”partnere”, medens de der gentager ”single-shot spild kaldes ”fremmede”. Hvis omdømme skulle betyde noget, burde partnere samarbejde mere end fremmede. Overraskende nok har undersøgelser vist lige det modsatte – fremmede samarbejder meget mere en partnere.

Partnere versus fremmede

Hvad vil social handling sige? At noget kommer helheden til gode? At de resurser som er til rådighed anvendes og ”inviteres” på en sådan måde at individet kan identificerer sig med nytteværdien af en give social handling.

I grupper hvor begrebet partner normen, ser man ofte at under dække af ønsket om at tjene gruppens fælles interesser, er der en eller flere i gruppen som søger at vinde kontrol over deltagerne.

DE søger i realiteten at skabe en ”gruppe i gruppe”. Partnerne søger samarbejde, demokrati og politisk korrekthed. Men ofte viser det sig at det blot er en strategi som bygger på behov for omdømme og anerkendelse. De tror at deres bidrag til gruppen er vigtige for at etablerer positive relationer. De måler deres eget bidrag ud fra deres egen selvforståelse.

Men en gruppe består af mange forskellige bidragsydre og her er de fremmede et helt andet elemnt at tilføje den sociale proces.

Både partnerne og de fremmede ønsker at bidrage til positive relationer og at bidrage til gruppens udvikling. Forskellen ligger i motiverne og forventningerne som deltagerne bringer med sig ind i gruppen.

Både partnerne og de fremmede ønsker at få en varm fornemmelse i det sociale felt – men for nogle er gruppen et mål i sig selv – et fælles gode - andre er den blot et middel til selvisk behov tilfredsstillelse. Jeg oplevede en gang i en gruppe at en af partnerne pludselig blev meget ivrig med at få defineret deltagernes ”funktioner og rolle” – på det økonomiske felt introducerede han begrebet ”skjult løn” – for de små kompensationer de aktive medlemmer af gruppen fik udbetalt i forbindelse med konkrete opgaver. De handler som altruister, men bidrager kun med begrebs forvirringer og social utryghed. Deres begejstring kan være højstemt og i det næste øjeblik forvandle sig til opgivelse og mistillid..

I disse impulser ligger kimen til mange fejltagelser og evnen til samarbejde blev mindre.

Behovet for anerkendelse erstattes af forvirring.

Forvirring, partnere og fremmede

Den partner søgende ønsker at forme enighed og formel støtte forud for sine handlinger. Han kan handler ikke uden at hans handlinger er godkendt af en ydre autoritet. Den fremmede spørger ikke gruppen om man ønsker at gøre dette eller hint – han gør det og ser så hvem der følger med eller bliver tilbage i forvirring. For partneren er den sociale tryghed og bekræftelse af ydre autoritet afgørende for at han tør tage et initiativ – han tror at handle ud fra et frit initiativ, men han er i realiteten underkastet den straf og belønning som udspringer af hans forvirrede altruisme.

Partneren er en insider medens den fremmede er en outsider. Partnerens handlinger er statiske eller lineære, medens den fremmedes er variable.

Det man kalder fredelig sameksistens er i realiteten blot en form for væbnet neutralitet. Fred er ikke fraværd af konflikt. Fred forudsætter en kreativ og aktiv indsats, som ikke er det samme som reaktion.

Konsekvenser af enten partner eller fremmed teorien kan ikke findes gennem projektmagerier

Ledelse er baseret på en strategi der bygger på åben kommunikation og ikke intriger.

Ledelse er at kunne sige fra når projekter handler om omdømme og prestiges og sige til når det handler om afprøvning af projekter som tilføjer processen en ny kreativ dynamik. De negative projekter er hvor energi og resurser forsvinder i en steril konkurrence. Hvor alle bliver tabere.

Den sande kvalitet i lederskab er at skabe ligevægt – harmoni, men det er ikke det samme som harmonisering.

At bidrage til at introducerer noget nyt i processen, forudsætter at de informationer man har at give ikke allerede er tilgængelige. Det vil blot fører til nul-ligevægt. Når motivet er prestige vil projektet før eller siden løbe ind i de altruistiske selvmodsigelser som, var årsagen til initiativet. Det tilfredsstiller midlertidig konkurrencen for social anerkendelse, men er kun ”snob appel”

Hvad så..

Det afgørende er at informationerne strømmer frit, og det er nu muligt via Internettet. Den gamle magt sociale model bygge på informations monopol. Det er helt patetisk når nogen i dag sige: ”Ja, men jeg var ikke informeret” - Der er i realiteten ikke brug for ledere i den gamle betydning, når informationerne strømmer frit. Ligevægten i interesser brydes når informationer bliver til hvisken i krogene og intrigerne hober sig op – den åbne dagsorden er den sikreste garanti for ligevægt i interesser, men mange orker ikke at benytte sig af den frihed som tidens informations samfund muliggør. De foretrækker det gamle hemmelige pseudo demokratiske diplomati, uden at ane at det er denne fortidige model de har søgt tilflugt i.

Da Lord Nelson en gang blev spurgt af en lady i London: ”Er det ikke frygtelig sådan at gå ind i alle disse krige”? Svarede han: ”My Lady, det er ikke os der starter krigene det er politikerne, vi afslutter dem bare”.




<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?