ARTIKLER

Refleksioner over:

Aiki News # 41.

Interview med Mr. Bansho Ashihara, Omoto HQ. Japan.

Før anden verdens krig var det ret almindelig at forskellige kulturelle bevægelse havde kampkunst som en del af deres virke. Det gjaldt også Omoto bevægelsen.

Mr. Ashihara kontaktede Ueshieba, sensei og spurgte ham om han ville være leder for en sådan afdeling. Ueshiba svarede ”Hellere end gerne, lad mig gøre det”.

Han kom til dojo og underviste selv, senere fik han sine deshi undervisere.

Det var begyndelsen på forholdet mellem Ueshiba og Ashihara. Gennem Omoto ungdomsafdelingen, fik Ueshiba forbindelse til 50 til 60 dojoer som var tilknytte Omoto bevægelsen. I den atmosfære som eksisterede før krigen var dojos med kampkunst meget populære, så det var en god ide at udvide aktiviteterne og ikke kun lade dem være en del af ungdoms afdelingen.

De gik da til lederen Onisaburo Deguchi og forklarede ham ideen. Han synes om den og svarede: ”Det er en fin ide. Organiser en gruppe og bliv en uafhængig gruppe, det er fint med mig” Og da de spurgte ham hvad de skulle kalde gruppen, svarede han uden tøven: ”Dai Nihon Budo Senyo Kai”. (Sammenslutning til fremme af den større Japanske Budo” og så havde de et navn.

Da kendo og judo havde et graduerings system, spurgte de hvad han mente om det.

Han gav dem da følgende råd. I toppen havde Doshi, så Sensei og så Yoshi. Disse navne var hentet fra de 3 bogstaver i Dai Nihon Budo Senyo Kai (tilføjet bogstaverne ”shi”, som betyder lærer eller gentleman eller adelsmand) Vi fik at vide ”Uddan Jeres børn godt”.

Mr. Ahihara blev generalsekretær for Dai Nihon Budo Senyo Kai. Deguchi, leder (Sosai) og Ueshiba præsident (Kaicho).’

De fleste var meget begejstrede for aikido og bekymrede sig ikke om administrative detaljer. Man sagde: ”Vi overlader alt det administrative til jer, så vær så venlig at gøre det fro os”.

Hvornår brugte I navnet ”Aikido”?

”Vi brugte ordet ”Aikido”, selv om gruppens navn var ”Budo Senyo Kai---

Aikido? Brugte I ikke navnet Aiki Budo eller Aikijutsu?

Normalt sagde man Aikido, men de officielle detaljer er ikke klare.

Blandt de første elever var der mange højt stående personer. De kunne ikke lide at lave ukemi – det var under deres værdighed at lade sig kaste, men de elskede at kaste med andre. På japansk er der et ord der siger ”Shimza no Gyo” – som betyder den øvelse man får ved at tage den nederste plads, at ydmyge sig selv.

At lave ukemi i aikido er en måde hvorpå man lærer at forvandle stolthed til ydmyghed og ikke kun faldteknikker.

Ueshieba deltog hyppigt i religiøse ceremonier ved Tempelets Helligdom. Han begyndte altid sine beretninger med at sige: ”Jeg vil fortælle Jer alt – så vær venlig at huske det”.

Der var meget der skulle genopbygge efter krigen og Ueshiba deltog selv i meget af det fysiske arbejde og skønt han ikke var ret kraftig, havde han overmenneskelige kræfter. Han sagde at selv om han havde mange kræfter, så forstod han ikke ægte budo.
Han kunne ikke gøre ting på samme måde som andre gjorde det – han måtte altid finde sin egen metode og det gjorde han.

En gang holdt Deguchi et foredrag om ”Kotodama” (ordets ånd eller den instinktive kraft i det talte ord). Det var netop på det tidspunkt at Ueshiba kæmpede med hans manglende evner til at fuldstændiggøre ægte aikido; han følte at han kun brugte kraft. Men som man ved så fandt han ud af noget. Han fik en slags oplysning. Der var et piletræ ved Kinryukai dammen. Ueshiba kom gående en dag, faldt over noget og greb ud efter en af pilegrenene for ikke at falde. Han faldt alligevel. Havde det været en stærk gren havde den hjulpet ham til ikke at falde – men pil er bøjelig og giver ingen modstand og han tænkte : ”Åh, det er sådan” og han havde en oplysende oplevelse. Dette er sikkert ikke essensen af aikido, men det var en vej til at nærme sig læren: ”Lad være med at gøre modstand”. Hvis du trækkes, så følg med, hvis du skubbes, så tilpas dig handlingen. Bliv som en pil ellers vil du aldrig nå det som kaldes ægte budo.

En anden forklaring er denne at Aikido er noget som stammer fra guderne (kami).

Aikido er aldrig at give op – selv når alt er håbløst. Der er altid en udvej – selv når man mister initiativer da at fastholdet initiativet – fejl som det har taget årevis at opbygge kan ændres i et nu – som med et sæt – i et ryk - ! Det er forholdet mellem

Kami og Karma. Det findes i budo.

Kotodama – det åndelige ord kan udtales af selv den mest oplyste Sensei uden at eleverne forstår noget. Det handler om elevens evne til at opfatte.

Min sensei, Yosigasaki, talte sidst jeg var sammen med ham om Kotodama – han sagde: ”Lyt ikke til mine ord – men studer den virkning og de reaktioner de skaber i jeres sind – lad mine ord bare gå ind af det ene uf ud af det andet øre – glem det I ikke kan bruge – og tag det I kan bruge”.

Det er gennem det åndelige øre at vi kan forstå sandheden. En gang troede man at tonerne opstod fordi der udgik noget fra øret som bevirkede at lydene blev til ord og toner.

Hvis vi lytter med de åndelige øre kan vi opfatte ting, som den der udtaler dem end ikke slev er klar over.

Da Ueshieba hørte et foredrag om Kotodama spurgte han bagefter: Da jeg lyttede til din beretning, forstod jeg at Kotodama er den inderste tråd i aikido” Mr. Ashihara svarede:” Sagde jeg noget i den retning?” – Han svarede: ”Du sagde det selv” – Det var naturligvis kun fordi det var Ueshiba som lyttede at noget sådant kunne ske.

I gamle udføre budo folk zazen (siddende meditation) og øver sig meget på at opnå ”Shin shin no tanren”, øvelser af både krop og sind. Andre former for budo udfører nu og da zazen, men aikidoka gør det regelmæssigt, måske. Aikido er en af de bedste former fro budo, hvis man ønsker at fatte noget åndeligt.

Er kotodama en del af undervisningen i Omotoky?

Der tales en del om ”Kotodama-gaku” (studiet af kotodama) i Omoto. Påvirkning af naturkræfterne gennem ordet er noget der naturvidenskabeligt ikke er anerkendt. I budo er Kiai en ydere form af Kotodama – Bøn er en indre form af Kotodama.

Skal en ny kultur opstå må den indbefatte elementer fra alle kulturer. Uafhængig af ydre trosbekendelser eller videnskabelige dogmer.

I henhold til Omoto bevægelsen er mennesket ”Reitaiitchi”. ”Rei” er sind eller sjæl, som er eet med kroppen ”tai”. Mennesket er ansvarlig for hele universet. Det er det opgave at skabe harmoni og skønhed i livet. Den økologiske uansvarlighed som ødelægger naturen er i modstrid med Kami no kokoro (Gud).

Aikido arbejder også for verdens fred gennem budo.