tirsdag, september 13, 2005
Hinsides angreb og forsvar.
Via Neve Sagiba
Fra Australien kommer spørgsmålet om hvordan det kan være at folk løber rundt og lader som om de angriber og forsvarer sig på en underlig og samarbejdende måde.
Er det noget som går hinsides angreb og forsvar.
Hvis det er det – hvorfor forsætte med at praktiserer noget som ser ud som meget dårlige angreb forsvar? Hvorfor ikke bare dyrke yoga og opnå de samme resultater hvis det kun drejer sig om harmoni mellem krop og sind?
Spørgsmålet om partner bringes op. Hvorfor ikke lave partner Yoga som i Oki-yoga?
Spørgsmålet rejses: ”Virker aikido i kamp?” Og debatten løber løbsk.
I Pragh mødte jeg en Aikido Sesnei, som gik til boksning. Hans begrundelse var at han ville lære hvordan kamp virkelig føltes – Jeg anbefaler at træne den klassiske kampsport brydning og boksning.
Det er mit indtryk at mange aikido udøvere ville have godt af at få et par på hovedet og give sig selv lov til at trykke en af. Men nu hører man ofte: ”Jeg kunne havde trykket den af, men da jeg nu dyrker aikido lader jeg være med at bruge vold” – I virkeligheden siger man da: ”Ud af til er jeg en rigtig flink fyr, men indad til er jeg noget af en hård banan”. Der ligger en god del hykleri i megen aikido, hvis vi ikke forstår de negative følelser: det neurotiske og det hysteriske, som udgangspunkt for voldens natur.
Et andet punkt er spørgsmålet om konkurrence. Tohei, Sesnei indførte Taigi Konkurrencer i sin aikido, for at imødekomme en kritik og forholde sig til det virkelige livs vilkår. Spørgsmålet er imidlertid om en sådan form er den rette til at forholde sig til konkurrences aspektet.
Der tales meget om samarbejde – at forvandle sin modstander til sin partner mv. At udvikle sig ved at udvikle sin partner.
Eller træner man teknikker som de fleste aldrig vil få brug for. Spørgsmålet ligger måske i at få øje på tidens problematik og hvor det egentlig er at fjenden findes. Det er underligt at vi lever i et samfund hvor vold privat vold mødes med nul tolerance – får konen en på hovedet af manden – hustruvold – får manden en på hovedet på et værtshus – voldsmænd.
Passiv aggressivitet, camufleret som politisk korrekt adfærd
På den anden side trives den politiske terror mere end nogen sinde, både den uformelle og den statslige.
Hvis aikido skal være mere og andet end fysisk selvforsvar, yoga eller dans, så kan vi måske sige at det kan være en vej der giver os mod til at tage livs kampen op. Der giver os hjertes mod til at blev stående i konflikter og derfra søge resultater ud fra en konstruktiv uenighed. Der ikke gør os klar at intriger og manipulationer ikke er vejen frem. At dyrkelse af fjendebilleder – blot er projektioner af vor egen skygge. Aikido er for mig en lutrings proces af sind og krop. Krigerens dansegulv er hans eget hjerte – og kampen med han eget lille ego - som er summen af begær, emotioner og sløvhed.
Gennem aikido øvelserne stiller jeg mig ind i en imaginærsituation hvor konflikt og stres er substansen. Gennem aikido bevægelserne er der mulighed for at der opstår en renselse af kroppen.
I øvelses formerne ligger der et kropssprog som fremmer en sådan renselse, som er særdeles dybdegående. Indgangen gennem kroppen og det at denne antager den rette tonus, i åndedræt og muskulatur, bevirker at traumer og blokeringer løsnes – derved begynder Ki at strømme frit –
