ARTIKLER

Samklang med universets helhed – en synsvinkel gennem M. Ueshiba.

Fra Aiki-news # 56

Den menneskelige svaghed har brug for den vej som aikido anviser.

Universet og menneskeheden er eet legeme. Men den kendsgerning at mennesker
rummer muligheden for at blive eet med universet, og samtidig ikke formår at nå denne enhed er hans ulykkelige tilstand.

Den tavse bøn har kun det ene formål at gøre jeget eet med det guddommelige.

(Aikido som selvforsvar er at gøre sig eet med sin modstander. (Enhed med den individuelle Ki. I den betydning som M. Ueshiba her omtaler aikido drejer det sig om at gøre sig eet med universet. Dette er Aikido med Universel Ki)

I enheden mellem vor verden og moder natur, er ven og fjende eet.

(Dualiteten er vilkårene. Venskab og fjendskab ophæves hvor de erstattes af empatisk medfølelse for alle levende væsner. Det betyder uforbeholden respekt.)

Moder natur kaldes ”udkrystalliseret visdom”. Menneskets formål er at gennem hjertes medfølelse at hjælpe de fysisk svage.

(Ueshiba fortæller nu om hvordan han besejrede en 7 dan kendo udøver og hvorledes
hans krop blev oplyst af det guddommelige)

Verden har være fyldt af budo mestre, men de er forsvundet igen fordi de ikke havde tilstrækkelig øvelse i budos sande ånd, oprigtig kærlighed og kampen mod egoet.

Ved således at indbefatte det universelle princip, og modtage Himmelen og Jordens Ki, når jeg forener hele det menneskelige legeme, opdagede jeg den subtile dybde i Aikido, som manifesterer en sådan stor kraft og opnåede enheds princippet med Universet.

Alt efter at jeg har rejst ad denne vej, opdagede jeg at menneskelige påvirkninger mere og mere er blevet en forhindring, så jeg rejste til Tokyo og nu trukket mig tilbage til en gård i Iwama. Det bevirker at påvirkningerne fra andre mennesker er formindsket og jeg er i stand til at bringe mig selv i samklang med universet.

Problemer med vor tids mennesker som er fysisk svage er at de ikke er i stand til at overleve i en verden som stemmer helt overens og helt uden begær. Jeg vil derfor introducerer min egen daglige rutine, som jeg tror kan være en stor hjælpe for de fysisk svage.

Tidligt om morgenen, før daggry kl. 4.00 står jeg op og udfører straks e misogi (renselses ritual), ved at overhælde hele min krop med koldt vand. Så går jeg barfodet uden for og beder mod den østlige himmel.. ”Knytter min Ki sammen med universet. Jeg hilser og forbinder mig med hele skabelsen. Det er når jeg bliver eet med hele univetest og indbefatter og indånder Himmelen og Jordens hellige lærdomme. Min form, når jeg står foran Universets helligdommen, er en tilstand af harmoni med Himlene og Jorden.

Man kan også bruge metoden Kotodama. Det er en intonering af 75 rensende formkraft ord (mantra)

Gennem Kotodana, bliver mennesket eet med planter og træer. Her er mulighed for at opleve den højest mulige glæde i livet. En gælde som ikke kan sammenlignes.

(Denne tilstand må imidlertid ofres – vi bør ikke fanges hverken i egoet dybeste helvede eller i selvets højere himmel. Denne tilstand må gives tilbage til alle levende væsner som lider)

Derefter gik M. Ueshiba til den lokale Shinto Helligdom og bad – med tiden tilsluttede flere og flere denne handling. Dette er Tenchi - Enhed mellem Himmel og Jord.

M. Ueshibas indre skolingsvej – er i sin ydre form præget af Japansk kultur arv – men den indeholder også noget transkulturel.

Jeg blev en gang spurgt om det at dyrke aikido, betød at man måtte antage buddhistiske eller andre orientalske tros opfattelser.

Jeg e svarede at lige i aikido findes der japanske e kulturelle impulser, på samme måde som når man spiller fodbold så har vi visse engelske impulser.

I mit eget arbejde søger jeg at skelne mellem ydre konfessioner og så transkulturelle impulser. Jeg personlig kan ikke deltage i M. Ueshias den japanske nation og den kejser institution og andre konfessioner.

På den anden side ser jeg heller ingen forskel på M. Ueshibas ”natur mystik” og så det der i vor tid søges realiseret i et holistisk og økologisk menneskesyn, som når alt kommer til alt ligger meget tæt op af Shintoismen og ønsket om at spidritualiserer biosfæren.

Hvad angår de buddhistiske elementer – så betyder Bodhi – jo blot det at søge oplysning – eller visdom – og en Buddhist er som sådan bare et menneske der søger indsigt i menneske sindets mysterium. Buddhismen er for mig at se det første forsøg på at afklare menneskets individuelle sjæleliv. At undersøge årsagen til al lidelse og smerte og at finde en vej ud af denne problematik. Som sådan er buddhisme hverken mere eller mindre det første systematiske selvhjælp system eller terapeutiske metode.

Dens svar ligger i loven om årsag og effekt – om tese – antitese og syntese – eller karma og reinkarnation.

Søger man i de kristne esoteriske traditioner og hos rosenkreuze, gnostikerne, katarerne og manikærne, vil man opdage at disse ”kætterske” kristne fænomener, ikke adskiller sig væsentligt fra det man finder i den muslimske Sufi og i den mosaiske kabbala.

Vejen til den universelle og usekteriske skolingsvej ligger imidlertid meget længere fremme og meget højere oppe end de fleste tro. Og man kan og skal ikke forvente at nogen skal gå denne vej. Men en begyndelse er taget, når mennesket opdager, at uden hjælp fra Sesnei som selv arbejder esoterisk vil arbejdet være forgæves og spild af tid.

Enhver ryu og dojo har sit ene punkt – sit æteriske centrum i samklang med en universelle Ki. Kan eleven ikke bringe sig selv i samklang med dette ene punkt, vil han hurtig forlade dojo eller ryu. Dette er bedst for ham selv, for han spiller derved ikke sin egent tid – sine med studerende og Senseis tid.

De almene e tre trind i elevens udvikling er følgende:

1) At arbejde for sig selv og med sig selv.

2) At arbejde for andre og med andre.

3) At arbejde for skolen

I øvelsespraksis betyder det følgende:

For det første at komme i kontakt med den Universelle Ki Det er i mig og jeg er i det Det er opvågning til selv erindring. Delt opmærksomhed. Dobbelt rette opmærksomhed. Mødet med tærskelens vogter og vor egen dobbeltgænger.

For det andet at skabe et esoterisk netværk blandt åndsfæller, uden identifikation, hinsides alle ydre organisatoriske, kulturelle og konfessioner.

At etablerer et punkt i et permanent punkt. Med permanent punkt menes her ren idekraft som ud far sig selv er i stand til at skabe funktionelle begreber og dermed levende idealer

Hvad end der er tale om Mahatma Gandhi, M. Ueshieba, Matrin Luther King eller Nisson Mandehla så ser jeg disse åndsmennesker som udtryk for den universelle og usekteriske kristus impusl, hvad end de etnisk er inder, japaner, afrikaner eller amerikaner – Yogi, Budo, Politiker eller Prædikant.

.