ARTIKLER

Bemærkninger til forelæsningerne af M, Ueshieba.

3.1

At gå ind i disse forelæsninger forudsætter en dybere indføring i Ueshibas åndelige referencer og de religiøse og åndelige begreber som han betjener sig af.

Det er mit indtryk at selv i hans samtid og blandt hans landsmænd, var der kun meget få som forstod denne baggrund.

Hvor meget vanskeligere er det da ikke for en vesterlænding at forstå hvad det er han søger at formidle.

Det væsentligste for mig er at han gennem disse forelæsninger lader os forstå at hans realisation af begrebet Takemuse Aiki, er mere og andet end en intellektuel ideologi, men at han opfattede Aikido, som en skabende kraft.

I forelæsning 3.1 siger han følgende:

In olden times, numerous forerunners and teachers established different martial art schools. We must study these schools as one way of training. However, in order to achieve takemusu aiki, we must assimilate all of history since the Age of the Gods into ourselves, unify ourselves, and contain both time and space within. Takemusu aiki manifests itself through the science of A-UM

Han peger her på de forskellige skoler for kampkunst og nødvendigheden af at forbinde sig med Guderne for at erhverve sig takemusu aiki. Gennem hans andre forelæsninger ved vi at kraftord eller kiai så som AEIOU var en del af han indre skolingsvej, men nu introducerer han også den indisk inspiredede mantra A-UM.

Overalt i orienten er AUM symboliseret med Swatika. Det skyldes at Det var den Braminske kaste som udvilede det første alfabet i Indien for sanskrit sproget. Alle bogstaver er således indeholdt i dette ene ord AUM – eller AEIOU, eller IAO, eller fra Alfa til Omega, som grækerne kaldte det. Hos hebræerne var ordet IHVH det ord som kun måtte udtales én gang om året i det inderste af templet, hos Perserne var det Mithra.

Ideen om eet ord for Guddommen må ses som et led i udviklingen af menneskets åndeliggørelse af dets begrebs – og sprogsans.

Ordet AUM består i sanskrit også af tre tegn..

1) En kurve og et nul. Nul betyder det der ikke har nogen begyndelse og er uendeligt., Kurven er tegnet for det almægtige.

2) Tre kurver betyder at guddommen består af tre egenskaber. SAT (tilværelsen) CHIT (intelligens) ANANDA (velsignelse).

3) En kurve og en prik, som betyder MAYA, som ikke har nogen begyndelse, og dog ikke uendelig (en halv cirkel). Det er materien, bevægelse og inerti. JIVA (prikken) er menneskets sjæl.

En erkendelse af enheden mellem krop, sjæl og ånd og en praktisk realisation af dette er hvad Ueshiba forventer gennem arbejdet med Takemuse Aiki.

Han knytter en indre skolingsvej sammen med kampkunsten. Bøn, tillid og meditation er forudsætningen for sociale handlinger bliver sande og ægte. Kampkunsten synes at være hans sociale teknik til handling. Modet til at tro og håbe på at verdens og samfundet kan udvikle sig til noget bedre. Et sted hvor harmoni og kærlighed leder menneskets handlinger frem for løgn og egoisme og dermed kultur sygdom og død.

Therefore, takemusu aiki is the divine martial art created by God in order to give the finishing touches to the creation of the worl

3.2.

Det er værd at bemærke at Ueshiba påstår at denne kombination af indre fordybelse og social vilje først er opstået i vor tidsalder.

Det virker som om han ikke rigtig har kunne se hvor og hvornår en sådan realisation kunne finde sted. Han henviser til Japans Kejser og snart til Seio, sensei og hans planer for Universel verdens fred

Hvad angår begge har de ikke indfriet hans forhåbninger og visioner for Fredens Kunst. Tanken om enhed mellem stat og religion – et Teokrati er en gammel orientalsk tanke og den har ingen fremtid for sig. Tvært imod førte den til fascisme både i Japan og i Tyskland.

Hvad angår Saio, senseis tro på bønnes kraft, så min der den om middelalderens religiøse mystik tro på at de åndelige magter overfører sig selv. Efter at Pave Poul Johannes II er død, er det kommet frem at han lod afholde en global messe hvor man bad til Jomfru Maria om at frelse Rusland fra Kommunismens åg.

Tro og håb er godt, men det er ikke længere nok og den sociale vilje kan ikke kanaliseres gennem en almægtig leder, værende sig kejser eller pave.

På dette punkt virker det som om Ueshiba enten ikke kunne se hvilke sociale teknikker der skulle til eller var for naiv.

3.3

Han indrømmer da også, at han ikke er sikker på rigtigheden af hvad det er han siger. I do not know if I am saying this being guided directly or indirectly by inner deities. Det overlader han til Guds vilje, men han slår følgende fast: Thus, all my techniques are purification (misogi).

AI-KI er altså en lutringsproces, for sind og krop.

Når han taler som Guddommen, så virker det ofte som om at taler om folkeånden eller folkesjælen, og sommetider om natur ånden i kosmos og på jorden.

De to primære åndelige strømninger i Japan var Shintoisme og Buddhisme.

Shintoisme er en slags panteisme eller pansofi – hvor mennesket ser det guddommelige overalt i skaberværket – som sådan kan man sige at realiseringen af Shintoisme ville føre til et naturligt paradis på jorden – som sådan er Shintoisme den første realisation af det økologiske og biodynamiske princip i den i8ndividuelle såvel som den universelle livskraft eller Ki.

Det som i Indien også blev kaldt Prana og Kundalina kraften og som i Europa blev kaldt for det æteriske og det astrale legeme og Verdensæteren.

Buddhismen kan på den anden side beskrives som den første åndelige realisation af det psykologiske aspekt i menneskets udvikling - altså en sjæle lærer, en lærer om årsagen og virkning (karma) i forhold til menneskets smerte. Vel og mærke en psykologis lutringsproces, hvor mennesket selv påtager ansvar for at befri sig fra karmas hjul. Sjælens frelse.

Når Ueshiba opfatter det således at Takemuse Aiki først er muligt i vor tidsalder, så rejser det et interessant spørgsmål – siden hvornår.

Jeg må også erkende at selv om Ueshiba på alle områder fremtræder som et orientalsk menneske, så er der noget der siger mig, at hele hans arbejde ikke var muligt uden at det også var hente fra den universelle og usekteriske Kristus impuls.

For skønt han udtrykker sig gennem Japanske begreber, så ligger der i hele hans lærer noget transkulturelt.

Hans menneskekærlighed og kærlighed til naturen er som sagt at finde i sin rendyrkede form både i buddhismen og i shintoismen.

Men de ydre konfessioner og formsproget viser hen til en indre essens, som har bevirket af hans Aikido, er nået ud globalt og virker ind i udviklingen, hinsides folkesjælen og folkeåndens fællesskaber.

Det er hvad jeg mener med den universelle og usekteriske Kristus impuls.