ARTIKLER

Kommunikation og virkelighed

2007-02-13T17:27:00.002+01:00

Some organizations which do not belong to Ki no Kenkyukai,
improperly use the name of Ki no Kenkyukai, Ki-Aikido, Kiatsu-ryoho,
Koichi Tohei. If you do not know if the certain dojos belong to Ki no
Kenkyukai officially or not, please ask us.
In addition, the organization called "Ki no Kenkyukai Association
Internationale" is improperly using the name of Ki no Kenkyukai, and
it is completely separate entity.

Da Yoshigasaki, sensei dannede sin organisation "Ki no Kenkyukai Association Internationale", gav han udtryk for at der ikke var brug for ar skabe et nyt navn og at han ved at bruge det allerede eksisterende ønskede at antyde den indre kontinuitet.

Baggrunde for hans valg må vel søges i det forhold at når et menneske gennem flere årtier loyalt har tjent en bevægelse eller en organisation og når dette mennesket har nået en moden alder og i relation til aikido er gradueret 8 dan, - så må et sådant menneske have en vis ret til at søge genforhandlet sit aftaleforhold mellem sig selv og en given ledelse.
I tilfældet aikido, er det vel nærmest at forvente at der fra 8 dan og Shihans udgår visse frie initiativer for at skabe fornyelse. Noget andet er det når initiativer udspringer af en moralske fantasi der endnu ikke er helt udviklet og som derfor skaber social disharmoni.

Yoshigasaki, sensei ønskede ikke et brud med Ki no kenkyukai. Ifølge de oplysninger som jeg har fået, søgte han længe at genforhandle sine samarbejdsvilkår med KNK HQ. Det endte med at KNK HQ, sendte et brev til alle de Dojos i verden som havde Yoshigasaki som Shihan og orienterede dem om at tilbagesende foto af Tohei og Dojo diplom eller bekræfte deres medlemskab til KNK HQ.
Med undtagelse af nogle få dojos i Holland og Tyskland, valgte alle dojos at følge Yoshigasaki, sensei ind i hans nye organisation, og han antog derefter titlen Doshou – ”Den der beskytter aikido”.

Nu er det jo ikke første gang at nogle af de højst ansvarlige Shíhan i KNK HQ har forladt denne organisation Chefinstruktørerne for KNK HQ og KNK Amerika trak sig også for at lave deres egen organisation.
Koretoshi Maruyama trak sig i 1971 fra Aikikai og blev ved denne lejlighed Chefinstruktøren for KNK HQ og 8 dan.
Efter 20 års arbejde for KNK HQ, begyndte han imidlertid i 1991 at få visse forbehold med hensyn til KNKs retning og politik og han trak sig derefter tilbage fra al aikido arbejde og helligede sig i en periode på 10 år et meditativ arbejde i Templet Saitama Prefecture.
I 1996 fik han tilladelse fra Templet til at lave Aikido Yuishinkai og i 2001 forlod han Templet for at hellige sig dette arbejde.
Forskellighederne i Aikido, må ses som et naturligt udtryk for den menneskelige natur. Det der imidlertid har gjort at Aikikai har formået at holde sammen på så vidt forskellige stilarter som dem der er udgået fra Nishio, sensei og Saito, sensei er at de forskellige Shihans altid har accepteret Ueshiba familien som den monistiske ledelse af Aikido bevægelsen.
Tilbage da M: Ueshiba dannede Aikido eller som det officielt blev kaldt i begyndelsen ”Den store japanske budo” – gav M. Ueshiba sine nærmeste elever visse privilegier. Da hans søn blev udnævnt som den Anden Doshou, var der ingen som anfægtede dette valg og alligevel lå der indbygget et problem, idet M. Ueshiba på den ene side fulgte den japanske tradition med at lade arven gå videre til den ældste søn og så det forhold at han havde udnævnt Tohei, sensei som Generel Chefinstruktør og 10 dan. Det siges at M. Ueshiba havde håbet at hans søn ville påtage sig funktionen som Præsident for Aikikai og overlade Chefinstruktør rolle til Tohei, sensei. Men som vi ved var denne ansvarsdeling ikke mulig. Der er få der betvivler at Tohei, sensei var en af de mest begavede af M. Ueshiebas elever og da bruddet kom var der mange der mente at det var forkert det som skete – selv Nishio, sensei brød sig ikke om denne udvikling i Aikikai.

Medens Toheis ønske var at fremme den helsemæssige side af aikido hvilket førte til hans betoning af begrebet Ki og hans udelukkelse af begrebet Aikido i hans bevægelse, som på dansk kom til at hede Ki-selskabet, så gik Nishio i en anden retning, nemlig hans fokusering på aikido som udgangspunkt i sværdet – katana. Han skabte også sin egen organisation Aikido Toho Iai, som var uafhængig af Aikikai. I sit aikido arbejde fulgte han Aikikai pensum og diplomerne blev udstedt af Aikikai. Hans våben arbejde Aikido Toho Iai, blev en periode betegnet som Iaido, selv omdet også indbefattede aiki-ken og jo øvelser. Gradueringer i denne disciplin blev udstedt af Nishio, sensei personligt.
Efter hans død, har Aikikai nedlagt forbud mod at bruge ordet Aikido i forbindelse med hans livsværk med iaito, bokken og jo. Han elever på dette felt ved ikke hvad de så skal kalde dette arbejde men forslag som Toho Iai Ryu eller Toho Iai Kenkyukai har været fremme. Da jeg ikke er underlagt Aikikai, har jeg valgt at fastholde det oprindelige navn i mit arbejde: Aikido Toho Iai, men uden gradueringer, for ikke at skabe disharmoni med de elever som ønsker at viderefører hans organisation. På den anden side ønsker jeg heller ikke kun af viderefører et kopi af hans arbejde.
Når en mester dør, træder der noget enestående ud af verden, forsøg på at viderefører hans tradition viser sig normalt ikke at være muligt. En mester sagde en gang da han mærkede at hans liv kom til sin afslutning. ”Når jeg dør, tror jeg at alt mit arbejde vil forsvinde – og det er sikkert også det bedste”

Alligevel blev dette forsøg gjort af Saito, sensei. Da M. Ueshiba trak sig ud til landsbyen Iwama, uden for Tokyou, skabte han der sin Dojo. Saito, sensei så det som sin opgave af blive ved mesterens side så længe han levede og da M. Ueshiba døde, over tog Saito hans dojo i Iwama.
Som tiden gik begyndte Saito at sætte system i alle de våben øvelser som han kunne huske at havde lært af sin mester. I lighed med Nishio dannede han så sit eget gradueringssystem, som blev kendt som ”Iwama” – Når det drejede sig om Aikido, holdt han sig af loyalitet til Ueshiba familien til Aikikas pensum. Gennem tiden blev Saitios arbejde betragtet som den ”autentiske” linie eller Traditionel Aikido.
Da han døde overtog hans søn farens tradition, men det skulle vise sig at være noget vanskeligere end først troet. For det første var Iwama Dojo Ueshiba familien private ejendom, selv om den officiel var Humbo Dojo for Aikikai, så Aikikai ville ikke lade sønnen forsætte sit arbejde i Iwama Dojo. For det andet forbød Aikikai sønnen i at udfører flere Iwama Gradueringer. Vilkårene som Aikikai bød den gamle mesters søn blev uacceptable og han skabte så sin egen organisation uden for Aikikai og kaldte den for Iwama Shinshin Aiki Shurenkai http://www.iwamaaikido.com/
Vi kan altså konkludere at hvad end der er tale Aikikai eller Ki no kenkyukai, så er det organisationer som er underkastet de samme almene vilkår, som knytter sig til de ideologiske og politiske spørgsmål som adskiller og forener mennesker.
Fælles for disse to organisationer er at de følger en monistisk tradition eller at arven går fra fader til ældste søn.
Denne tradition lever videre i det konstituerede monarki. Dog er der en afgørende forskel.
I de gamle monarkier blev kongen valgt ud af adelens egen midte – senere førte det til enevælden og nu som et konstitueret monarki – at monarkiet er vedtaget af folketinget, men arvefølgen er biologisk betinget.
Her er der sammenfald den biologiske arvefølge i Aikikai og det moderne Monarki. Hvilket nu også er tilfældet i Ki no kenkyukai hvor Toheis søn er blevet udnævnt som faderens efterfølger.
Vi ser altså at der på dette punkt ingen forskel er på disse to aikido organisationer.
Selv om monarkiet som man siger trives i bedste velgående og et flertal af befolkningen i Danmark er begejstrede for denne ordning, så er der trods alt en afgørende forskel på det moderne monarki og så Aikido arvefølgen.
Den moderne monark har ingen politisk magt – kun ceremoniel. I Aikido arvefølgen både den politiske og den ceremonielle funktion slået sammen i en og samme titel Doshou. Denne forskel er af afgørende betydning.
Ud over den biologiske tradition i aikido bevægelsen, betydegraduerings princippet også meget i forhold til den udøvende magt i en monistisk organisation.
Gradsystemet stammer fra antikken – fra den akademiske opstigning trind for trind i Olympens Tårn. Gradueringssystemet stammer også fra den militære kommandovej – med rangordning, med foranstående og overordnede.
Når der i en bevægelse som aikido sker rokader og dannelse af nye foreninger, der opleves af nogle som brud og af andre som udvikling, så kan man ikke sammenligne disse bevægelser med det der foregår i andre sociale organismer. Årsagen er at finde i gradueringssystemet.
Gradueringssystemet er altid blevet brugt af vestlige Ordner, så som Frimurer Ordenen, Tempelridder Ordenen og Rosenkors Ordenen, blot for at nævne nogle få vestlige ordner.
I realiteten er de orientalske Budo Ryu også sådanne ordner.
Dette system rummer i sig nogle bemærkelsesværdige muligheder for individuel udvikling, men det forudsætter at de der indtager de ledende funktioner er ”aristokrater” – det vil sige i sig rummer de højeste kvaliteter – og hermed menes ikke kun i teknisk betydning, men i åndelig moralsk betydning. Skygge siden ved gradueringssystemet er at det rummer faren for magtfordrejning og korruption, mere end noget demokratisk system kan fremvise. Det skyldes at ansvaret i ordens systemet kun kan hente sin autoritet eet sted fra, nemlig menneskets moralske imagenation – mennesket falder eller rejser sig gennem denne graduering.

Når man derfor møder ovenstående udtalelser på KNKs hjemmeside så må man spørge sig selv hvilket motiv der ligger bag sådanne advarsler og anbefalinger.
Vi ser jo overalt at der kæmpes om branding og mærkevarer – om kopiprodukter og originale produkter.
Man kan vel godt forstå at KNK HQ – synes at brugen af begrebet KNK ai – kan forveksles med den originale betegnelse på en aikido aktivitet – jeg har selv gjort mig de samme tanker jeg så min dojos navn Ki & Aikido Dojo, Århus – brugt af andre med eneste ændring af bynavnet med nyt Å og gammelt AA.
Nu var det imidlertid mit indtryk at Yoshigasaki, sensei valgte KNK ai for at udvise respekt for den tradition som han fører videre, han kunne jo blot havde valgt et andet navn, som Hitohiro Saito Sensei gjorde.
I sin bog ”Veje til en ny opfattelse” rejser Yoshigasaki spørgsmålet ”Hvad er et navn”. (s. 61)
”Navne repræsenterer ting i verden – vi må vide hvad navnet virkelig betyder – men vi knytter os ofte mere til navnet end til den virkelighed de repræsenterer – denne tilknytning kaldes identifikation og skaber illusion.”
Han henviser her til den indre tradition, hvor eleven navn. Det kan ske ved at han antager et navn som gives ham ude fra eller at han gennem sin indre rejse modtager et åndeligt ord – en kotedama eller manthra – som ingen kender ud over den som modtager det. Gennem fordybelse på dette ord og virkeligheden det repræsenterer kan man lærer at frigøre sine tanker Vi klyngere os ikke kun til tingen, men en verden af idiosynkrasi.

Et andet eksempel på anvendekse af ord er det som er anvendt i forbindelse med sammenslutningen af Nishio, sensei og Saito, senseis skoler i Danmark. Her valgte man at kalde denne sammen slutning "Dansk Aikido Forbundt". Sammenstillingen af disse ord viser ikke det afgørende - nemlig at dette forbund repræsenterer Aikikai og at formålet var at for bragt orden i disse to skolers relation til Aikikai HQ, Japan.
Nishio, sesneis skole havde gennem mange år heddet "Danish Aikikai", et ord som svarede til en virkeligheden, ssom man mente var virkelighed. Det viste sig imidlertid da Nishio, sensei døde, at hans skole i Danmark ikke officiel var repræsenteret i Aikikai HQ, Japan - men kun tilknytte gennem den særlige statud som Nishio, sensei havde i kraft af hans særlige forhold til M. Ueshiba . noget lignende var tilfældet med Saitos "Iwama" ordning.
Ordet "Dansk Aikido Forbundt", kan for den udenforstående let misforståes derhen at der er tale om et forbundt eller sammenslutning af alle danske aikido dojos. Men da der er mange dojos som enten er organiseret i egne foreninger eller som slet ikke ønsker at være tilknytte kollektive organisationer, så kan ordet "Dansk Aikido Forbundt" opfattes som en marginalisering af aikido aktiviteter, som ikke er medlem af detet forbundt. Denne misforståelse kunne havde været undgået, hvis man hvde valgt et ord som beskrev virkeligheden bedere, f.eks. "Dansk Aikikai".

Kommunikation er meget vigtig, men spørgsmålt er hvad er det vi kommunikerer. Ytringsfrihed betragtes i vor civilisation som en menneskerettighed. Alle har ret til at have deres egen mening om hvad som helst, men det er ikke alle meninger som er lige gode. Meninger baseret på forestillinger eller emotioner kommunikerer noget subjektivt. Skal vi kommuikerer noget objektivt, må vi forholde os til virkeligheden. Vi må have mod nok til at se tingene fra mange forskellige synsvinkler, hvis vi ikke har det bliver vore meninger dogmatiske, fanatiske eller sekteriske. Når vi kommunikerer virkeligheden er vi med til at ændre på virkelighedes opfattelse og dermed hjælper vi andre mennesker til at se sandheden og dermed bliver vi fri. Dette er Fredens Kunst.

The three fold of the human foot

2006-08-08T20:20:00.001+02:00

The three fold of the human foot

Allow me to share some of my contemplations on the human foot.
Natural moments of the body starts in the food, goes to the hips and finally to the arm and finger.

The human food is actually not made for working on the ground. The is very little different between the foot and the hand of monkeys, as they equally used for climbing in trees.
The Human foot looks like the hand, but has lost all the abilities as many monkeys naturally still have.
If we should find the optimal “foot” for walking on the solid and rocky ground, the optimal creation is to be found among hoofed mammals, like horses, ox and goats. These “feeds” can stand all conditions and are never worn out. The human foot is too vulnerable, that men hade to rap them in skin for protection. Man had to create sandals and shoos to walk the earth.

If we contemplate the human foot, is constructed of three elements: the heel, arch and toes.
The heel is based on the ending of the lower leg bone. The arch of a complex combination of many small bones and the toes are terminals of bones in small lines.

These three elements in the construction of the human foot are basic for three different kinds of qualities in the movement of the body.

The heel and the hoof correspond to each other. When it is fixed in the ground the direction of the toes are determent and so the movement of the body. This is the aspect of Will. We see this quality used in the exercise of marching. Which are use to discipline all soldiers and armies thru history.
The bone of the heel is at such a point.

The toes are small lines. Mowing the body from the toes is use among dancers who want to expres the free movement of the body with out any resistant of weight. By touching the hot sand on the summer beach first with your toes you will not burn you feeds – and by testing the is on a lake in the winter, you protect your self from drowning. Our toes are expressing some kind of intelligence..

The arch is the elastics or flexible principle that create a unity between heel and toes or intelligence and will. Where this arch is flat, the walking of the person becomes duck like. The body is loosing its rhythm.

The threefold of walking

The step is also the manifestation of three elements.
When the knee is moving forward in to space, the heel is lifted a bit, and the food are lifted free of the ground. There by there is created an unstable condition of the body, as it for at second only is supported by one foot. This second movement a caring the body forward. The third part of the step is when the foot again are landing on the ground.
The relationship is made by landing on the heel or landing on the toes. The quality of the following movement depends on if the foot is touching the ground first by the heel or the toes.

Open and closed lines of the feet

The direction of the feeds when walking is also of important. If the lines or ankle are too open the walk looks like a clown – Charley Chaplin use this food position in all his performers and his walking made people smile – as he was a naïve fool. We have the impression that the person is falling backwards or falling “out of space” In other words such persons are badly incarnated or nor relay present in there body
If the ankle are too close, we often say that the person is falling over his own two feet and we have the impression that the person is falling in to space. If such a person kept on walking in that matter we could have the impression that he would walk down in to the earth or becoming smaller and smaller ending op like a dwarf. We cane say that such an attitude is the expression of persons why are to deep incarnated in there body. When this tendency become too strong we have the disease of spastic.

The open and the closed possession of the feet are here described in extremes, but it tells us also therefore how important the footwork in aikido is and especially when it comes to the Bokken and Jo work.

The movement and the quality of the footwork is mowing up in to the hips who are the balancing factor of the body and from there to the arms and out in the hands.

However by correcting the foot work of student is very difficult, because we here are touching profound resisters and instincts of the human mind.

I love to watch Sumo because all this is seen very clearly in this Budo.

Thank you.

Den uendelige befrugtning

2006-02-28T13:44:00.001+01:00

Det var gennem Euro-sport at min interesse blev vagt for aikido. Begrebet aikido-stilarter var mig den gang ubekendt. Der var to grupper i Århus. Den ene lå i et fitnesscenter – den anden var indrette som en ”japansk” dojo – det æstetiske var afgørende for mit valg, så jeg valgte det der lignede en dojo

På et pædagogisk kursus lærte jeg til min undren at der var tre
ting som fik folk til at vælge en aktivitet. 1) om tidspunktet passer, 2) om de sociale relationer er gode, 3) det faglige indhold.

Når folk vælger at gå til aikido, så aner de intet om det faglige indhold i en given dojo eller om hvilke kvaliteter man søger.

Således gik der 7 år med at træne Nishio, sensei stil. Jeg

deltog i flere seminar rundt om i Europa og på den måde opdagede jeg at aikido ikke kun var aikido, selv om andre sagde at ”aikido er kun aikido”.

Jeg traf flere Shihans fra forskellige Aikido skoler, hvilket bevirkede at jeg kunne begynde at iagttage min egen skole i perspektiv og dermed se ting, som jeg hidtil ikke selv havde fået øje på.

Jeg så bl.a. at Aikikai var en sammenslutning af mange forskellige realisationer, som alle havde eet til fælles: anerkendelsen af Ueshiba familien som ”vejens overhoved” eller Doshu.

Men det var ikke organisatoriske overvejelser som var afgørende for at jeg søgte en aikido realisation, som levede op til mine behov – nemlig en større glæde og bevægelsesfrihed i krop og sind – kombineret med evnen til at skabe en vis respekt om min person uden at skulle bruge fysiske energi.

De aikido teknikker jeg hidtil havde kendt var meget interessante, men ofte på grænsen til det spekulative – jeg savnede at bevægelserne kom fra mit indre – og ikke som programmeringer af min krop.

Denne åbenhed bevirkede at jeg kom i kontakt med folk i København som dyrkede det man kaldte Ki-aikido

Jeg vidste intet om hvad denne stil repræsenterede – andet end at jeg fornemmede at man gik mere op i det helsemæssige og meditation. Det negative var en tendens til det "frelste", som en af mine aikikai venner kaldte det, men det interesserede mig ikke fordi sekterisme florerer overalt.

Jeg var på dette tidspunkt slet ikke klar over det politiske og idiologiske skisma der lå tilgrund for i ordet ”Ki-aikido”.

Selve ordet antyder at der er tale om en anden slags aikido og jeg fandt senere ud af at ordet ”ki-aikido” ikke var ment i denne betydning, men der imod ”Ki og Aikido”.

I realiteten var stilens oprindelige navn Shin shin toitsu aikido, som betyder ”aikido med krop og sind forenet”. Et begreb han havde lånt fra Takamura, sensei http://faculty.washington.edu/~kendo/tempu.html

Denne betegnelse havde Tohei, sensei valgt ud fra det man i Japan også kaldte for Shin shin toitsu do eller ”japansk yoga”. Begrebet Ki, blev således sat i forbindelse med Shin shin toitsu do, som i lighed med ordet yoga hentyder til ”en vej til enhed mellem krop og sind”

Under betegnelse Shin shin toitsu do – udvikklede Toheis, sensei et helt selvstændigt graduerings system, som gik forud for aikido gradueringerne, (eks. Shoden ligger før Shodan), men som også kunne tage helt uafhængig af aikido gradueringerne.

Disse gradueringer blev populært set kaldt for Ki-test. Formålet var her at give eleven mulighed for at undersøge sin egen kropskvalitet og sindets åndsnærværelse. Disse kvaliteter blev betragtet som en forudsætning for at aikido øvelserne blev meningsfyldte og levende eller gemmestrømmet af Ki.

Dette var i sig selv en enestående pædagogisk landvindig som Tohei, sensei hermed tilføjede sin aikido.

I traditionel Budo øver man visse teknikker, som man derefter forventer skal give et vist resultat.

I aikido forholder det sig omvendt. Her søger man først at opbygge en bevægelses form, som bygger på indre kraft – eller et kraftlegeme baseret på det man kaldte ”aiki”.

Den pædagogiske metode tager her sit udgangspunkt i imaginationer af kraftlegemet og ikke intelektuelle beskrivelser af teknikker. Imaginationerne består af kraft linier og felter i kroppen. Ud fra disse visualiseringer opstår teknikkerne da af sig selv og fungerer som en slags finjustering i bevægelses formen.

Tohei, sensei formulerede tre principper som tilsyneladende har bestået tidens test.

1) Fatshold et punkt

2) Vær naturlig afslappet

3) Hold ligevægtet på undersiden¨

4) Udsend Ki.

Disse fire principper er stort set en formel, som er grundlager for alt hvad der udføres i Shin shin toitsu aikido og do.

Dette er den radikale forvandling af enhver traditionel budo som aikido hermed henviser til. Formen opstår ikke som et resultat af anvendelsen af en ydre teknik eller waza. Form opstår som en konsekvens af et kraftlegeme (aiki) som skaber en bevægelse vi kalder teknik (waza).

Aiki har den samme kraft som et lyn. Gennem waza leder vi denne kraft ind i konstruktive baner.

Teknikkerne er således det sidste led i processen, som jeg benytter til at lede og finpudse, formkraften og bevægelsen ukontrollerbare styrke og dynamik.

Kampkunsten, selvforsvaret eller modangrebet i aikido, bliver således et biprodukt, et sekundært resultat af en indre åndskraft og ikke et mål i sig selv.

Jeg tror at det er i dette kvantespring at mange aikido udøvere taber tråden og aikido blevetr til en slags blød kampsport i lighed med karate, judo eller ju-jutsu.

Tohei, sensei indså imidlertid i lighed med M. Ueshiba at:

Sindet er en selv skabende kraft, som virker fuldstændig uafhængig af ydre forhold og omstændigheder og dermed er det sindet der leder kroppen og ikke omvendt.

Dette kan symbolsk beskrives således: Vi har en vogn. Det er hesten som trækker vognen. Hesten, seletøj og vogn tilses og passe af kusken. Men det er hverken hest eller kusken som bestemmer hvor vogn, hest og kusk skal bevæge sig hen. Det er vognen herre.

Ovenstående synspunkter kunne ikke findes indpas i den udvikling som Aikikai påbegyndte efter at O´sensei ikke var Doshu længere. Ja selv medens han levede var der ikke mange som kunne følge ham i hans mystiske religiøsitet. Han søgte ikke videnskabelige metoder til at forklare sig og beskrive hans aikido, men kun poetiske og mystiske hymner og forelæsninger.

Som ”General Chef Instruktør” og 10 dan, formåede Tohei, sensei endnu mindre at få sine noget mere jordnære synsvinkler virkeliggjort i Aikikai og som den endelige konsekvens blev han ud fra omstændighederne nødt til at forlade sin post som leder og skabe sin egen skole.

For at gøre tingene helt klart, valgte han at kalde denne organisation for Ki no kenkyukai eller

Ki-selskabet – en sammenslutning af mennesker som studerer livet.

Gennem en sådan omdefinering havde Tohei, sensei åbnet for en almen menneskelig tilgang. Han understregede denne tilgang ved udgivelsen af bogen ”Aikido i hverdagen” – altså ikke i dojo eller i kampsituationen, men i det daglige liv.

Siden grundlæggelsen af Ki-selskabet er der også sket en globalisering i Aikido. Udviklingen af mange ikke japanske Shihan og Senseis har bevirket at Japan ikke længere har den centrale placering i udviklingen.

Skønt Aikikai stadig søger at opretholde monopolet på titlen som Doshu i betydningen, ”vejens overhoved” og knytter denne til familien Ueshiba, så har den globale og regionale udvikling stillet Japan på lige fod med andre verdensdele og lande. Selve ordet Doshu i betydningen ”vejens overhoved” synes også at tabe i betydning og titlen Doshu, burde måske heller oversættes men ”den der beskytter vejen”.

Det er som om at de pyramidale organisationer nu afløses af et åbent globalt og regionalt netværk, i hvilket de nationale organisationer kommer til at spille en mindre betydningsfuld rolle end tidsligere.

Disse regionale netværk, vil være baseret på konkrete relationer mellem Shihans og Senseis. Opgaver og funktioner i en sådan fremtids impuls må gribes meget mere individuelt an end den måde hvorpå de traditionelle organisatoriske funktioner hidtil har virket.

En sådan udvikling ser vi også i Ki-selskabet. På globalt plan er der indtil videre formet to skoler som relaterer til Toheis, sensei.

En af Tohei, senseis nærmeste medarbejdere Koretoshi Maruyama, trak sig fra Ki no kenkyukai for at koncentrerer om Zen-meditation. Efter 10 år skabte han så Aikido Yuishinka http://www.aikidoyuishinkai.com/.

En anden af Toheis personlige elever, K. Yosigasaki formede efter at havde tjent Ki no kenkyukai siden 1977 i Europa, Syd Amerika og Afrikasin egen skole. Denne aktivitet kaldes Ki no kenkyukai association international.

Den helsemæssige side af arbejdet i KNKai, blev her kaldt Kenkodo – en vej til helse.

http://knkdk.blogspot.com/

Fælles for begge disse impulser er at de søger at kombinerer aikido som kampkunst med det helse mæssige og meditative aspekt.

Det oprindelige Ki-selskab kan findes på denne link:

http://www.ki-society.com/

I dette selskab samlede Tohei, sensei sit helsemæssige prgram i det han kaldte Ki-klassen.

Her bliver der stadig arbejdet med Ki-meditation, Ki-åndedrætsøvelser, Ki-atsu og Ki-taiso.

Tilbage bliver der et spørgsmål: Bliver man et bedre menneske af at dyrke aikido? Når man ser på den historiske side af aikido, kunne man fristes til at sige – nej, for denne historie er lige så fyldt med menneskelig afmagt og kortsigtede ambitioner som alle andre menneskelige initiativer.

Alt er såre menneskeligt.

Det hele må gribes meget mere individuelt an. Aikido er stort set kun hvad man selv gør det til – for nogle er det en sjov form for motion, for andre en verden af grader og heroiske oplevelser og for andre en indre skolingsvej.

Ser jeg ud i verden møder jeg mig selv og ser jeg ind i mig selv møder jeg verden. Det hele er blot en mulighed. Kræfterne overfører ikke sig selv. Tingene er kun hvad vi selv gør dem til. Måske er det Takemusu – den uendelige forplantning i aiki

Game teori i aikido

2005-12-19T07:14:00.000+01:00

Der er de der mener at Aikido blot er et paraplybegreb, som dækker over meget mere og andet end budo. Tilblivelsen af begrebet Aikdio fortaber sig i det dunkle – vejen frem til introduktionen af konceptet Aikido var en lang proces. Noget taler for at det er for ensidigt at betegne M. Ueshiba som ”grundlæggeren”. Set i lyset af den historiske proces var der mange kilder og personligheder der virkede sammen før begrebet Aikido endelig blev introduceret.

Der er de der mener at Aikido som begreb bedst kan forstås som en Fredens Kunst, således som M. Ueshiba formulerede det i sine Doka.

På en måde ligger der en kim tilstede i Aikido som vi i dag kalder for Fremtids Forskning, Freds Forskning, Rationel konfliktløsning eller Game theory..

I Aikido taler man om to r0ller uke og nage – om en der forsøger at passe på sig selv og om en der kaster. Der er her tale om et traditionelt fjende billede. Om den gode og den onde. De der ikke kender meget til Aikido siger ofte. ”Aikido, ja det er en teknik hvor man vender modstanderens kraft (ki ) mod ham selv, man vender angrebet mod angriberen”. Et er imidlertid en fejltagelse.

Konkflinthåndteringer drejer sig om at harmioniserer to modsatrettede poler eller at ophæve, at transformerer konflikten.

For at forstå denne strategi er det nødvendigt at vi ser på fjendebilledet. Modparten betragtes ofte som en ”barbar”, ”fremmede”, ”konkurrenter”, ”fjender” eller ”kættere” alt efter temperament.

Gennem flere år arbejde jeg med begrebet ”angreb” – men under indflydelse af Yosigasaki, sensei, begyndte jeg at omdefinere bergebet ”angreb” til ”en negativ impuls” og angriberen (uke9 som en ”partner”.

I traditionel budo handler det om at stadse modstanderen ”ved en enkelt bevægelse” – ”single shot”. I aikido ”ved en række af bevægelser”. Den første teori går ud på at kontrollerer og dominerer. Den anden teori går ud på at skabe ligevægt og harmoni. De to teorier drejer sig om magt anvendelse eller ledelse.

For at frostå dette er det nødvendigt at forstå singel shot dominonation strategien. Er det individets om dømme som afføder magt anvendelse? Hvad er det som leder til rigide rollespild?

Nogle mener at harmoni betyder en homogeniserer af spændinger gennem intellektuel monopol. Man mener at når man er del af et kollektiv spild (en gruppe eller organisation) så er man en del af et lineært spild og man folestækker at kalde hinanden for ”partnere”, medens de der gentager ”single-shot spild kaldes ”fremmede”. Hvis omdømme skulle betyde noget, burde partnere samarbejde mere end fremmede. Overraskende nok har undersøgelser vist lige det modsatte – fremmede samarbejder meget mere en partnere.

Partnere versus fremmede

Hvad vil social handling sige? At noget kommer helheden til gode? At de resurser som er til rådighed anvendes og ”inviteres” på en sådan måde at individet kan identificerer sig med nytteværdien af en give social handling.

I grupper hvor begrebet partner normen, ser man ofte at under dække af ønsket om at tjene gruppens fælles interesser, er der en eller flere i gruppen som søger at vinde kontrol over deltagerne.

DE søger i realiteten at skabe en ”gruppe i gruppe”. Partnerne søger samarbejde, demokrati og politisk korrekthed. Men ofte viser det sig at det blot er en strategi som bygger på behov for omdømme og anerkendelse. De tror at deres bidrag til gruppen er vigtige for at etablerer positive relationer. De måler deres eget bidrag ud fra deres egen selvforståelse.

Men en gruppe består af mange forskellige bidragsydre og her er de fremmede et helt andet elemnt at tilføje den sociale proces.

Både partnerne og de fremmede ønsker at bidrage til positive relationer og at bidrage til gruppens udvikling. Forskellen ligger i motiverne og forventningerne som deltagerne bringer med sig ind i gruppen.

Både partnerne og de fremmede ønsker at få en varm fornemmelse i det sociale felt – men for nogle er gruppen et mål i sig selv – et fælles gode - andre er den blot et middel til selvisk behov tilfredsstillelse. Jeg oplevede en gang i en gruppe at en af partnerne pludselig blev meget ivrig med at få defineret deltagernes ”funktioner og rolle” – på det økonomiske felt introducerede han begrebet ”skjult løn” – for de små kompensationer de aktive medlemmer af gruppen fik udbetalt i forbindelse med konkrete opgaver. De handler som altruister, men bidrager kun med begrebs forvirringer og social utryghed. Deres begejstring kan være højstemt og i det næste øjeblik forvandle sig til opgivelse og mistillid..

I disse impulser ligger kimen til mange fejltagelser og evnen til samarbejde blev mindre.

Behovet for anerkendelse erstattes af forvirring.

Forvirring, partnere og fremmede

Den partner søgende ønsker at forme enighed og formel støtte forud for sine handlinger. Han kan handler ikke uden at hans handlinger er godkendt af en ydre autoritet. Den fremmede spørger ikke gruppen om man ønsker at gøre dette eller hint – han gør det og ser så hvem der følger med eller bliver tilbage i forvirring. For partneren er den sociale tryghed og bekræftelse af ydre autoritet afgørende for at han tør tage et initiativ – han tror at handle ud fra et frit initiativ, men han er i realiteten underkastet den straf og belønning som udspringer af hans forvirrede altruisme.

Partneren er en insider medens den fremmede er en outsider. Partnerens handlinger er statiske eller lineære, medens den fremmedes er variable.

Det man kalder fredelig sameksistens er i realiteten blot en form for væbnet neutralitet. Fred er ikke fraværd af konflikt. Fred forudsætter en kreativ og aktiv indsats, som ikke er det samme som reaktion.

Konsekvenser af enten partner eller fremmed teorien kan ikke findes gennem projektmagerier

Ledelse er baseret på en strategi der bygger på åben kommunikation og ikke intriger.

Ledelse er at kunne sige fra når projekter handler om omdømme og prestiges og sige til når det handler om afprøvning af projekter som tilføjer processen en ny kreativ dynamik. De negative projekter er hvor energi og resurser forsvinder i en steril konkurrence. Hvor alle bliver tabere.

Den sande kvalitet i lederskab er at skabe ligevægt – harmoni, men det er ikke det samme som harmonisering.

At bidrage til at introducerer noget nyt i processen, forudsætter at de informationer man har at give ikke allerede er tilgængelige. Det vil blot fører til nul-ligevægt. Når motivet er prestige vil projektet før eller siden løbe ind i de altruistiske selvmodsigelser som, var årsagen til initiativet. Det tilfredsstiller midlertidig konkurrencen for social anerkendelse, men er kun ”snob appel”

Hvad så..

Det afgørende er at informationerne strømmer frit, og det er nu muligt via Internettet. Den gamle magt sociale model bygge på informations monopol. Det er helt patetisk når nogen i dag sige: ”Ja, men jeg var ikke informeret” - Der er i realiteten ikke brug for ledere i den gamle betydning, når informationerne strømmer frit. Ligevægten i interesser brydes når informationer bliver til hvisken i krogene og intrigerne hober sig op – den åbne dagsorden er den sikreste garanti for ligevægt i interesser, men mange orker ikke at benytte sig af den frihed som tidens informations samfund muliggør. De foretrækker det gamle hemmelige pseudo demokratiske diplomati, uden at ane at det er denne fortidige model de har søgt tilflugt i.

Da Lord Nelson en gang blev spurgt af en lady i London: ”Er det ikke frygtelig sådan at gå ind i alle disse krige”? Svarede han: ”My Lady, det er ikke os der starter krigene det er politikerne, vi afslutter dem bare”.

Rei-gi - den rette adfærd

2005-12-08T10:26:00.000+01:00

Adfærd.

En dojo er et individuelt ansvarsfællesskab som indgås mellem frie og myndige mennesker. En dojo er et sted hvor der udøves en budo øvelsespraksis, hvis væsen bygger på et aristokratisk princip og moralsk imagenation.

Mange tror at en dojo er en juridisk forening hvor der gælder de samme regler som i politiske partier. En dojo kan, men behøver nødvendigvis ikke at være organiseret som en juridisk forening, men de fleste dojoer er bundet op omkring en demokratisk forenings struktur, af hensyn til økonomiske tilskuds fordele.

At en dojo ikke er underlagt demokratiske principper skyldes at de fleste budo former er bygget op omkring et graduerings system. Lederens af en dojo (dojo cho) er normal den højest graduerede.

Vi kan således tale om de forenings styrede dojoer og de private dojoer.

Adfærd i dojo –

Da jeg lavede min egen dojo, var jeg ikke klar over disse forhold. Jeg søgte at skabe en klub, som passede ind i en dansk foreningskultur. Jeg opdagede imidlertid at mit ønske om at dele ansvaret ud og at lade de ivrigste elever få en placering i undervisning og ledelse af dojo gav anledning til total misforståelse.

Jeg havde set det tidligere i den dojo jeg først lærte i. Den daværende dojo cho var meget teknisk velfunderet, men social umoden. Han havde valgt ikke at blande sig i de organisatoriske forhold i dojo og resultatet blev at der op stod intriger mellem sempai. Det betød at medlemmerne begyndte at vælge hvornår de kom til træning afhængig af hvem det var som underviste. Sempai begyndte at samle på tilhængere. Det gav mig en social sorg at se dette.

I min egen dojo søgte jeg derfor at undgå sådanne fragmenteringer som kun var til skade for eleverne og dojo, ved at fastholde min rolle som Dojo Cho, samtidig med at jeg søgte at skabe et så bredt ansvarsfællesskab som muligt.

Men denne ”demokratiske” model holdt heller ikke. Set i bakspejlet så jeg det komme - af ydre såvel som indre impulser, men min naivitet bevirkede at jeg ikke kunne eller ville se udviklingen i øjnene. Jeg burde havde standset denne udvikling langt tidligere ved at standse mine gentagende, men nyttesløse forsøg på at imødekomme rækken af urimeligheder..

Man begyndte at interesserer sig for hvad ”funktioner” de forskellige bestyrelses medlemmer havde – og ”nu så længe man er venner er det fint uden skriftlige aftaler, men når man ikke er venner er det godt at have skriftlige aftaler” – alt i alt mere ”kontrol” mindre ”tillid”.

Det bevirkede at jeg måtte opgive mine forestillinger om at lave en ”kollegium” og igen selv indtræde i rollen som ”sensei”, en ændring som betød at nogle medlemmer forlod min dojo.

Jeg havde søgt at holde en ”etikette” eller Rei-gi, hvor de ydre ritualer var tilpassede vor kulturelle baggrund. For mange ydre (omote) kulthandlinger passer ikke så godt til vor protestantiske kultur kreds. Min form var afslappet og uformel i det ydre, måske efterlod det nogle i et friheds rum som de ikke selv kunne udfylde.

Jeg søger mere at lade adfærden være et indre anliggende (ura). Den indre respekt, hengivenhed og ønsket om at lære er afgørende.

Det dybere formål med udvikling af den rette adfærd er led i den mentale og emotionelle øvelsespraksis. Det er en misogi en lutringsproces hvor praktikanten har mulighed for i dojo at hengive sit lille ego til destruktion.

Da jeg for 38 år siden var i Nepal mødte jeg en Sardu dvs. Yogi som følger Siva (Herre over skabelse og destruktion), som i løbet af nogle minutter destruerede min falske personlighed og lille ego.

I Aikido følger man ikke en så radikal metode, men hensigten med Rei-gi er den samme – nemlig at polere egoet for emotionel forfængelighed og mental dovenskab.

Gennem den rette adfærd i dojo får eleven mulighed for at vise hvad han rummer på sig. Han kan gennem ihærdig træning vise sin villighed til at tage udfordringerne på sig af et rent hjerte. Han kan hæve sig til at blive deshi eller sempai.

Hvordan han accepterer eller afviser den rette adfærd viser sig her i hans hengivenhed eller mangel på samme til en sensei. De praktikanter som til stadighed ikke evner at forstå en sensei intentioner og motiver er ikke i stand til at forsætte træningen, fordi han ser sine egne meninger og opfattelse som vigtigere end hans sensei. Forblændet af sin egen selvoptagethed og respektløshed for den rette adfærd i dojo er han ikke i stand til at accepterer de kendsgerninger der knytter sig til hans ansvar som en formel elev i dojo, hvor det handler om at tjene andre før sig selv.

For den formelle elev er den rette adfærd i dojo den største mulighed han har for at lære en meget vigtig lektion. De tekniske færdigheder og evnen til at brillerer er værdiløse, hvis de løsrives fra den rette adfærd i dojo proces.

Adfærd og indsigt er eet. Ansvarligheden for hans senior, dojo og medmennesker bliver eet med hans eget begær. De abstrakte og intellektuelle forestillinger og dagdrømme bliver afløse af konkret ønske om at tjene. Det er hensigten med arbejdet i Dojo – det er Do. Uden følsomhed og tiltagende opmærksomhed om hans rolle livet som sådan, kan han miste sporet. Han vil da gøre en dyd ud af nødvendigheden og blot se sine partnere i dojo som mål for hans mindre mål og utålmodige ambitioner.

Den visdom som beskytter eleven i dojo kaldes kami eller ”guddomme” –

Det er det ene punkt – den åndelige kraft som uden elevens viden hjælper ham til at kunne modtage den åndelige introduktion. Den virkelige kamp er ikke mod fysiske magter med mod smålighed, intriger og konspirationer.

Hvad er dårlig adfærd?

Moral er en ydre kodeks, normer, protokoller, etiketter. Vi har frigjort os fra fortidens lov religioner. Vi er i dag henvist til vor samvittighed eller vort Hjertes Gud.

De etiske normer må være relevante. Alt hvad der overskrider højde punktet for sin egen udvikling degenererer. Jo bredere sammenhænge man optræder i jo større bliver den moralske fællesnævner. I dojo kan denne fællesnævner være meget præcis og skarp- det er den moralske teknik.

På et tidspunkt sagde jeg til nogle af mine elever: Fra nu af skal i ikke tiltale mig ved mit fornavn når jeg underviser i dojo – Jeg er sensei og i er sempai. De opfattede det som en ydre ting og blev meget forvirrede – de forstod ikke at det ikke var ment omote men uru – og naturligvis noget der aldrig kunne eller skulle bruges uden for dojo –

Jeg var i en dojo til et seminar, hvor der var en senior lærer som underviste.

Jeg kendte ham uden for dojo og kom til at kalde ham ved fornavn – han svarede ”Hvad skal alt det med fornavne til for – her er jeg Sensei” – han havde ret, men desværre for ham selv, mente han det også uden for dojo.

Titler og ærens falske rov kan korrumperer selv de bedste motiver og intentioner.

Et andet eksempel på dårlig adfærd er det der knytter sig til ordet Shihan (mester instruktør) For mig er Shihan ikke en administrativ titel eller udnævnelse. Shihan er en æres titel, som bruges af den dojo cho eller sensei, som forbinder sig til en senior instruktør. Medens navnet sensei knytter sig til den enkelte elev, så er en Shihans rolle mere upersonlig og knytter sig mere til forholdet mellem Dojo cho og en gruppe af elever.

Navnet Shihan er således ikke en generel betegnelse for senior instruktører. Det er en titel som kun kan bruges inden for en given ryu – uden for denne giver det ingen mening på samme måde som ordet sesnei kun giver mening i en personlig sammenhæng og i en given dojo.

En Shihans roller er ikke at introducerer budo teknikker så meget som det er at vise moralske teknikker – Rei-gi.

Ordet mester har mistet sin betydning, fordi de indre relationer mellem mennesker er blevet udvandede. Relationer af en sådan karakter forudsætter en vis grad af initiation. Men da de fleste budo grader ikke udtrykker meget andet end teknisk kunnen og mangler en dybere åndelig initiation og oplysning, så er forudsætningerne for Mester begrebet også degenereret.

På den anden side kan man også sige, at ingen virkelig mester i vor tid hverken forventer eller har brug for en eller anden person kult eller selvhøjtidelig placering i et hierakie. Det vil under alle omstændigheder kun fremme dårlig adfærd.
Da en af mine for henværende lærere en gang sagde til mig: "Du har ikke nogen særlig status, for det er et hieraki og vi ved bedre". Når sådanne ord falder er jeg øjeblikkelig klar over hvad konsekvensen er. Straks var klar over at han ikke længere kunne være min lærer, fordi der var tale om inflatorisk kommunikation. Nutiden skolingsvej bygger op det omvendte hieraki - det at være mester tjener.

Hvad er den rette adfærd?

Det er godt for nybegyndere af få nogle andre adfærdsmønstre end dem de går rundt med i hverdagen - at møde til tiden i en dojo og være omklædt i en ren dogi er basis - hilse med respekt – opretholde en god og munter atmosfære i under træningen – at fastholde sine træng tider også selv om der er tilsyneladende gode grunde til at tage en pause - ofte viser det sig at når eleven kommer i krise, på den ene eller den anden måde – da er det netop at han gennem sin rette tilknytning til dojo, vil opdage at den rette adfærd er en indre kilde til kraft og styrke, som giver et overskud som han ellers ville have utrolig vanskeligt ved at finde frem til.

Hvis dojo ikke er et sådant åndehul og friheds rum, så må man spørge sig selv om man befinder sig på det rette sted og plads i sit liv.

Den rette adfærd bevirker at ting bliver noget sekundært – at man kan udfører det ene og det andet – uden at opleve nogen form for modstand eller anstrengelse. Der er ingen pligt følelse knyttet til den rette Rei-gi.

Re-gi er da blevet meditation i bevægelse.

Men den rette adfærd kan kun udvikles der hvor eleven ud fra egen drift påtager sig en frivillig disciplin.

Men for elever der er nået lidt frem på vejen, og som har fået hagam eller et sortbælte, kan der opstå en form for devaluering. Gradueringerne kan let blive til en ydre form for prestige og statussymbol, som forstærker det oppustede lille ego endnu mere, frem for at lade sin forrang blive til en tjenende impuls i dojo, bliver den nu til det modsatte.

Det kan vise sig som manglende evne til fornyelse. Et kropssprog som gennem adskillige år ikke har ændret sig eller en emotionel og mental holdning som er regiet eller sløv. De kommer i dojo for at nyde den beundring som deres prestiges har givet dem i form af en ydre symbolisme. Uden at vide det er de på vej ind på venstrehåndsvejen hvor advarsler og råd ikke længere når deres øre – og hvor deres budo degenererer til ren ydre from og kopi.

Deres møde med budo var i sin tid en opvågning fra en mekanisk søvn – men de er nu indgået i det som er endnu vanskeligere at vågne op fra – ”den anden søvn” også kaldet den ”anden død”. En sådan situation påkalder sig medfølelse for den er meget vanskelig at gennemskue uden ydre hjælp. En sådan hjælp opleves ikke som noget behageligt og opmuntrende, men ofte en nådesløs likvidering af vort lille ego.

Der er her brug for Kami (guddommelig skabelse og destruktion) og Karma. ( moralsk årsag og virkning)

En indre øvelse kan være en hjælp nemlig at fordybe sig i følgende Kotodama (åndelige ord)

1) arbejd for dig selv og med dig selv

2) arbejd for andre og med andre

3) arbejd for dojo og sensei

Arbejder man på disse tre planer samtidig vil man ikke længere sover så godt når man igen falder i søvn og gemmer en eller to af ovennævnte principper.

Er aikido en kampkunst eller -

2005-12-04T18:36:00.000+01:00

Da Ki-selskabet blev oprette var der mange som oplevede det som en bevægelse bort fra aikido som en kampkunst.

Når man ser på de mange video som findes med Tohei, sensei lades man ikke i tvivl om at hans teknikker er kampkunst.

I sin rolle som Chefinstruktør for Aikikai, har mange af de nulevende Shihans praktiseret sammen Tohei i sin tid. De fleste aikido skoler er på en eller anden måde præget af hans bidrag til videre udvikling af aikido.

Hvad Tohei sensei primær pegede på var nødvendigheden af at ”være naturlig afspændt” når man praktiserede aikido.

I 1998 var jeg i Japan med G. Ruglioni, Shihan, Ki-dojo, Italien for at møde Mr. Tohei. Han fortalte mig da, at den første gang Mr. Tohei kom til Europa for at undervise i sin aikido, var der mange højt dan graduerede deltagere, som alle gik rundt og så meget seriøse ud. Han sagde til dem: ” Jeg kan ikke undervise Jer når I ikke kan smile” – efter nogen tid løste man op for stivheden i sindet og deltagerne begyndte at bevæge sig mere naturlig afslappet.

Den naturlige afspændthed er forudsætning for udøvelse af aikido, men det betød ikke at den aikido han underviste i ikke var kampkunst. Derfor kaldte han sit sin øvelsespraksis for ”aikido med krop og sind forenet” eller Shin shin toistu aikido – et begreb han hentede fra Tempu Nakamura, sensei Shin shin toitsu do eller ”japanske yoga.

En kritik af Mr. Toheis aikido gik ud på at han kun interesserede sig for ”enhed mellem krop og sind” og at kampkunsten kun var et biprodukt af noget helt andet.

En sådan kritik er forståelig, hvis man kun fokuserer på den yoga mæsige side af sagen – men ser man Mr. Toheis teknikker helt op til det tidspunkt hvor han fik sin hofte lidelse, vil man ikke være i tvivl om at der er tale om en aikido med et klart kraftfelt og anvendeglighed.

Men der opstod med tiden i Ki-selskabet en tendens som senere første til en to forgrening af hans arbejde – 1) de der ønskede at gøre aikido til en ikke-kampkunst med hoved vægt på det helsemæssige og de der ønske at fastholde aikido i det kampkunsts mæsige.

Det er min personlige opfattelse at begge disse retninger ikke forstod den impuls som Mr. Tohei søgte at fremme.

En af hans hoved elever K. Yosigasaki, sensei synes at søge en balance i dette spørgsmål.

I de 8 år jeg har været elev af ham og fulgte ham på adskillelige seminar, har han altid kaldt sit arbejde for ”martial art”. Jeg havde før da været elev af Nishio, sensei i 7 år.

Nogle mente om Yosigasakis aikido at den for ”dansende” . Hvortil han svarede: ”Hvis de synes det, så er jeg godt tilfreds”.

PÅ det tidspunkt jeg begyndte at studerer hans aikido, begyndt han imidlertid at lade sin egen aikido skinne igennem mere og mere og som 7 år senere slog igennem ved at han lavede KNK ia. Denne udvikling passede mig rigtig godt. Hans teknikker blev mere minimalistisk og mindre hoppende – et aspekt som blev kaldt ”Tohei hoppet” – men som jeg e synes var en karikatur og ydre efterligning af Toheis dynamiske bevægelse teknik, hans opfattelse af rum, flow og timing.

For mig var hans teknikker ikke baseret på lette øvelser hvor begge partnere samarbejder fuldstændig med hinanden, blottet for kampkunstens udtryk, holdninger og kraftfelt i deres træning.

Jeg siger dette fordi jeg har set en masse dojoer uafhængig af stilart, hvor man bare løber rundt og kaster rundt med hinanden og tror det er ki no nagari eller hvor kast og låse er erstattet med bløde judo kast og ju justu teknikker. Ingen tvivl om det: man har det sjovt og man bevæger sig som om aikido var tango eller judo/ju-jutsu.

Nu er min synsvinkel den, at hvad der sker i den enkelte dojo ikke vedkommer mig, så længe min dojo er fri for ovennævnte impulser.

En anden interessant impuls som udgår fra Yosogasaki, sensei er hans begreb Kenkodo som betyder en vej til sundhed eller helse.

Jeg opfattede dette initiativ som et forsøg på at lade de impulser som Tohei introducerede i sine Ki-klasser finde en ny form, for derved at lade aikido står mere klart som en kampkunst - ikke at forveksle helse-gymnastik, kampdans eller motions øvelser.

Der findes mange steder hvor man kan dyrke sådanne emner og der findes også mange steder hvor man kan dyrke kampsport.

Når det drejer sig om våbenøvelser i Aikido bliver selvmodsigelserne til tider helt indlysende. En elev som brugte sin bokken som et rigtig sværd, fik af en sensei at vide: Det er kun en pind. Måske kunne jeg følge denne tankegang hvis der var tale om en Jo, som jo er en stok. Og alligevel ser vi at Ueshiba, ofte arbejde end et stav som var spids i den ene ende.

Bokken øvelser er i sig selv en selvstændig disciplin i Aikido og var det også i samurai tiden før Kendo blev opfundet. Mister aiki-våben teknikkerne der oprindelige udgangspunkt hvad har vi så tilbage andet en tom symbolisme?

Ikke uden grund sagde en Ki-Aikido Shihan om arbejdet med bokken: ”Behandle den som var det den rigtige ting”

Hvad der ligger i Iaido i forhold til Aikido er en spørgsmål jeg ikke vil komme dybere ind på nu, men blot sige at jeg ikke kan følge Nishio, sensei i hans direkte overførsel af aikido teknikker til brugen af iaito.

Skal aikido have nogen berettigelse i det store supermarkeds tilbud som i dag findes på helse og spots markedet , er det vigtigt at vi fastholder aikido som en kampkunst.

I traditionerne har kunst, filosofi og meditation altid været en del af kampkunsten.

Den æstetiske og religiøse vej er en del kampkunstens væsen.

Aikido rummer derfor i en integreret form kampkunst, helse og meditation, at skabe enhed og harmoni mellem disse tre discipliner synes for mig at være kunsten.
Denne antagelse synes at bekraftes af grundlæggerens eget eksempel. Et stort åndsmenneske som forenede sin kampkunst med en helsebringende omsorg for alle levendevæsner.

Noget mangler, noget er forkert...

2005-11-21T09:29:00.000+01:00

Efter sigende et af K. Toheis ynglings slogan op til det punkt hvor han skabte Ki-selskabet.

Blandt de elever som samlede sig omkring grundlæggeren af Aikido, M. Ueshiba, kan man uden overdrivelse sige at være en af hans hovedelever.

På det organisatoriske plan viste det sig ved hans udnævnelse som General Chef Instruktør for Aikikai med rang af 10 dan.

Det er imidlertid ikke denne ydre side af hans virke som gør at jeg vil betegne ham som en af grundlæggerens hovedelever. Der var mange andre elever som stod M. Ueshiba personligt nærmere end K. Tohei og som viede det meste af deres liv til at tjene Ueshiba familien og den rolle som Doshu i Aikikai.

Når man hører om de udtalelser som er kommet fra K. Tohei, vedrørende hans forhold til M. Ueshiba, så kan man med rette spørge om betegnelsen hoved elev i det heletaget passer på K. Tohei.

Da M. Ueshiba døde var det ifølge japansk tradition hans søn K. Ueshiba som skulle efterfølge faren og han blev da udnævnt som den anden Doshu for Aikikai. M. Ueshiba udnævnte derpå K. Tohei, som General Chef Instruktør, idet han ubetinget var den der havde de højeste tekniske kvalifikation, til at lede undervisningen.

I denne ansvars deling lå der imidlertid kimen til splittelse lige fra starten, fordi titlen Doshu i sig rummer både den administrative og den undervisningsmæssige ledelse af Aikikai.

Uanset hvilken model man havde valgt, så efterlader en så karismatisk leder som M. Ueshiba altid et tomrum, som ingen kan udfylde og sønnen K. Ueshiba kunne naturligvis ikke leve op til faderens unikke egenskaber.

Hvad K. Tohei angår så var han en så karismatisk personlighed at han uden besvær kunne leve op til rollen som hovedansvarlig for udviklingen af aikido. Det er imidlertid forståelig at de ledende personer omkring M. Ueshiba, havde svært ved at accepterer en ny leder i den stol som kun O´SENSEI kunne udfylde. Som sådan var K. Tohei fra begyndelsen sat på en uriaspost.

I de år der fulgte efter M. Ueshibas død, viste det sig at K. Tohei ikke kunne komme igennem med den udvikling som han så måtte til, hvis grundlæggerens arbejde ikke skulle ende som et smukt minde og noget der havde været eller som en tro kopi.

Der er en sætning som i denne periode tilskrives K. Tohei: ”Some things missing, some things wrong!”.

Det som han havde fundet hos M. Ueshiba var primær betydningen af at være naturlig afslappet under udførelsen af aikido teknikkerne og ikke spændt og magtfuld som det dyrkes i megen budo.

Noget andet var at de åndelige kilder som havde været inspirationen og den drivende kraft for M. Ueshiba og som var kilden til hans inspiration ved udviklingen af hans aikido, ikke kunne bruges af nogen af hans hoved elever. Man enten lukkede ørene fordi man ikke kunne udholde at hører om M. Ueshibas særlige åndelige lærer som var en kombination af traditionel Shintoisme og Omoto sekten. Hele det åndelige arvegods blev ganske enkelt droppe og hans hoved elever antog kun de tekniske sider af hans aikido.
Dermed opstod der en spaltning mellem form og indhold mellem substans og essens. Mna kan dog stadig med held forstå essensen af hans aikido, i hans Doka– ”Fredens Kunst”, som er en total modsætning til den traditionelle opfattelse af Budo som ”Krigenes vej”.
Problemet var imidlertid at O´sensei ikke havde efterladt nogle acceptable metodereller indre skolingsvej, som nogen af hans elever kunne eller ville bruge. Men det samme kan stort set siges om hans aikido, som slet ikke fremstod som et ”system”. Noget kunne tyde på at han heller ikke ønskede at hans livsværk skulle fremtræde som et samlet organisatorisk system, men at det enkelte menneske selv måtte orienterer sig mod det som han eller hun fandt vigtig.

I dette tomrum orienterede K. Tohei sig mod to kilder, som ikke var ukendte for M. Ueshiba. Den første stammede fra grundlæggeren af det som populært er kaldt ”Japansk Yoga”. Nakamura Tempu. Fra denne kilde stammer begrebet Shin shin toitsu do og som K. Tohei senere sammenfattede til Shin shin toitsu aikido. Konceptet om ”enhed mellem krop og sind” eller ”yoga” rummer mange forskellige aspekter, men i Nakamua Tempus version, var fokus mest lagt på den helsemæssige side altså en form for Hata Yoga.

På daværende tidspunkt var der i Japan ikke det store forståelse for en sådan form for fitness og slet ikke når den blev sat i forbindelse med Budo. Sådanne sysler var for kvinder og gamle mænd og ikke for samuraier!

En anden side som K Toheis også synes at mangle var den meditative side at arbejdet, dette fandt han i en særlig meditations form ved navnet misogi shugyo som blev ledet af Ogura Tetsuju i Ichikukai Dojo.

Med udgangs punkt i disse tre kilder M. Ueshibas Aikido, Nakamua Tempus Shin shin toitsu do og Ogura Tetsujus, Misogi shugyo, begyndte han at se sin egen vej og som betød at han måtte forlade Aikikai og skabe sin egen skole Ki no kenkyukai eller Ki-selskabet. I det selskab ønskede at udforske aikido, helse og meditation.

Hans initiativ skabte en dyb splittelse blandt verdens aikido udøvere. Striden stod ikke kun om Aikikais monopol som verdens organisation, men også om de fortolkninger som man i Aikikai og med K. Ueshibas søn som Doshu søgte at fastholde. Var og er Aikido en Budo i traditionel forstand eller var der noget Aikikai havde vendt ryggen til fordi man ikke forstod konsekvenserne af O´sensies lærer? Var M. Ueshibas åndelige og religiøse dimension for kompliceret og omfattende til at man kunne forvente at den kunne gribes og begribes af den almene aikido praktikant?

Det er ikke mit indtryk at K. Toheis interesse for den åndelige side af M. Ueshibas arbejde strakte sig ikke ind i det religiøse felt, som M. Ueshiba havde bevæget sig i.

I den udvikling som fulgte efter at Ki selskabet begyndte at brede sig til hele verden var der flere af M. Ueshibas ushideshi, som fulgte K. Tohei eller Nakamua Tempus og nogle også den Zen orienterede side af Ogura Tetsujuts.

Brudet med Aikikai Doshu og Hombu Dojo havde imidlertid rørt ved noget principielt i hele den Japanske loyalitets opfattelse og den codex der lå i Bushin traditionen. Der var åbnet for en mere fri organisatorisk udvikling og som også kom til at betyde at flere af K. Toheis shihans valgte at skabe deres egen organisationer uafhængig af Japan og Ki no kenkyukai. HQ.

Grunden til disse delinger er som altid bygget på personlige forhold – politiske og ideologiske forskelligheder.
Nogle mente at Ki selskabet havde bevæget sig for lagt væk fra aikido som kampkunst og var blevet til en slags budo-helse-gymnastik. Nogle søgte tilbage til rødderne i Aiki-jutsu, fordi de mente at aikido var blevet udvandet som kamp metode. Andre søgte at dreje udviklingen i retning af tarapi og indisk yoga. Andre opfattede arbejde med jo og bokken som symbolisme.

Og midt i denne søgen efter hvad det er der mangle og hvad det er som er forkert kan vi måske finde en vej i O´sensies doka, for hvad er den ene kilde andet en sindet, essensen, det guddommelige eller ånden?

Doka 4

Fredens kunst er medicin for en syg verden.
Der er ondskab og uorden i verden
Fordi mennesket har glemt at alt udgår fra én kilde
Vend tilbage til denne kilde
Og forlad alle selv-centrerede tanker, ynkelige begær og vrede
De der besidder intet besidder alt.

For den der er interesserer sig for den idehistoriske side af aikido kan disse link måske føre frem til nye spørgsmål:

Morihei Ueshiba - Wikipedia, the free encyclopedia

The Moon of Onisaburo Deguchi

Yuishinkai aikido Home
Ichikukai-top - Misogi

Ki Society H.Q.

Shinichi Tohei's Ki Weblog
The Zen Master Tenzan Toyoda by M. Moore
Nakamura Tempu - Shin shin toitsu do

Misogi i aikido

2005-11-17T13:24:00.000+01:00

Ichikukai-top

Søren Dalsgaard

Aikido er mere og andet end selvforsvar. Aikido er først og fremmest en indre udviklings vej eller øvelses praksis, som har til formål at vise mennesket en proces eller vej (do) hvorved mennesket kan bringe sig i harmoni med livet (aiki).

Begrebet Misogi blev i Edo perioden (1683-1868) sat i forbindelse med en åndedræts metode, som stammer fra en gammel Shintoistisk tradition.. Den blev i perioder forbudt, fordi magthaverne mente at den styrkede viljes kraften hos dem som dyrkede denne metode og dermed mindre kontrollable for de magtbesiddende væsner. Metoden var derfor hemmelig i perioder.

Metoden blev meget kendt gennem den berømte sværd kunstner og digter Tesshu Yamaoka.

Senere i 1937 antog Tohei, sensei denne metode under vejledning fra Tetsju Ogura, som var elev af en interessant skole ved navnet Ichikuka, som betyder ”skolen 1 og 9” eller ”19”. En interesant navngivning for en esoterisk skole, som mindre om alfa og omega – begyndelse og afslutningen – fordi 1 et det laveste tal og 9 det højeste – alt andet er derefter kun kombinationer af disse to tal 1 og 9. problemet med de gamle metoder var at de var særdeles strenge og forudsatte lange perioder med retread fra det sociale liv.

Tohei, sensei modificerede metoden og kaldte den Sokushin no gyo. Meningen hermed var at rette opmærksomheden i metoden mod sindet og ikke så meget de ekstreme hårde fysiske krav.

Han knyttede også brugen af Kododama eller det åndelige ord til metoden, gennem mantrisk messen af ordet to ho kami emi tame. Ordene to ho skulle henviser til noget skarpt og spidst eller sværd. Sindets evne til at skelne lys fra mørke og at vælge. Ka mi er sindets evne til at gengive tingene et uforvrænget og sandt genkendeliglighed. E mi er oprigtigheden som udgår fra meditationen. Ta me eller diamanten viser tingene i tusinde facetter og nuancer og henviser derfor til sindets naturlige og oprindelige natur – tomheden.

M. Ueshiba gjorde også megen brug af Kotodama i sit arbejde og et af de vigtigste åndelige ord i aikido er a e i o u.

Dette ord er også af afgørende betydning i R. Steiners eurytmiske bevægelses kunst.

I den tibetansk buddhistiske tradition en brugen af mantra eller kotodama også en afgørende metode og ordet om mane patme hum er meget kendt. Det henviser til ”diamanten i lotus blomsten.

Aikido er som sagt primær en misogi – en metode hvorved sind og krop renses. Derfor blev begrebet Shin shin toitus aikido introduceret af Tohei, sensei.

Enhed mellem krop og sind er ikke noget der skal udvikles. Enhed mellem krop og sind er noget som allerede er tilstede. Det er som diamanten den findes og skal ikke konstrueres, men bare opdages. Den skal befries for alle de urenheder som omgiver den. Den skal renses og derefter slibes og poleres. Det er arbejdet og det er træningens formål.

Diamanten er i sin oprindelige natur gennemsigtig og tillader lyset stråler at gennemstråle den, når den er renset og slebet.

Menneskets sind er fyldt med urenheder, egoisme og antisocial adfærd, men i sin oprindelige natur er dets individualitet og socialitet – uselvisk og medfølende.

Alt hvad vi opfatter er ikke adskilt fra den opfattende vågenhed og sammen med sindets gennemsigtighed kan vi opfatte harmonien mellem krop og sind, som eet og ikke to uforsonlige enheder.

Spaltningen eller dualiteten er et resultat af vore tanker og følelsers illusioner. Når vore tanker og følelser indgår i en lutringsproces vil vi opdage at adskillelsen kun er et resultat af at noget eller nogen er placeret på det forkerte sted i tid og rum.

Egoismen og det antisociale er resultatet af misforståede intentioner og motiver. Af forhold som er faldet ud af tid og rum. Det dekadente og degenererede er udtryk for det som på et givent tidspunkt i tid og rum, havde nået højde punktet for sin egen udvikling, men griber udviklingen på en måde som forhindre det levende og det kommende i ar komme til udtryk.

Når sindet oprindelige natur er genkendt, forestår der et stort stykke arbejde med at rense og slibe sindet. Kvaliteten i dette arbejde viser hvor meget lys eller hvor meget sindet kan opfatte.

Hvad der eksisterer og hvad der er kommer til syne. Urenhederne er midlertidige medens sindet er uforanderligt. Slammet vaskes bort, medens diamanten består.

Vi kan også sige at solen sender sine stråler spontant ud i alle retninger af kosmos. En lille del af disse rammer jorden. Men somme tider kan vi ikke se solen på grund af skyer, men det bevirker ikke at solens virkninger er aktive. Når skyerne spredes ser vi igen solen og den klare blå himmel.

Solens spontane lys rammer alle anset hvor man er på jorden og hvem man er. Solens lys diskriminerer ikke. Rummet lægger ikke hindringer i vejen for at lade solens stråler nå jorden, men skyerne beskytter livet på jorden mod det enorme kræfter der udgår fra solen.

Solen er som sindet og jorden er som kroppen – begge eksisterer de et det uendelige og ”tomme rum”.

Arbejdet og træningen kan også sammenlignes med at rense og forbedre jorden, så den er egnet til at lade planter og dyr vokse og gro. Jorden atmosfære er et resultat af de biologiske processer

og er grundlaget for hele biosfæren som gennem strømmer hele jorden. Det biologiske liv er afhængig af at atmosfæren indeholder vand og skyerne led i dette økosystem. Mange planeter i vort kosmos indeholder de nødvendige forudsætninger for liv, men det de mangler er den livgivende atmosfære.

Her er det at sindets guddommelige natur kommer ind i billedet. Vi siger at det er sindet der leder kroppen. At det er kusken der bestemmer hvor vognen skal kører hen og ikke hesten. Det er træningen af kroppen der her skaber forudsætningerne for at biosfæren på jorden ikke brændes af eller forsvinder ud i det tomme rum. Ledes sindet ikke af guddommelige eller økologiske impulser, vil kroppen eller jorden tørre ud og dø.

Det er en forkert opfattelse at tro, at naturkræfterne styre alt, en sådan fatalisme svarer til at man tror at det guddommelige er noget der befinder sig oppe i himmelen eller at gud er en gammel mand med langt hvidt skæg der sidder på en trone af guld.

Erkendelsen vokser og vi erkender at mennesket selv er medansvarlig for globale klimaændringer.

Det er mennesket der slev skaber vejret og ikke ukendte vejr guder eller naturkræfter.

En sådan erkendelse er vanskelig at nå frem til, fordi det forudsætter at sindet begynder at erkende den gamle lov som siger ”Som for oven så forneden” eller ”Som i det indre så i det ydre”.

Det forudsætter at sindet kan visualiserer sig selv som en del af den guddommelige proces i kosmos og på vor planet.

Her kræves visdom og ikke intellektuel logik. Sindet skal ikke opfinde nogen ny teori eller hypotese. Sindet skal blot erkende sin oprindelige og spontane natur. Gennem en sådan perception vil oplevelsen komme af sig selv. Kan vi visualiserer de guddommelige processeer i naturen og i vor krop, er vi påbegyndt en udviklings fase som vil lede dybere ind i den renselses proces som er en forudsætning for at sindet vågner op til en højere opfattelsesevne som vi kunne kalde total perception.

Enheden mellem krop og sind og erkendelsen af harmonien, bevirker at vi nu kan begynde at bære vore byrder i hverdagen og tåle livs kampens konflikter på en sådan måde at de begynder at antage karakter af noget midlertidigt. Problemet er at vi betragter både sindet og kroppens tilstande som permanente – men de er relative og forbigående.

Når sindet vågner og ser mere klart – skyldes det at vi er begyndt at trække vore projektioner og identifikationer tilbage.

Sindet kan nu iagttage udefra – evner at iagttage ting og omstændigheder med en evne til neutralt at iagttage tingenes tilstand.

Jeg føler smerte og ensomhed, men i stedet for at identificere mig med de negative forestillinger eller tvangs forestillinger – så kan jeg nå til at opfatte alt dette som et fænomen. Jeg opfatter da mere det der opfatter end selve opfattelsen selv. Sukker er sødt – men sødmen er er sindet og sukkeret er kroppen.

En kraftig Kotodama er her: ”Iagttageren som iagttager iagttageren”.

Gennem ophævelsen af dualiteten opstår harmonien eller enheden. Dette kan ikke nås gennem meditation eller øvelser. Det nytter ikke noget at kunne 100 teknikker, hvis man mangler én.

Nemlig erkendelsen af sindets oprindelige natur. Har vi ikke opfatte det hjælper det ikke noget om man kan klare 100 forskellige emner. Vi vil da altid ende i de tre lavere verdner – men dårlig karma og genfødsel. Så længe vi ikke opfatter sindets natur, hvilken vej (do) skal vi da gå for ar opnå harmoni i livet (aiki)?

En formel til oplysning er de tre principper fra Garab Dorjes, Dozogchen mester:

1) At introduceres direkte til sin egen natur – eller: Genkend din egen natur

2) At beslutte sig definitivt for denne umiddelbare tilstand – eller Forstå én ting.

3) At forsætte umiddelbart i tillid til befrielsen – eller Blive sikker i frigørelsen.

I Kotodama er rummer det åndelige ord AEIOU formelen på menneskets sande væsen. Det er enheden mellem det himmelske og det jordiske – yin og yang – det maskuline og det feminine.

Det er alt hvad der er at forstå for at opnå oplysning. Med udgangspunkt i denne oplysning – handler det blot om ufravigeligt at fastholde dette ene punkt i sindet. Jeg er Jeg – eller Væren er Væren. Der er ikke længere nogen forskel på sansernes verden (samsara) og den åndelige verden (nirvana). Med udgangspunkt i denne oplysning må vi hver eneste dag - den sidste del vi har tilbage at leve i have tillid til at friheden er os givet.

Det enkle at forstå er, at uanset hvor megen magt, hvor stor en kriger man bliver, så har det ingen værdi, den dag man dør – og efterlader kroppen som føde for ormene. Sindet vil være absolut magtesløs og hjælpe løs som en baby på en slagmark, hvis det ikke var blevet oplyst her i livet af åndelige vejledere eller sensei som har en åndelig synsvinkel. Hvis en lærer ikke har en åndelig synsvinkel og søger renselse og oplysning, så kan han ikke hjælpe dig – du vil bare spilde din tid, med at lærer en masse teknikker, som når du bliver gammel vil vise sig værdiløse. Din styrke, smidighed, kraft og hurtighed, alt dette forsvinder med alderen og når du dør er det ikke det du har brug for, for at kunne orienterer dig i den verden som vi alle træder ind i når de fysiske legeme går i opløsning og begynder at stinke.

De teknikker og metoder vi har brug for her er at finde i læren om Misogi, Meditation og Kotodama, som er den indre lærer som O’sensei hele sit liv søgte og praktiserede og som førte ham til opdagelsen af Aiki-do.

Den åndelige vej som Ueshiba valgte, Omoto skolen, blev ikke antaget af hans hoved elever. Det skyldes at Omoto skolen var for nationalistisk i sin form. Derfor har de enkelte senseis og shihans selv måtte udvikle de åndelige impulser som de fandt passende ud fra de særlige kulturelle omstændigheder de befandt sig i – eller de droppede helt denne side af undervisningen og antog kun den tekniske side af aikido og man burde måske da i stedet for tale om aikijutsu.

At følge en indre skolingsvej - at gøre aiki til sin do – er en ensom men oplysende proces.

Vi lever i en stridens tid og jeg tror ikke det er muligt at udvikle et fælles åndeligt koncept i den kommende tidsalder. Frakmenteringer, det anti-sociale, det store supermarkeds tilbud umuliggør en sådan udvikling. Et fællestræk for det levende og det kommende må være at det er trangskulturelt, at de ydre fremtrædelsesformer ikke dominerer de indre processer. At ord og formaliteter ikke undertrykker essensen.

En sådan udvikling ser jeg i vor tidsalder kun mulig i den enkelte dojo – og blandt de dojos som relaterer til hinanden gennem intuitive handlinger som knytter visse praktikanter sammen i et ansvarsfællesskab. Hvor en sådan inspiration ikke er tilstede, vil der kun være tale om organisatorisk og teknisk sameksistens, fordi der mangle en fælles imagenation af Kotodama - det åndelige ord:

AI-KI-DO

TO HO KAMI EMI TAME

AEIOU

Hiroshi Tada, Shihan

2005-10-07T12:44:00.000+02:00

Grundlæggeren M. Ueshiba, kaster Tada, ca. 1958.

Reflektioner over artikel fra Aiki Jouanal # 101

SD

I rækken af sensies som var elever M. Ueshiba må Hishohi Tada, 9 dan - siges at være en af hoved eleverne. Da han kom i kontakt med O´sensei var denne 67 år gammel og Tada, 21 år , en alders forskel på næsten 47 år.

På trods af denne aldersforskel var det meget vanskelig for Tada at tage ukemi fra Ueshiba. At tage
ukemi af Ueshiba var som at løbe ind i et elektrisk kraft felt.

Den store alders forskel gjorde det også vanskeligt for Tada at forstå hvad det var som Ueshiba talte om, men i realiteten var der ikke mange der forstod hvad Ueshiba talte om.

Ud over Tadas møde med Ueshiba mødte han også Tempu Nakamura. Det virker som om at Ueshiba indflydelse fra Omoto bevægelse kun kom til at præge hans egen aikido, medens den åndelige indflydelse fra Tempukai blev taget op af flere af Ueshibas hoved elever. Tohei, s esnei hentede således begrebet Shin shin toitus do fra Tempukai

Ifølge Tada, kendte Ueshiba og Tempu hinanden. Oprindeligt var Tempukai kendt som Toitsu Tetsuigakkai (Selskabet for studie af enhed mellem medicin og filosofi) og det fokuserede på enhed mellem krop og sind.

Tada praktiserede Tempukai, indtil 1964 da han tog til Europa. Tempu sensei døde i december 1968.

Men Tempu, sensei var ikke kun en medicinens og filosofiens mand, han dyrkede sværdkunsten Zuihen-ryu battojutsu.

Denne kombination af helse - og kampkunst synes at være normal blandt de højere udviklede senseis

Tada antog også øvelsen Misogi (lutrings øvelser) i en form som stammede fra Ichikukai ”1 og 9” eller ”19” Det var en kultisk handling hvor man ringede med en klokke mange gange ledsaget af Shinto bønner. Tohei, sensei antog også denne disciplin, men i en mindre kultisk form og med anvendelse af kiai. Sukushin no gyo.

I den japanske tradition er de en del af Kotodama. Arbejdet med det åndelige ord.

Disse teknikker stammer fra læren om Mantra – og synes at være inspireret fra den tibetanske buddhisme.

Forholdet til jo og ken skiftede meget under Ueshibas ledelse, i perioder blev der slet ikke trænet med jo og bokken og til andre tider blev arbejdet med våben også om natten ude i skoven.

Arbejdet med jo og bokken er en god form for styrketræning og kondition. Det er også en god måde at udvikle Ki på og Kokyuho styrkes også gennem våbentræningen.

Tada lagde vægt på at studerer sin læres trænings metoder, for ikke at drage forkerte konklusioner.

Det er bedre at forlade en lærer hvis man ikke følger hans metoder, end at blive og blot stå og kopierer ham eller køre sine egne øvelser i det skjulte.

Det hjælper heller ikke meget at komme en eller to gange i dojo om ugen, for derefter at gå hjem og glemme alt det man har lært, indtil man dukker op i dojo næste gang. Man må tage tingene med sig hjem og leve med aikido i hverdagen. Det handler om at udvikle klare og skarpe linier, vågenhed, omsorg og hjælpsomhed i hverdagen. Dojo eksperter holder ikke ret længe.

Et andet punkt i Tadas holdning var at udvise respekt for de mennesker man har lært noget af. Vor tid er præget af forbrug og smid væk mentalitet. Det udvikler ikke den rette respekt. Da Ueshiba begyndte at undervise i Aikido, var der mange elever som havde en ret høj social status. De kunne godt lide at lave Nage – men helst ikke ukemi. Han sagde da at Ukemi ikke handle om at kunne lave en god faldteknik, men at ukemi opøvede uydmyghed. Derfor er det godt at tage ukemi, så længe man fysisk set kan det.

At gå ind i aikido vil med tiden stille krav til eleven om at gøre sig sine mål meget tydelige. Man hører i dag at de fleste aikidoka jo blot træner teknikker og det der virker på samme måde som andre budo grene gør det og over lader spørgsmål om helse og meditation til nogle få fundamentalister.

Debatten om bedre eller dårligere teknikker ender ofte i meningsløse debatter – der er altid svagheder og huller i alle teknikker. Der findes ikke objektive teknikker. De virker eller virker ikke alt efter omstændighederne.

Det er interessant at bemærke at det Italienske Aikikai kaldes for ” Traditional Japanese Culture Association” og er godkendt af det Italienske Kultur Ministerium. Som det antyder udøves aikido som en form for traditionel japansk kultur. Tada siger selv:

” It is very clear that what they are doing is different from any kind of sport. I think it may be difficult for Japanese living in Japan to understand this situation. To put it another way, they practice aikido as a method of "'moving meditation." In places like Italy, Switzerland, and Germany, the phrase "ki no renma" (cultivation of ki) is being used as is, in the original Japanese.”

Ikke alle har denne holdning i dojo, men tænker mere på aikido som selvforsvar og styrke. Unge aikidoka som ønsker at undervise må have alle disse mål for sig.

Aikido inddrage ofte under fælles betegnelse Budo, men i realiteten er der tale om en meget ældre japansk pædagogik tilbage til Meiji perioden.

Den vestlige indflydelse på østen, var gennem lang tid dominerende, men nu er østens indflydelse på vesten voksende. Gennem Aikido kommer en impuls som er vanskelig for vesten at forstå også for det moderne orientalske menneske. Den moderne japaner forstår lige så lidt om begrebet Ki som det vestlige menneske. Det samme kan sige om orientens syn på helse og meditation.

Den japanske indflydelse på malekunsten og arkitektur har præget den vestlige minimalisme meget.

Spørgsmålet om livsstil er meget oppe i vor tid, - helse og fitness breder sig overalt – man skal spise og drikke de rigtige ting. Men vor kultur er gennemstrømmet af nikotin, alkohol og narkotika.

At finde frem til en livsstil der opfylder hele menneskets behov er ikke let. Aikido kan være en vej for nogle. Måske fordi aikido bygger mere på praktiske øvelse frem for intellektuelle redegørelser.

Det der kun kommer fra hoveder når ikke længere end til øret – det der virker er det der udspringer af personlige oplevelser og erfaringer.

Ud over forfinelsen af det tekniske lagede Tada, sensei også megen vægt på at opretholde den rette atmosfære i dojo – det kaldte han den ”imaginære træning” - Træning af store muskler og høj konditions tal leder til en klar opfattelse af vore fysiske begrænsninger, men når vi bevæger os ind i sindets verden møder vi det ubegrænsede.

Hvis vore fysiske bevægelse og teknikker ikke er ledsaget af kreative imagenationer, forbliver det
tekniske kun mekaniske funktioner.

Det er et forfinet område hvor rationel træning og traditionel undervisning som kultivering af Ki må afbalanceres.

Tada, shihan er nu 73 år og stadig aktiv og har senest udtalt følgende:

"Når jeg dør, vil det jeg har undervist også dø bort, og det er helt i orden"

Ryu eller Do

2005-09-19T08:08:00.000+02:00

Hvad vil træning på tværs egentlig sige? Ofte tales der om at for skellige ”stilarter” eller ”skoler” træner sammen og på denne måde udveksles erfaringer og inspiration.

Begrebet ”ryu” opleves af mage senseis, som misvisende. Man henviser til at aikido er én ryu og ikke flere. En sådan enheds opfattelse er imidlertid ikke i overensstemmelse med kendsgerningerne.

Aikido har i lighed med karate og andre budo discipliner, udviklet sig på en måde hvor prioriteringerne ofte er så forskellige, at man med rette kan spørge om der er andet end ordet ”aikido” som udøverne har til fælles.

En kendt skribent på Aiki-jouarnal Meik Skoss, henviser til at begrebet ryu begynder at ændre karakter, da våbenforbudet for bushi og samuraer blev indført i Japan og kun politiet og andre organisationer, som havde våbentilladelse fra myndighedernes side. Lokale militser kunne ellers let forhindre myndighedern i at udfører deres arbejde. Forhold som vi i dag endnu ser mange steder i verden, så som Irland og Iraq.Men begrebet ryu er også knyttet til forskellige indflydelser på kampkunsten fra Kina, Korea, Sydøst asien og Indien.

Vi kan skelne mellem to discipliner i kampkunst.

Budo hvor man beskæftiger sig med ”kamp” med selv udvikling som mål gennem en streng træning. Bujutsu hvor man søger efter effektive metoder for kamp og/eller selvforsvar

Den manglende skelnen mellem disse to sider af kampkunsten burde studeres mere klart i de moderne discipliner så som aikido, kendo eller judo, (gandai budo) og dermed også begrebet ryu.

Den klassiske kampkunst fokuserede på begrebet ryu og M. Ueshiba omtaler det også som noget vigtigt, men i betydningen Koryu – det vil sige ”gammel tradition”, det vil sige en linie af teknikker, sædvaner, adfærd, tro og lærdomme som gennemstrømmer en gruppe af mennesker som træner kampkunst.

Begrebet ryu henleder således ikke så meget til begrebet skole eller stilart, men snare til tradition.

Det handler her mere om hvor mange generationer man kan fører traditionen tilbage til en ”rod mester” eller iemoto seido.

For nogle opfattes det som en historisk uafbrudt linie, men det er ikke altid tilfældet. Traditioner kan af forskellige årsager – politiske eller personlige - været gået under jorden i længere eller kortere perioder. Når tiden så er moden træder der en person ind på livets scene, som har de fornødne forudsætninger for at forstå og genoplive en Do.

I gandai budo er denne personlige relation mere eller mindre udskiftet med et upersonligt forhold til en organisation. Den personlige relation mellem sensei og elev erstattet af et upersonligt gradueringssystem. Gandai budo er som sådan et udmærket udgangspunkt for det moderne menneske, hvor dojo-jumping og frit valg fra alle hylder eller blev din egen zen-sensei er et tidsfænomen alle nikker genkendende til.

Det karakteristiske i vor postmodernistiske tid er at traditioner (ryu) ikke længere tillægges nogen værdi og at processen (do) er erstatte af en rastløs søgen efter hurtige svar.

Hinsides angreb og forsvar.

2005-09-13T10:38:00.000+02:00

Via Neve Sagiba

Aikiblue.com

Fra Australien kommer spørgsmålet om hvordan det kan være at folk løber rundt og lader som om de angriber og forsvarer sig på en underlig og samarbejdende måde.

Er det noget som går hinsides angreb og forsvar.

Hvis det er det – hvorfor forsætte med at praktiserer noget som ser ud som meget dårlige angreb forsvar? Hvorfor ikke bare dyrke yoga og opnå de samme resultater hvis det kun drejer sig om harmoni mellem krop og sind?

Spørgsmålet om partner bringes op. Hvorfor ikke lave partner Yoga som i Oki-yoga?

Spørgsmålet rejses: ”Virker aikido i kamp?” Og debatten løber løbsk.

I Pragh mødte jeg en Aikido Sesnei, som gik til boksning. Hans begrundelse var at han ville lære hvordan kamp virkelig føltes – Jeg anbefaler at træne den klassiske kampsport brydning og boksning.

Det er mit indtryk at mange aikido udøvere ville have godt af at få et par på hovedet og give sig selv lov til at trykke en af. Men nu hører man ofte: ”Jeg kunne havde trykket den af, men da jeg nu dyrker aikido lader jeg være med at bruge vold” – I virkeligheden siger man da: ”Ud af til er jeg en rigtig flink fyr, men indad til er jeg noget af en hård banan”. Der ligger en god del hykleri i megen aikido, hvis vi ikke forstår de negative følelser: det neurotiske og det hysteriske, som udgangspunkt for voldens natur.

Et andet punkt er spørgsmålet om konkurrence. Tohei, Sesnei indførte Taigi Konkurrencer i sin aikido, for at imødekomme en kritik og forholde sig til det virkelige livs vilkår. Spørgsmålet er imidlertid om en sådan form er den rette til at forholde sig til konkurrences aspektet.

Der tales meget om samarbejde – at forvandle sin modstander til sin partner mv. At udvikle sig ved at udvikle sin partner.

Eller træner man teknikker som de fleste aldrig vil få brug for. Spørgsmålet ligger måske i at få øje på tidens problematik og hvor det egentlig er at fjenden findes. Det er underligt at vi lever i et samfund hvor vold privat vold mødes med nul tolerance – får konen en på hovedet af manden – hustruvold – får manden en på hovedet på et værtshus – voldsmænd.

Passiv aggressivitet, camufleret som politisk korrekt adfærd

På den anden side trives den politiske terror mere end nogen sinde, både den uformelle og den statslige.

Hvis aikido skal være mere og andet end fysisk selvforsvar, yoga eller dans, så kan vi måske sige at det kan være en vej der giver os mod til at tage livs kampen op. Der giver os hjertes mod til at blev stående i konflikter og derfra søge resultater ud fra en konstruktiv uenighed. Der ikke gør os klar at intriger og manipulationer ikke er vejen frem. At dyrkelse af fjendebilleder – blot er projektioner af vor egen skygge. Aikido er for mig en lutrings proces af sind og krop. Krigerens dansegulv er hans eget hjerte – og kampen med han eget lille ego - som er summen af begær, emotioner og sløvhed.

Gennem aikido øvelserne stiller jeg mig ind i en imaginærsituation hvor konflikt og stres er substansen. Gennem aikido bevægelserne er der mulighed for at der opstår en renselse af kroppen.

I øvelses formerne ligger der et kropssprog som fremmer en sådan renselse, som er særdeles dybdegående. Indgangen gennem kroppen og det at denne antager den rette tonus, i åndedræt og muskulatur, bevirker at traumer og blokeringer løsnes – derved begynder Ki at strømme frit –
På dette plan er Aikido identisk med Pranayama og Orgonose. Dette er fredens kunst, som når denne tilstand begynder at virke i krop og sind – skaber en moralsk fantasi i vor sind , som intuitivt viser os hvad vi skal og kan gøre i livs kampen. Det er her at aikido i sig rummer både yoga og kampkunst, som en helhed.

Omoto og aikido

2005-09-03T21:15:00.000+02:00

Refleksioner over:

Aiki News # 41.

Interview med Mr. Bansho Ashihara, Omoto HQ. Japan.

Før anden verdens krig var det ret almindelig at forskellige kulturelle bevægelse havde kampkunst som en del af deres virke. Det gjaldt også Omoto bevægelsen.

Mr. Ashihara kontaktede Ueshieba, sensei og spurgte ham om han ville være leder for en sådan afdeling. Ueshiba svarede ”Hellere end gerne, lad mig gøre det”.

Han kom til dojo og underviste selv, senere fik han sine deshi undervisere.

Det var begyndelsen på forholdet mellem Ueshiba og Ashihara. Gennem Omoto ungdomsafdelingen, fik Ueshiba forbindelse til 50 til 60 dojoer som var tilknytte Omoto bevægelsen. I den atmosfære som eksisterede før krigen var dojos med kampkunst meget populære, så det var en god ide at udvide aktiviteterne og ikke kun lade dem være en del af ungdoms afdelingen.

De gik da til lederen Onisaburo Deguchi og forklarede ham ideen. Han synes om den og svarede: ”Det er en fin ide. Organiser en gruppe og bliv en uafhængig gruppe, det er fint med mig” Og da de spurgte ham hvad de skulle kalde gruppen, svarede han uden tøven: ”Dai Nihon Budo Senyo Kai”. (Sammenslutning til fremme af den større Japanske Budo” og så havde de et navn.

Da kendo og judo havde et graduerings system, spurgte de hvad han mente om det.

Han gav dem da følgende råd. I toppen havde Doshi, så Sensei og så Yoshi. Disse navne var hentet fra de 3 bogstaver i Dai Nihon Budo Senyo Kai (tilføjet bogstaverne ”shi”, som betyder lærer eller gentleman eller adelsmand) Vi fik at vide ”Uddan Jeres børn godt”.

Mr. Ahihara blev generalsekretær for Dai Nihon Budo Senyo Kai. Deguchi, leder (Sosai) og Ueshiba præsident (Kaicho).’

De fleste var meget begejstrede for aikido og bekymrede sig ikke om administrative detaljer. Man sagde: ”Vi overlader alt det administrative til jer, så vær så venlig at gøre det fro os”.

Hvornår brugte I navnet ”Aikido”?

”Vi brugte ordet ”Aikido”, selv om gruppens navn var ”Budo Senyo Kai---

Aikido? Brugte I ikke navnet Aiki Budo eller Aikijutsu?

Normalt sagde man Aikido, men de officielle detaljer er ikke klare.

Blandt de første elever var der mange højt stående personer. De kunne ikke lide at lave ukemi – det var under deres værdighed at lade sig kaste, men de elskede at kaste med andre. På japansk er der et ord der siger ”Shimza no Gyo” – som betyder den øvelse man får ved at tage den nederste plads, at ydmyge sig selv.

At lave ukemi i aikido er en måde hvorpå man lærer at forvandle stolthed til ydmyghed og ikke kun faldteknikker.

Ueshieba deltog hyppigt i religiøse ceremonier ved Tempelets Helligdom. Han begyndte altid sine beretninger med at sige: ”Jeg vil fortælle Jer alt – så vær venlig at huske det”.

Der var meget der skulle genopbygge efter krigen og Ueshiba deltog selv i meget af det fysiske arbejde og skønt han ikke var ret kraftig, havde han overmenneskelige kræfter. Han sagde at selv om han havde mange kræfter, så forstod han ikke ægte budo.
Han kunne ikke gøre ting på samme måde som andre gjorde det – han måtte altid finde sin egen metode og det gjorde han.

En gang holdt Deguchi et foredrag om ”Kotodama” (ordets ånd eller den instinktive kraft i det talte ord). Det var netop på det tidspunkt at Ueshiba kæmpede med hans manglende evner til at fuldstændiggøre ægte aikido; han følte at han kun brugte kraft. Men som man ved så fandt han ud af noget. Han fik en slags oplysning. Der var et piletræ ved Kinryukai dammen. Ueshiba kom gående en dag, faldt over noget og greb ud efter en af pilegrenene for ikke at falde. Han faldt alligevel. Havde det været en stærk gren havde den hjulpet ham til ikke at falde – men pil er bøjelig og giver ingen modstand og han tænkte : ”Åh, det er sådan” og han havde en oplysende oplevelse. Dette er sikkert ikke essensen af aikido, men det var en vej til at nærme sig læren: ”Lad være med at gøre modstand”. Hvis du trækkes, så følg med, hvis du skubbes, så tilpas dig handlingen. Bliv som en pil ellers vil du aldrig nå det som kaldes ægte budo.

En anden forklaring er denne at Aikido er noget som stammer fra guderne (kami).

Aikido er aldrig at give op – selv når alt er håbløst. Der er altid en udvej – selv når man mister initiativer da at fastholdet initiativet – fejl som det har taget årevis at opbygge kan ændres i et nu – som med et sæt – i et ryk - ! Det er forholdet mellem

Kami og Karma. Det findes i budo.

Kotodama – det åndelige ord kan udtales af selv den mest oplyste Sensei uden at eleverne forstår noget. Det handler om elevens evne til at opfatte.

Min sensei, Yosigasaki, talte sidst jeg var sammen med ham om Kotodama – han sagde: ”Lyt ikke til mine ord – men studer den virkning og de reaktioner de skaber i jeres sind – lad mine ord bare gå ind af det ene uf ud af det andet øre – glem det I ikke kan bruge – og tag det I kan bruge”.

Det er gennem det åndelige øre at vi kan forstå sandheden. En gang troede man at tonerne opstod fordi der udgik noget fra øret som bevirkede at lydene blev til ord og toner.

Hvis vi lytter med de åndelige øre kan vi opfatte ting, som den der udtaler dem end ikke slev er klar over.

Da Ueshieba hørte et foredrag om Kotodama spurgte han bagefter: Da jeg lyttede til din beretning, forstod jeg at Kotodama er den inderste tråd i aikido” Mr. Ashihara svarede:” Sagde jeg noget i den retning?” – Han svarede: ”Du sagde det selv” – Det var naturligvis kun fordi det var Ueshiba som lyttede at noget sådant kunne ske.

I gamle udføre budo folk zazen (siddende meditation) og øver sig meget på at opnå ”Shin shin no tanren”, øvelser af både krop og sind. Andre former for budo udfører nu og da zazen, men aikidoka gør det regelmæssigt, måske. Aikido er en af de bedste former fro budo, hvis man ønsker at fatte noget åndeligt.

Er kotodama en del af undervisningen i Omotoky?

Der tales en del om ”Kotodama-gaku” (studiet af kotodama) i Omoto. Påvirkning af naturkræfterne gennem ordet er noget der naturvidenskabeligt ikke er anerkendt. I budo er Kiai en ydere form af Kotodama – Bøn er en indre form af Kotodama.

Skal en ny kultur opstå må den indbefatte elementer fra alle kulturer. Uafhængig af ydre trosbekendelser eller videnskabelige dogmer.

I henhold til Omoto bevægelsen er mennesket ”Reitaiitchi”. ”Rei” er sind eller sjæl, som er eet med kroppen ”tai”. Mennesket er ansvarlig for hele universet. Det er det opgave at skabe harmoni og skønhed i livet. Den økologiske uansvarlighed som ødelægger naturen er i modstrid med Kami no kokoro (Gud).

Aikido arbejder også for verdens fred gennem budo.

M. Ueshibas indre vej

2005-08-30T11:08:00.000+02:00

Samklang med universets helhed – en synsvinkel gennem M. Ueshiba.

Fra Aiki-news # 56

Den menneskelige svaghed har brug for den vej som aikido anviser.

Universet og menneskeheden er eet legeme. Men den kendsgerning at mennesker
rummer muligheden for at blive eet med universet, og samtidig ikke formår at nå denne enhed er hans ulykkelige tilstand.

Den tavse bøn har kun det ene formål at gøre jeget eet med det guddommelige.

(Aikido som selvforsvar er at gøre sig eet med sin modstander. (Enhed med den individuelle Ki. I den betydning som M. Ueshiba her omtaler aikido drejer det sig om at gøre sig eet med universet. Dette er Aikido med Universel Ki)

I enheden mellem vor verden og moder natur, er ven og fjende eet.

(Dualiteten er vilkårene. Venskab og fjendskab ophæves hvor de erstattes af empatisk medfølelse for alle levende væsner. Det betyder uforbeholden respekt.)

Moder natur kaldes ”udkrystalliseret visdom”. Menneskets formål er at gennem hjertes medfølelse at hjælpe de fysisk svage.

(Ueshiba fortæller nu om hvordan han besejrede en 7 dan kendo udøver og hvorledes
hans krop blev oplyst af det guddommelige)

Verden har være fyldt af budo mestre, men de er forsvundet igen fordi de ikke havde tilstrækkelig øvelse i budos sande ånd, oprigtig kærlighed og kampen mod egoet.

Ved således at indbefatte det universelle princip, og modtage Himmelen og Jordens Ki, når jeg forener hele det menneskelige legeme, opdagede jeg den subtile dybde i Aikido, som manifesterer en sådan stor kraft og opnåede enheds princippet med Universet.

Alt efter at jeg har rejst ad denne vej, opdagede jeg at menneskelige påvirkninger mere og mere er blevet en forhindring, så jeg rejste til Tokyo og nu trukket mig tilbage til en gård i Iwama. Det bevirker at påvirkningerne fra andre mennesker er formindsket og jeg er i stand til at bringe mig selv i samklang med universet.

Problemer med vor tids mennesker som er fysisk svage er at de ikke er i stand til at overleve i en verden som stemmer helt overens og helt uden begær. Jeg vil derfor introducerer min egen daglige rutine, som jeg tror kan være en stor hjælpe for de fysisk svage.

Tidligt om morgenen, før daggry kl. 4.00 står jeg op og udfører straks e misogi (renselses ritual), ved at overhælde hele min krop med koldt vand. Så går jeg barfodet uden for og beder mod den østlige himmel.. ”Knytter min Ki sammen med universet. Jeg hilser og forbinder mig med hele skabelsen. Det er når jeg bliver eet med hele univetest og indbefatter og indånder Himmelen og Jordens hellige lærdomme. Min form, når jeg står foran Universets helligdommen, er en tilstand af harmoni med Himlene og Jorden.

Man kan også bruge metoden Kotodama. Det er en intonering af 75 rensende formkraft ord (mantra)

Gennem Kotodana, bliver mennesket eet med planter og træer. Her er mulighed for at opleve den højest mulige glæde i livet. En gælde som ikke kan sammenlignes.

(Denne tilstand må imidlertid ofres – vi bør ikke fanges hverken i egoet dybeste helvede eller i selvets højere himmel. Denne tilstand må gives tilbage til alle levende væsner som lider)

Derefter gik M. Ueshiba til den lokale Shinto Helligdom og bad – med tiden tilsluttede flere og flere denne handling. Dette er Tenchi - Enhed mellem Himmel og Jord.

M. Ueshibas indre skolingsvej – er i sin ydre form præget af Japansk kultur arv – men den indeholder også noget transkulturel.

Jeg blev en gang spurgt om det at dyrke aikido, betød at man måtte antage buddhistiske eller andre orientalske tros opfattelser.

Jeg e svarede at lige i aikido findes der japanske e kulturelle impulser, på samme måde som når man spiller fodbold så har vi visse engelske impulser.

I mit eget arbejde søger jeg at skelne mellem ydre konfessioner og så transkulturelle impulser. Jeg personlig kan ikke deltage i M. Ueshias den japanske nation og den kejser institution og andre konfessioner.

På den anden side ser jeg heller ingen forskel på M. Ueshibas ”natur mystik” og så det der i vor tid søges realiseret i et holistisk og økologisk menneskesyn, som når alt kommer til alt ligger meget tæt op af Shintoismen og ønsket om at spidritualiserer biosfæren.

Hvad angår de buddhistiske elementer – så betyder Bodhi – jo blot det at søge oplysning – eller visdom – og en Buddhist er som sådan bare et menneske der søger indsigt i menneske sindets mysterium. Buddhismen er for mig at se det første forsøg på at afklare menneskets individuelle sjæleliv. At undersøge årsagen til al lidelse og smerte og at finde en vej ud af denne problematik. Som sådan er buddhisme hverken mere eller mindre det første systematiske selvhjælp system eller terapeutiske metode.

Dens svar ligger i loven om årsag og effekt – om tese – antitese og syntese – eller karma og reinkarnation.

Søger man i de kristne esoteriske traditioner og hos rosenkreuze, gnostikerne, katarerne og manikærne, vil man opdage at disse ”kætterske” kristne fænomener, ikke adskiller sig væsentligt fra det man finder i den muslimske Sufi og i den mosaiske kabbala.

Vejen til den universelle og usekteriske skolingsvej ligger imidlertid meget længere fremme og meget højere oppe end de fleste tro. Og man kan og skal ikke forvente at nogen skal gå denne vej. Men en begyndelse er taget, når mennesket opdager, at uden hjælp fra Sesnei som selv arbejder esoterisk vil arbejdet være forgæves og spild af tid.

Enhver ryu og dojo har sit ene punkt – sit æteriske centrum i samklang med en universelle Ki. Kan eleven ikke bringe sig selv i samklang med dette ene punkt, vil han hurtig forlade dojo eller ryu. Dette er bedst for ham selv, for han spiller derved ikke sin egent tid – sine med studerende og Senseis tid.

De almene e tre trind i elevens udvikling er følgende:

1) At arbejde for sig selv og med sig selv.

2) At arbejde for andre og med andre.

3) At arbejde for skolen

I øvelsespraksis betyder det følgende:

For det første at komme i kontakt med den Universelle Ki Det er i mig og jeg er i det Det er opvågning til selv erindring. Delt opmærksomhed. Dobbelt rette opmærksomhed. Mødet med tærskelens vogter og vor egen dobbeltgænger.

For det andet at skabe et esoterisk netværk blandt åndsfæller, uden identifikation, hinsides alle ydre organisatoriske, kulturelle og konfessioner.

At etablerer et punkt i et permanent punkt. Med permanent punkt menes her ren idekraft som ud far sig selv er i stand til at skabe funktionelle begreber og dermed levende idealer

Hvad end der er tale om Mahatma Gandhi, M. Ueshieba, Matrin Luther King eller Nisson Mandehla så ser jeg disse åndsmennesker som udtryk for den universelle og usekteriske kristus impusl, hvad end de etnisk er inder, japaner, afrikaner eller amerikaner – Yogi, Budo, Politiker eller Prædikant.

.

Findes aikido?

2005-08-29T21:32:00.000+02:00

George Ledyard. Fra Aiki blog.

Under denne polemiske overskrift rejser George Ledyard en række aktuelle spørgsmål.

Hvad er aikido? Er det blot en række teknikker som ligner hinanden og som måske kan ledes tilbage til traditioner i Japan eller Korea?

Nogle mener at Aikido er Ueshiba familiens opfindelse og ejendom og at Aikikai Honbu Dojo i Tokyu er verdens center for Aikido.

Men længe før O´senseis lærer om Aiki blev offentlig udbredt – var der forskellige tendenser og retninger og ledende Honbu Dojo Cho, så som Tohei, sensei, Saito, sensei og Nishio, sensei skabte selv deres egne skoler.

De lagde vægt på forskellige sider af Aiki – våben, helse eller meditation.

Den religiøse og Shinto orienterede tendens hos grundlæggeren Ueshiba, forsvandt ret hurtig efter hans død og hans søn og andre dreje den bort fra det mystisk religiøse og over med det rent tekniske.

Da Tohei, sensei forlod Aikikai, dannede han sin skole mere i retning af Tempu Nakamura, end det som stammede fra grundlæggeren. Hermed opstod Shin shin toitsu Aikido.

I dag er aikido en række af forskellige kompositioner som hver for sig vægter det tekniske, det åndelige og det helse mæssige på hver sin måde.

Begrebet ryu, skole eller stil er fro mange aikidoka noget man ikke kan lide at tale om, men hvad var Saito, senseis ”Iwama” og Nishio, senseis ”Toho Iai” andet end en ryu, selv om hverken Aikikai HQ og de respektive sensie aldrig ville anerkende dem som sådan.

Da aikido i tredje led blev spredt over hele verden, var det fordi der var kommet flere senior lærere til eller Shihans selv om de ikke bar nogen officiel anerkendelse fra Japan. Den japanske dominas blandt Shihan og Sensei svandt også ind. Aikido begyndte at blive farvet ud fra forskellige zoner og regioner.

Den ”autentiske” forbindelse til Aikikai HQ, synes mere at være en sentimental relation, end udviklingen af aikido.

Siger man at man udøver Aikido, svarer det til at man spiser Kinesisk mad. Men hvilken kinesisk mad? Sichuan, Hunan, Shanghai, Peking eller hvilken aikido? Yoseikan, Yoshinkan, Shudokan, Aikikai eller KNK- men det betyder intet – det handler om den enkelte Sesnei i sin organisation – eller organisationen i organisationen Men det handler om at finde det som passer ind i den individuelle relation.

Det seneste led i denne udvikling er Yosigasaki, senseis dannelse af KNK.a.i.

Pandoras boks er åbnet.

http://www.aikidojournal.com/?id=259.
http://knkdk.blogspot.com/

2005-08-16T08:19:00.000+02:00

The star of the hero

The spiritual mantra AEIOU was known to all ancint cultures. In the orient as Kotodama - in the North in the Runes and in the Eurythmy.

2005-08-15T09:37:00.000+02:00

O

2005-08-15T09:28:00.000+02:00

The land of the ancesters
holds the hearth of this home
and the heart of this life
Names - OTHALA - ancestral property, OTHAL - property, ETHEL - homeland property, ODAL - nature or inborn quality

Pronunciations - "othahlah" "othahl" "eh thel" "odahl"

Phonetic Value - "O"

Symbolism - The Ancestral Home

Keywords - Heredity

The symbolism of Othala can be found in the way this pictogram is said to depict a roofed dwelling and as such, is an expression of heredity and inherited wealth, property, or land.

It may be significant to note that the "roof" pictured in Othala rests upon the rune of Gyfu, which is the rune of an exchange of gifts betwen people. This perfectly conveys the message of Othala as something built upon mutual exchange and satisfaction. This is, of course, the foundation for all happy homes.

Phonetically this is another of the runes with almost no remaining root meaning preserved through centuries of language evolution in present day words. Perhaps the similarity in sounds betwen "Odal" and "hotel" may serve as a reminder of the essential meaning of this rune as a roof over ones' head, but certainly this comparison falls short of conveying the fuller meanings of heritage and inheritance essential to the understanding of this rune.

Othala is the rune of the sacred enclosure, the homeland, the village, the homestead.

It is the family group, its' customs, lands, and language as well as the duties and responsiblities that go along with maintaining family ties.

Othala is the "inherited" wealth that comes from ones' ancestors and their customs and way of life as well as any property or physical attributes that are passed down from one generation to the next.

Othala represents the wise management of family assets or the loyalty to ones' family or kin.

This rune also represents leadership in clan or family matters and may refer to an elder or patriarch/matriarch such as a grandparent, or in business matters, a founding father of the company.

Magically, Othala can be used to invoke a solid and peaceful family or group life, or to generate continued growth and prosperity. It can also provide a link to ancestral wisdom through inherited natural skills and abilities.

This rune may be worked to protect, increase, or establish an inheritence or heritage intended for future generations. With this intent many magical efforts may come under the purview of Othala including teaching, mentoring, or other methods of passing along accumulated wisdom, knowledge, and tradition.

In Divination it will reflect those things having to do with family inheritances or traditions and can represent any of the following forces.

OTHALA UPRIGHT:Heritage, inheritance, a house, a home, birthland or homeland, spiritual heritage, experience and fundamental values, spiritual and physical journeys, safety, increase and abundance.

OTHALA MERKSTAVE: Disinheritance, lack of customary order, moral decay, banishment, totalitarianism, slavery, poverty, homelessness, prejudice, clannishness, provincialism.

A

2005-08-15T08:54:00.001+02:00

Danger and force
I do face
and win
Names - URUZ - the auroch, URAZ - the auroch, UR - ox, bison, UR - drizzle, rain, AURUZ - Primal force, strength.

Pronunciations - "oo rooz" "or ooze" "oawr" "oowr" "oawr ooz"

Phonetic Value - "U"

Symbolism - The Aurochs (A kind of ox)

Keywords - Strength

The shape of this rune is said to symbolize the auroch which was a wild ox, very large and very fierce, resembling the Longhorn of the western Americas which stands in conformation (much like the lines of the rune itself) taller at the shoulders than at the hindquarter, so what you should be able to visualize when you see the staves of this rune is the body of a very large, very strong beast.

Since this is a pictogram of only one beast, many see Audhumla, the great primal cow, who literally "licked the whole world into shape" out of the dripping rhime resulting from the primal match of fire against ice. She was the "shaping force" and was the source of sustenance for this cosmic giant "Ymir".

Uruz is therefore associated with primal spiritual and creative forces, (primal meaning first or original) something like the "mana" of Polynesian traditions, or the Sephiroth of Chockmah in the Mystic Kabbalah. Uruz refers to vitality, strength, or a vital essence.

Phonetically, this rune represents the sound "ur" as in the beginning of the word "urge". Now does this mean that "urge" is derived from the rune "ur"?, maybe... maybe not. Some would certainly argue that this is indeed so, and if nothing else, thinking of urges when you think of Ur won't lead you very far astray from the core meaning of this rune, particularly when considering strong or irresistable urges.

This rune represents dynamic force always straining to be free of containment. It can also be associated with protective forces, similar to the auroch, particularly in defense of one's territory or children.

This primal strength is demonstrated in tales of mothers endowed with superhuman abilities when their children are threatened, like a story of a mother who lifts a heavy vehicle off her child, just as it is also demonstrated in any heroic tale of rescue that finds people tapping primal strengths they didn't even know they possessed.

Magically this rune is a formative or protective force, unmanifested in and of itself, but which can shape things to come. The Runemaster or Vitki may, with practice, learn to direct this force much the same way a lion-tamer learns to direct the fierce beasts in the ring, with the knowledge that it can be dangerous and though controlled, it is never domesticated.

Essentially, the power of this rune can be called to direct or augment, with additional strength, an already manifest force. So, Ur can be added to augment Tyr making for a very strong spear, or as an addition to Fehu bringing very great wealth. Of course, this then means that the warning that this is not a tame or domesticated force must always be kept in mind. When wild forces are unleashed, unpredictable results occur and you wouldn't call upon Ur to bring a breeze unless you really wanted a tornado.

In divination it can represent any of the following forces.

URUZ UPRIGHT: (U: Auroch, a wild ox.) Physical strength, potential, energy, health, freedom, action, courage, strength, tenacity, understanding, wisdom, sexual desire, masculine potency.

URUZ MERKSTAVE: Weakness, obsession, abuse, subjugation, sickness, inconsistency, ignorance, lust, brutality, rashness, callousness, violence.

E

2005-08-15T08:54:00.000+02:00

By my sword
and by my magic
I am defended
Names - ELHAZ - elk, ALGIZ - protection

Pronunciations - "ahl has" "ahl gaz"

Phonetic Value - "Z"

Symbolism - The Elk

Keywords - Defense

This rune is a symbol used to signify victory through active defense.

Pictographically, this rune is symbolized through a representation of the splayed hand, the horns of the elk, a swan in flight, or a divergance or convergence of paths or forces.

This rune can also be seen as the godhi or gydhja in the attitude of addressing or invoking the gods.

Phonetically, "Algiz" may not be too far from a pronunciation of the present day "elk" but this shouldn't fool you into thinking these words share a common root. Language has changed much over time and a root connection between these words has been entirely obliterated, if it was ever there in the first place.

The Gothic word "alhs" or sanctuary is also associated with this rune. In this case the implication would be seeking the active defense of another outside agent.

If you aren't afraid of reaching pretty far afield to find phonetic relationships, you may be interested to note that The Old English name, "elk-sedge" is a kenning for sword. It represents a two-edged blade, but the reference to "sedge" or tall grass serves as a reminder that danger can often lurk in the tall grass and it is wisest to "look before you leap".

Elhaz is a reference to active defense or defensive actions as differentiated from passive defenses like structural or natural barriers. Elhaz evokes participation in defensive behavior.

Elhaz can be used to strengthen magical power and luck, as well as the personal physical stamina of the life force.

Used on its own it can be a rune of protection and can be used against all hostile forces, however, because this rune is associated with active defense more than the passive kind of defense reflected in Thorn, it is not usually employed on it's own, but rather, in conjunction with other runes or talismans.

Magically this rune can be used to enhance all defensive actions or to undercut the defenses of an enemy. In a similar way it can be used to raise alertness to danger, or lull an enemy into a false sense of security.

Elhaz can be used to repel present danger and hostile forces and can also increase alertness to and awareness of danger not yet present.

This rune can also be used to channel energies appropriately, sharpen your instincts, keep hold of success or maintain a position won or earned.

In divination it can represent any of the following forces.

ELHAZ UPRIGHT:Protection, a shield, shelter, security, defense, warding, guardian, awakening, repellant, valor, bravery

ELHAZ MERKSTAVE: Hidden danger, failure, misuse, warning, weakening, vulnerability, unawareness, surprise attack, false security, cowardice

I

2005-08-15T08:51:00.000+02:00

I wait
and the mystery within
is contained and revealed
Names - ISA - ice, EIS - ice, IS - ice, ISS - ice

Pronunciations - "ee sa" "iess"

Phonetic Value - "I"

Symbolism - Ice

Keywords - Stagnation

Isa is an "elemental" rune and a direct reference to the element of water in it's frozen state, or ice. It's form (the single vertical stave) can be seen in nearly all of the other runes and is meant to symbolically represent an icicle.

This particular rune presents one of the easiest pictographic representations and we have yet to meet anyone who cannot see the image of an icicle in this rune.

Phonetically this rune is also easily transferred through the ages with meaning still intact, "ice" and "Is" have managed to retain root meanings despite the many other changes in human languages throughout the eons. This is not often the case with many of the other root meanings of the runes.

Isa is associated with the rhime-giants, the Hrimthursar and the wisdom of age. Ice can be considered "static" as many do, however, ice whether one is speaking of the rune or of actual ice, is a mysterious and surprisingly fluid substance.

The shaping power of Isa is reflected in the mythos of Audhumla, the primal cow who formed the world by licking the melted ice of creation to create the world, which brings dynamic, formative overtones to this rune as a shaping force.

This is the primal ice, the icy stream (or glacier) that flows from Niflheimr. This glacial image should also convey the power of Isa to shape other things the way a receding glacier can shape the canyon walls as well as the ability of Isa to be formed into different shapes due to the influence of other things.

Isa can bring things to a halt, or place something in suspension. But, the mysterious flow of the glacier is also inherent in Isa as it is related to the primal stream. Ice can also be an expansive force or one that crushes anything caught in its grasp.

Ice can provide a bridge over an expanse of dark water or a dangerous trap, this is also true of Isa which can be used to provide pathways out of or over otherwise unnavigable circumstances. It is self-contained, and as such has the power of control and constraint.

Magically, Isa has the power to suspend or destroy, but it also holds the power of preservation. Workings with Isa can run the gamut from protection, to banishment, to providing pathways which would otherwise be unavailable without the magical power of Isa to make solid footing from fluid substances.

Because Isa is representative of a temporary elemental state it cannot be expected to remain unchanged forever. Indeed, ice can break up at very surprising and unexpected times resulting in sudden danger. For this reason it should be used cautiously.

In divination it can represent any of the following forces

ISA UPRIGHT:Challenge, creation, frustration, suspension, preservation, standstill, delay, reinforcement, force, destruction, clarity

ISA MERKSTAVE (Isa cannot be reversed, but may lie in opposition): Dullness, blindness, dissipation, treachery, illusion, deceit, betrayal, guile, stealth, ambush, plots.

U

2005-08-15T08:49:00.000+02:00

Danger and force
I do face
and win
Names - URUZ - the auroch, URAZ - the auroch, UR - ox, bison, UR - drizzle, rain, AURUZ - Primal force, strength.

Pronunciations - "oo rooz" "or ooze" "oawr" "oowr" "oawr ooz"

Phonetic Value - "U"

Symbolism - The Aurochs (A kind of ox)

Keywords - Strength

The shape of this rune is said to symbolize the auroch which was a wild ox, very large and very fierce, resembling the Longhorn of the western Americas which stands in conformation (much like the lines of the rune itself) taller at the shoulders than at the hindquarter, so what you should be able to visualize when you see the staves of this rune is the body of a very large, very strong beast.

Since this is a pictogram of only one beast, many see Audhumla, the great primal cow, who literally "licked the whole world into shape" out of the dripping rhime resulting from the primal match of fire against ice. She was the "shaping force" and was the source of sustenance for this cosmic giant "Ymir".

Uruz is therefore associated with primal spiritual and creative forces, (primal meaning first or original) something like the "mana" of Polynesian traditions, or the Sephiroth of Chockmah in the Mystic Kabbalah. Uruz refers to vitality, strength, or a vital essence.

Phonetically, this rune represents the sound "ur" as in the beginning of the word "urge". Now does this mean that "urge" is derived from the rune "ur"?, maybe... maybe not. Some would certainly argue that this is indeed so, and if nothing else, thinking of urges when you think of Ur won't lead you very far astray from the core meaning of this rune, particularly when considering strong or irresistable urges.

This rune represents dynamic force always straining to be free of containment. It can also be associated with protective forces, similar to the auroch, particularly in defense of one's territory or children.

This primal strength is demonstrated in tales of mothers endowed with superhuman abilities when their children are threatened, like a story of a mother who lifts a heavy vehicle off her child, just as it is also demonstrated in any heroic tale of rescue that finds people tapping primal strengths they didn't even know they possessed.

Magically this rune is a formative or protective force, unmanifested in and of itself, but which can shape things to come. The Runemaster or Vitki may, with practice, learn to direct this force much the same way a lion-tamer learns to direct the fierce beasts in the ring, with the knowledge that it can be dangerous and though controlled, it is never domesticated.

Essentially, the power of this rune can be called to direct or augment, with additional strength, an already manifest force. So, Ur can be added to augment Tyr making for a very strong spear, or as an addition to Fehu bringing very great wealth. Of course, this then means that the warning that this is not a tame or domesticated force must always be kept in mind. When wild forces are unleashed, unpredictable results occur and you wouldn't call upon Ur to bring a breeze unless you really wanted a tornado.

In divination it can represent any of the following forces.

URUZ UPRIGHT: (U: Auroch, a wild ox.) Physical strength, potential, energy, health, freedom, action, courage, strength, tenacity, understanding, wisdom, sexual desire, masculine potency.

URUZ MERKSTAVE: Weakness, obsession, abuse, subjugation, sickness, inconsistency, ignorance, lust, brutality, rashness, callousness, violence.

Kotodama - the spiritual word

2005-08-11T10:37:00.000+02:00

The Harmony of the spheres or kotodama in the light of the occident and the orient - as found in aikido by M. Ushiba and in the eurythmy by R. Steiner.

The spiritual word or mantra of AEIOU and the first sound of A

The Italian philosopher PYTHAGORAS (500-580 BC) founded a school where mathematic was one of the mane disciplines. However mathematics was for him only formulas of rhythm and tones.

The word was just the manifestation of THE MUSIC OG THE SPHERES.

As such all manifestations in the universe, nature and man, was the result of mathematical and geometrical laws – or spiritual words or imaginations.

The Law of 3

In the occident the alphabet describes a number of letters – from A to Z or from Alpha to Omega.

Transcultural human based this understanding on the Law of tree. AUM in India and IAO in greeck

The Hebrew talks of the Thre arcane mothers – Aleph, Shin and Mem.

Aleph (A) as a sound coming from the troth. Shin (S) coming form the teats and Mem (M) as coming from the leaps.

The sound A was to the Hebrew the sound of Air – Shin was the sound of firer and Men the sound of water.

In transculural concepts the Law of tree was known as Brahma, Vishnu, Siva in India – and in Egypt as Osiris, Icic and Hourus – later in Europ as Father, Mother and Son.

The first sound or letter is as such A – This sound is the first letter in many important words – and telling us about the primary quality of this sound. We have the word ALphabet and from Arabic comes importance words as ALgabra - Alkymi and most of all Allah.

We also have the sound AI – in aikido – the sound AUM – and the sound AMEN.

The Law of 5.

The geometrical form Pentagram became known as the number of man – referring to him as a “star” – interesting – that the pentagram to day is used in most muslin and Christian’s national flags as a symbol.

AEIOU.

All these sound are what we call vocals – that is sound of continual life. Where as consonants have a forming or limiting quality.

Looking at the body we cane pensive these qualities in basically to lines strength and a curved line or open and closed form. Musical spiking this is the sounds of major and minor.

In the human body we cane perceive 3 qualities – movements, sensations and character.

I see aikido exercises as an emanation of these 3 qualities. What we call aikido “techniques”

and harmony. However if aikido only were dancing that would be enough. What often are missing is character, the impulse that goes further than movement and sensation. We could call it moral imagination – the ability to stop the mind from wondering around in daydreaming.

So by trying to express the word A in aikido exercises we bring forth the A movement, sensation and character in body, mind and spirit and as such we becomes In harmony with, nature and cosmos.

To understand the spiritual dimension of sacred words such as AEIOU, is to me kotodama
or mantra meditation and spiritual movments.

The letter E

2005-08-11T10:26:00.000+02:00

First: green - movment
Then: ligth yellow - feeling
End: ligth red- charakter

The letter A is composed of two straight lines forming an ankle. From a viewpoint of analytical space geometry, the letter E shows lines crossing and the basis form is here the X. A line was defined, as an infinite row of points – so were two lines crosses, they cane only do it in one and the same point.

The A was referring to the principles of “extending ki” – now in the letter E – the principle of “one point” appears. That is the focus of Ki or conscious awareness between object and subject.

It is a stat of separations between body and mind.

If we look at most animals their eyes are placed on each side of the head. That makes the sight separated. The ability to perceive in perspective is different than higher animals were the eyes are placed in front of the head.

The coordination between the functional sight and the mind is however an other matter and thou mans eyes has been placed in the front of the head – the ability to understand the law of perceptive, was first brought in to effect in the Renascence – around 1500 bc. If we look of most paintings before that period – and most obviously in ancient Egypt – we se the paintings are 2 dimensional.

If a infant child is looking at the moon it only perceive a circle – and if we roll a ball to a infant child it will in the beginning only perceive it at a 2 dimensional images. First by touching the ball time by time again and again the mind of the child begins to understand and perceive the object “ball” as a 3 D object and not only as a 2D circle.

The mind man had to go through the same evolution to perceive that the earth was not a 2D platform – but a 3D sphere – Now man is going in to space to expand its perspective of the universe in to a 4D imagination – and by going in to the Kotodama by meditation – man will go inner depart of soul and spirit or total perception of a cosmos in 5, 7 and 12 dimensions.

So the letter E is bringing us in to at stat of self remembering – that way the sight also have been called the “Sword sight”

In aikido the excesses are build by touching your partner the practise. In that way you are creating relationships to your surroundings in a 3D manner.

We are not able to bend our nose to touch our own cheek – man is not an elephant – but only by touching – by sensation of my own body or the body of my partner – we are able to leave the collative unconscious state of mind in the A sound and by separation by the “sword of the mind” the E sound or the X movement.

Is often said the aikido is based on the sword – meaning here the “life-giving sword” – that is a mind able to make the right discrimination.

The Lord Buddha, was one of the first individual on earth, who understudy that principals, and he transform his meditation in to the Law of equilibrium, The golden path or the Law of 8 meditations. Witch I hope you all know. (The meditations of Buddha in danish) http://www.sitecenter.dk/sorenz/denugentligevelse/

In the E we have the experience that some thing has happened to me – but I do not mind. I cane only perceive my life if I do it en relationship with the world – and do I look at the world – I do see my self – and am I looking in to my self I do see the world.

When I make a movement with my hands, arms, feet or legs wish make the two lines cross I am making a E sound – that is a closing movement, where the movement of A is an opening.

These movement are all so know as irimi- tenkan in aikido, many believe the to be techniques. The are not, but living movements. When we look at the Hitoriwasa, Ikkyo and Zengo wasa this becomes very obvious.

Through the activating of the muscles in the feet or in the arms – who are stressing or reaching out the tonus becomes an A. By releasing this natural tension there appears a peace or relaxation in the muscles. In the movement of E the one arm are “active” where as the other is “passive” – or opening and closing.

A very common body attitude of modern man is standing with crossed arms or legs. It is a closing of attitude – “what does that concern me” – “I am self sufficient”, but that is the aspect of ego.

Do we look at the ancient Egyptians, the Royal position were sitting with blot legs parallel.

Hands resting on the knees on a seat. Sitting on the floor this becomes Zasein from Zen.

The sitting or standing the position are in both cases: Two lines parallels. However this is referring to the last letter U in the Kododama AEIOU.

If we look at the Yoga postures. The cross legs posture, know as full or half lotus is a truly E posture.

However what many do not know about Yoga is, that it was methods form in India thousands of years ago, Many Yoga gurus or sardus are very proud of the fact. What they do not know is that the founder of the many Yoga systems The Holly Rishis created those systems at a time where the mind and body of mankind was very different that, that of modem man to day.

We also meet this argument to promote Budo – but aikido do not promote antique methods of material arts – and being proud of the antiquity of techniques. Actually one would be rather naïve to go to war with bow and arrow – living in a time where 12 years old boys are using machine pistols.

So for the argument of Yoga - the methods of for example Hatha Yoga, was actually made for conscious formation of the human skeleton.

If we look at the skeleton of an infant human baby, its skeleton I very plastically.

First when I begin to walk, the skeleton becomes more bone like and when we get old our skeleton becomes crystallised. The evolution of the human skeleton goes from a tree like quality to the quality of minerals. One of the oldest creators on earth, the shakes have kept the plastically quality of its skeleton for millions of years. The same goes for the human nose and ears and the ribbons in the chest, all made of cartilage. So part of our skeleton is closer to the plant world and others to the minerals world.

The Holy Rishies created the Hahta Yoga so that the human skeleton and posture so that the evolution of man were leading away from its primate relationship to its ancestors in the animal kingdom – the monkeys and later the Peking man and the Neanderthal.

The Prana Yuma was created for the evolution of the human lungs and perception of the Wisdom thru Prana, the Ki of the air or Pneuma, evolving the human blood system. The same cane is said about the Kindalina Yoga and its influents of the evolution of the human nerve system – Raja Yoga of the intellect and Bagthi Yoga of the devotion through feelings of the heart.

The spiritual word cane also is perceived as coalers – and more and more people do have the ability to see coalers around different object – such as human bodies or plants – also named aura –

A - as movement red-lilac

as emotion green-blue

as character light reddish

E as movement green

as emotion light yellow transparent with blue

as character surrounding very light red.

In the next letter of the spiritual word AEIOU is the ” I “ –

I will try to explain the process of the E going in to the I sound, in article no. 3

The letter U

2005-08-11T10:07:00.000+02:00

First: blue - movment
Then: yellow - feeling
End: ligth lila

In the letter U the two principle lines are united – the straight and the curved line. In the A the two lines are forming an ankle meting in one point. In the U a curved line connects the two lines. And the two straight lines are parallel. The parallel lines was the imagination of some thing which never met, which never created at relation – it was the imagination of infinity or eternal moment.

The imagination that some things never stops or eternal space is a scaring concept – and man and science s has always tried to solve the question of the concept of eternity.

The Hindus hade a imagination excise: “Imagine a circle with a eternal radius. Imagined to mow the centre of this eternal larges circle in eternal direction. This space cane never be perceived – however when you pass the greater threshold of this space then you will understand the meaning of eternity” – This is total perception.

However science has tried to solve the question by the contemplation the question of time – and came to the conclusion that time is relative. That gave a new imagination: Space was curved with in to it self.

The Hopper Space telescope gave this scientist a choke, when the directed the focus of that telescope to a “empty” place in the sky – According to there calculations according to the speed of light, they had estimated – that through this space telescope they would get at look of the creation of light or the starts 16 millions years ago – What the did see – were 1000 of comply finished and created galaxies! Now they want to send a new space telescope in to deep space, millions of miles from the earth, so that the influence from that warm planet not will influence the super space telescope – the hop is that they then will go be one time and space of the newly discovered galaxies.

What was discovered 1000 of years ago by the Hindi masters – with out spending one dollar – the dollar making beings in America are now throwing trillions of dollars in to empty space to learn that we all ready know – will every cent is needed to solve the lively hood of people living on our planet. Very few care of the spiritualising of the biosphere of this planet and the ecosystem.

So man is looking for the answerer to questions asked by spiritual man and religions for 1000 of years getting no answer for the use in daily life

The form of U is the two parallel lines drawing each other together as one. It is the vacuum, the absorbing power of centripetal force. It is the “black whole” in the Universe.

The great Hindu mantra AUM are added the letter M to the sound AU. In the Hebrew tradition the spiritual word AMEN relates to the Hindu mantra. The meaning of these letters is to enforce the stopping influence of the eternal moments in time and space.

The eternity or never ending movement, is in the U ending in an other way that in the E sound – where self consciousness, were the one point created by the two straight lines meeting. The “rounding up” the eternal moment of the two parallel lines in a infinity of curved movement – cane be experiences in the aikido movement of tenkan.

It is a going in to a smaller space, to with draw, with out loosing sight of the soundings. It is holding on to your higher self and letting go the lower ego – it is letting go higher self and lower ego.

It is no action in action and action in no action.

My old Chinese Chan Yogi. Mr. C. M. Chen ones said: To find a room you have to find enterers. When you are in the room, you have to find an exit. When you know how to enter and how to leave – then you have no need of rooms any more.

The letter O

2005-08-11T08:48:00.000+02:00

First: redish - movment
Then: green-yellow - feeling
End: blu - character

In letter number 4 of the AEIOU, we are introduced to a new type of lines. There are only two kinds of line in geometry – the straight line and the curved line

The O is what we call a circle. S question in the old mystery schools of Greek was asked to the student: “ When you leave the town trough the north gate, where do you then end up?” The correct answer was: “At the south gate”.

An other mystery of geometry was the question of the “square of the circle” - The old geek came to understand that a circle could be defined as “a limitless amount of lines”.

A square was easy to understand: 4 straight lines forming 4 ankles in which each ankle was 90 o - making all to gather the sum of 360 o. By cutting the corners of the square a limitless times by straight lines - the square finally came as close to a circle as mathematically possible. That was called Pi or 7 divided in to 22.

As such the circle became the symbol of infinity. The only place in nature that man could make an observation of a complete circle was when he at night looked at the sky and saw the full moon. Other places he could not see a circle.

The circles became the symbol of unity of an enclosed sphere or cosmos.

When we take an infant baby or a person we love in to our arms – we embrace the person. We care for that person by surrounding him or here with our caring attitude. Our arms and whole poster are forming the sound of O. This letter is in other words the universal compassion for all living beings.

In the Bagthi Yoga is was the discipline of devotion – The surrendering of your small ego to a higher purpose or taking refugees in the protectors – the saints or the gods compassion and love.

A very old symbol for the O was the snake, which bites its own tale. By biting it self the snake is ding of its own posing. The poising is here the medicine that kills or purified the ego. The poison gives to Adam-Eve are the intellectual understanding of life – that’s leads to “Paradise Lost” or the infant innercens of man.

The O is also seemed in the ancient symbol of the snake eating its own tale, an as such dyeing of its own poison.

The poison is however the bitter medicine man must take to wake up to full reality. And not only the reality whish began in the E and I sound – but in its spiritual self.

It is the compassion of self scarifies – that the seed are dying in the grown, so that it may multiply, with many new seeds.

In the A form, the open and wondering mind was a quality. The O form has some thing to do with perception of all that comes to us from with out and from within. From the centre and form the periphery. In this form lies a perception of totality.

In aikido we cane perceive the O form in the Nike hand – and the “absorbing power”. The much talk of sword related to aikido and “cutting power” is only one out of the 5 sounds in Kotodama.

It is the ability to create a stat of vacuum or so called weight underside – as such the movement is a deeper perception of reality.

The letter I

2005-08-11T08:07:00.000+02:00

The sound of I.

In the investigation of Kotodama, we here are using the Latin alphabet. If we were using Chinese calligraphy, we could not use the geometrically perceptions as done here.

The E letter included more lines – the letter I only have one line. We might call that the centre line also because the letter I is in the centre of the word AEIOU – witch is the basic following. The row of the letters is changes – in to EAIOU, IAEOU or any one combination.

The basis combination is only the principal idea of the archetypical imagination of the human soul.

The number of 5 has a different meaning – than if were using the number of 7 as done in the Charka Yoga or the number of 12 as done in the Astrological system. These two systems the Law of 7 are relation to the planetary influences and the Law of 12 of the fix stars or zodiac in cosmos.

However we are her only dealing with the Law of 5. That does however not mean through the number of 5 and the Spiritual Word of AEIOU, those macrocosmic influences is not involving the processes of body, soul and spirit

From A to E we cane see a progress in the evolution of mind and body and in I man is balancing the heaven and the earth - in aikido movements such as Tenchinage irmimi-tenkan and in all Kokynage exercises we are creating this harmony of the breath of the universal Ki.

In most aikido concepts the say that aikido is the art of bringing your individual Ki in harmony with your opponent, and in that way making him your partner. However this is the minor part of the truth about AIKI. The major part is to bring you individual Ki in harmony with the Universal Ki.

The I an the I – that is the mediator man between the opposites powers in nature and in the universe – between gods and devils – demons and angels.

The war of Aikido is not a matter of self defends. Aikido is a most efficient system for self defends in our time – were violence is no longer a excepted answer to solving of privates conflicts, and pistols are the most efficient weapons of self defends.

In the word I AM I – is hidden the meaning of Total Being. That what was, that what is, and that what will be.

M. Ueshiba is in his Takemuso lectures calling the “floating bright” or “the bright of light”.

In the Nordic tradition is was called “Bifrost” and that is the Rainbow – the existing and non-existing pheromone of the unity of light and water. Only visible under certain conditions.

In the Hebrew tradition, it was the first pheromone, which Noah or Manus saw when the “water ring of the sky” had ended falling to the surfaces of the earth and thus created the Great Flood.

The “I am” the threshold in evolution, where things are left behind for the benefit of receiving the living and the coming of the future. The I is a constant process of dyeing and rebirth., of scarifies, giving and transformation.

That’s way that the word Misogi or purification is a essential part of Aikido.

The exercises is in Aikido known as Sokushin No Gyo and Senshin No Gyo.

These exercises are a combination of ki-breathing exercises and pronunciations of sounds or kiai.

The exercises are combined with the use of bells to keep op the rhythm and pulls, like a conductors stick in an orchestra. However the way the bell is use, is related to the cutting power and the way Boken are used in aikido and iaodo.

The formula AEIOU cane be extended to all possible vocal and consonant sounds The AEIOU sound are all vocal sounds in a limitless way of movements - the consonants such as B, CH, D, F, G, H, K, L, M, N, P, R, S, T and W do contain quite other functions and qualities. To make it short – Power of Forms.

The meaning of all these sounds and the many kiai and mantras is a study by it self and will be dealt with in an other context

The words used in Sokushin No Gyo is

TO, HO, KA, MI, E, MI, TA, MI.
TO, HO, KAMI, EMI, TAME

TOHOKAMI EMITAME

The performing of such exercise should only be done under the direction of qualified senseis,

As it is a rather difficult process to master, and new student can be nervous or even afraid if not done with confidents.

Done correctly Sokushin No Gyo will stimulate self confidents and give the students a deeper understanding of the Law of Duality – Chaos and Cosmos and in the end, Deep inner Peace, Pax Profondis, Compassion and Love.

The letter A

2005-07-26T22:51:00.000+02:00

First:: redlilla - movment'
Then: green-blu - feeling
End: ligth red

Contemplation the sound of A

2005-07-25T22:07:00.000+02:00

A line is described as an eternal row of points in space. Lines are straight or curved.

By lines time appear and the eternal space becomes visible.

The first lines in space are A opening to the earth – reversing the two lines the A are now opening to the sky. So A is close and V is open.

This dual nature of two straight lines meeting in one point cane be perceived as giving to nature and receiving from cosmos.

The sound A is connected to what we in call the ability to extent Ki. When we stretch our arms, we cane experience the through our arms are running a stream a life or Ki. This stream cane extent it self in to infinity. However the stream has a dual nature, not only cane we perceive the living stream of life trough the muscles and bones of our arms, going out worth – but also as a stream coming from the infinite deep of space.

The sound of A is related to the quality of air – and as such of breathing. That’s way we use the sound AAAHHHHHHH – at the end of Ki-breathing exercises.

But the dual nature of breathing is also found in nature – by the movement of the ocean – flood and tied - influenced by the planet of the moon. Some believe the whole universe is in one big process of extension – and that the whole universe will redraw again as one big inhalation.

In Hinduism this is called the Day and night of Brahma. The absorbing period of this inhalation is called Pralaya.

The sound of A – is in that way connected to the Hermetic philosophy, saying: As above so below or As with in so with out.

Do we look at all the flowers growing on earth, we cane perceive them all as small stars and, do we direct our perception to the stars in the sky at night, we are able to get a total perception of that Law.

If we cane experience the sound of A relates to the region of our lungs and heart we will experience the moral imagination of a small child who never to loose its ability to wonder.

AEIOU is the spiritual sound, light, warmth of total human being and it is the kotedama or mantra.

It is the lost word, who never was lost reuniting our true being with cosmos.

But in A we are only perceiving in as in a dream – a maya – the sound of E will awake us.

Kotodama and Jumon

2005-07-25T21:41:00.000+02:00

Copyright © 2002 James Deacon

It is now claimed by some people that Usui Sensei taught level II (Okuden) Reiki students the practice of kotodama [- a discipline originating within the Shinto religion] - which involves the intoning of sacred sounds (both sylables and individual vowel-sounds).

The term: kotodama itself, translates at a simplistic level, as: "Word Spirit" and refers to a Spiritual state or feeling induced by beautiful 'word-sounds' when correctly intoned. (More fully, kotodama encompasses the notion that good can be brought about as a result of correctly-intoned beautiful 'word-sounds' and evil brought about by ugly 'word-sounds' - or by beautiful 'word-sounds' incorrectly-pronounced.)

Kotodama is inseparably bound up with the concept of kotomuke ['soothing speech that brings peace'] and kotoage [the practice of speaking boldly in the presence of the Kami (numinous beings), seeking to invoke the magical power of words]

While kotodama is essentially a Shinto-derived practice, Japanese Mikkyo Buddhism has its own equivalent practice known as jumon or shingon.

In essence, both kotodama and jumon / shingon are centered around concepts of the Sacred Power of speech and the intentional, ritual use of vocalisation/intonation - both as a means of approaching the divine & of manifesting desired effects on the level of more mundane reality.

Although historically originating within the realms of Shinto, modern-day kotodama practice and theory have been influenced and moulded to a certain extent by Mikkyo jumon / shingon practice and theory.

Non-exclusiveness has long been a typical feature of Japanese Religion, with Shinto and Buddhism readily borrowing philosophical ideas and ritual practice from each other. This is something which has been going on since the 8th century A.D. and the emergence of the syncretic doctrine known as: 'Ryobu Shinto'. Also known as:'Honji Suijaku', this doctrine essentially equated Buddhist Deities (i.e. Buddhas & Boddhisatvas) with Shinto Kami Spirit-Beings and led, over time, to increasing levels of overlap, blending and synthesis of Buddhist and Shinto ideas and practices to such an extent that it is often impossible to say which practices or philosophical ideas truly belong to which faith.

Jumon

The Buddhist-derived practice of jumon or shingon (Sanskrit equivalent: mantra) is commonly utilised in conjunction with nenriki (visualisation of symbols, mandalas, etc) and ketsu-in - also known as in-zou or shu-in - (mudras - special ritual gestures formed by knotting the fingers is various complex patterns) - these three together comprising a synergistic discipline of far more wideranging and profound practical and mystical application than the Shinto-based kotodama practice.

From a Mikkyo-centred point of view, the Reiki practitioner's intoning/repetition of CKR, SHK, HSZSN, DKM, (either silently or out loud) whether in meditation or in giving Reiki treatments, is a prime example of jumon in action. The Reiki shirushi (symbols) themselves can on one level be equated with nenriki, and there have also been accounts of Usui Sensei teaching specific gestures or finger-positions - ketsu-in.

The triple-discipline of jumon, nenriki and ketsu-in is generally referred to as: sammitsu [or: san-himitsu] meaning: "The Three Secrets" or "The Three Mysteries", and it is through the study and practice of this discipline that the adherents of 'mainstream' Mikkyo Buddhism seek to awaken direct experience of Enlightenment.

However, in the hands of more 'avant-garde' practitioners of Mikkyo - various groups such as the Senin, Gyoja, and Shugenja / Yamabushi mountain warrior-ascetics, the discipline of sammitsu became not just a path to enlightenment, but also a means of developing, focussing and empowering 'special' abilities - from enhanced physical co-ordination, to control of pain, to powers of exorcism and healing, to increased intuititive and psychic sensitivity, to the induction of shamanic-like visionary states.

Possibly the most famous outgrowth of sammitsu is the kuji-in [or:kuji-no-in], which involves the fukushu (repitition) of the sacred nine-word jumon: "Rin-Pyo-To-Sha-Kai-Jin-Retsu-Zai-Zen" combined with the performance of nine accompanying ketsu-in, and relevant nenriki visualisation.

When practiced with the proper breathing patterns and in the proper meditative state, the kuji-in is considered a very potent technique & has traditionally been used by mystics, warriors, priests, healers and shamanic practitioners alike; in fact it is at the very core of Japanese Mystical, Magical, and Shamanic practice.

Ueshiba Kotodama

One of the most famous modern-day exponents of the art of kotodama was Morihei Ueshiba - founder of the Spiritual Martial Art: Aikido.

Ueshiba, in adult life a follower of the Oomoto-kyo religious sect, devoted many years to the study and practice of kotodama, over time formulating his own version of the discipline which he incorporated into the Aikido system.

[It should perhaps be pointed out that, aged 7, Ueshiba was sent to Jizodera: a Shingon temple in Wakayama prefecture, where he studied Shingon Scriptures (as well as the Confucian classics), and it is likely that this immersion in Shingon Mikkyo doctrine at such a formative period in his life, would have influenced his later understanding and evolution of the kotodama art.]

Briefly:

At the core of the Ueshiba kotodama system lies the intonation of the nuclear syllable is SU.

SU is representative of the absolute center of the material realm - the very core of existence - the beginning of all things. It is the essence of that which existed at the precise moment of the creation of the Universe.

Other primary syllables include:

YU - signifying the affirmative: 'yes', is so', 'something'

MU - signifying the negative: 'no', 'is not', 'nothing'.

and the vowel-sounds: A-O-U-E-I:

A - signifying: 'moving up' - is voiced centered in the throat & mouth.
O - signifying: 'moving down' - is voiced centered near the heart.
U - signifying: 'returning to self' - is voiced deep in the hara
E - signifying: 'branching out' - is voiced in a way so as to be felt radiating out .....................throughout the body.
I - signifying: ..'the life force' - is voiced so that it vibrates powerfully & .....................eminates/projects outwards from the body.

'Usui' Kotodama

[Note: the few details given here concerning 'Usui' kotodama practice are all that I have been able to access at present - without, that is, enrolling on the kotodama workshop !].

In the practice of kotadama, (and also, in the practice of jumon,) correct pronounciation of the syllables is of great importance, and, in both the Ueshiba kotodama practice and the kotodama practice which, it is now being claimed, was employed by Usui Sensei, the vowel-sounds have identical pronunciation:

A - vocalised as the a in 'father'
O - vocalised as the o in 'comb'
U - vocalised as the u in 'blue'
E - vocalised as the e in 'pen' (i.e. 'eh' - though some pronounce it closer to: 'ay')
I - vocalised as the ee in 'sleep'

Beyond the vowel-sounds, the following are the primary syllable-sounds apparently utilised in the 'Usui' form of kotodama:

KU as in 'you'
KI as in 'see'
HO, KO, YO - each as in 'blow'
NE - 'Neh' (- though some pronounce it closer to: 'Nay')
ZE - 'Zeh' (- some pronounce it closer to: 'Zay')

It seems it is currently being taught that Usui Sensei primarily utilised four kotodama as a vocal alternative to the familiar four Reiki Symbols:

Kotodama:

Pronunciation:

Symbol:

ho ku ei

hoe koo eh-ee

Cho ku rei

ei ei ki

eh-ee eh-ee kee

Sei heiki

Ho a ze ho ne

hoe ah zeh hoe neh

Hon sha ze sho nen

a-i ku yo

ah-ee koo yoe

Dai ku myo

Presumably the theory is that these kotodama may be substituted for the symbols across the broad spectrum of their potential usage - e.g. in Reiki 'treatments', denju, reiju, and meditation, etc.

While I am not at present aware of the approach being taught for the use of 'Usui' kotodama, what follows is an example of the traditional kotodama practice format.

General instructions for kotodama practice

Sit in the traditional Japanese zazen posture (- or on an upright chair, with back straight, feet flat on the ground) - with hands either palms down, resting on your thighs, or in the formal gassho position.

Focus your attention in your hara, at the area known as seiki tanden (a couple of inches below the navel).

Clear and still the mind.

Focus on the moment - there is ONLY the moment.

Draw the breath smoothly, steadily and easily in through the nose, then vocalise the kotodama as you breathe out through the mouth.

In a low and deeply resonant voice, intone each kotodama slowly, strongly - with total concentration and unity of body, mind and spirit.

Pronounce each 'word-sound' distinctly, separately - do not run or slur them together. Let each 'word-sound' fill your whole body - vibrating throughout every molecule - every atom.

Be aware of the resonance extending out throughout your aura into the very air about you....

Fra organisation til netværk

2005-07-12T15:56:00.000+02:00

http://www.aikikai.or.jp/

Den officielle Aikikai hjemmeside. Aikikai er en paraplyorganisation som respekterer forskellige aikido ryu, undre forudsætning af at de anerkender Ushiebas søn og sønnesøn, som doshu aikido overalt i verden

Der findes en anden International aikido organisation, International Aikido Federation, IAF.

Denne er uafhængig af Aikika og er åben for alle aikido ryu og dojo. Embedet som præsident tilfalder dog altid Aikikai, doshu eller grundlæggerens, mandlige efterkommere.

http://www.aikido-international.org/

For at forstå udviklingen i aikido. dk – må vi kende de historiske omstændigheder der ledte op til samarbejdet mellem eleverne af Nishio og Saito, Shihan.

Begge disse Shihan havde inden for rammerne af Aikikai formet deres egen organisation.

Nishio, shihans Aikido Toho Iai, med særlig vægt på Iaito øvelser. http://www2u.biglobe.ne.jp/%7Enisio/HTML/eigo.html, men som I Danmark var en integreret del af de aikido klubber som anerkende Nishio, som deres Shihan.

http://www.aikikai.dk/

Saito, sensei havde gennem årene skabt et eksaminerings system som populær set blev kaldt for Iwama Ryu, med særlig vægt på aiki-ken og aiki-jo.

Så længe disse elever af grundlæggeren var aktive og i live, var der ingen der i Aikikai betvivlede at de var Shihans ifølge egen ret.

Nu er de begge døde for kort tid siden – hvad angår Iwama Ryu, som var Saito samtidig Dojo Cho for Humbo Dojo, stedet hvor grundlæggeren havde levet og arbejdet den sidste del af sit liv.

Da jeg tidligere i Aiki-nyt har henvist til transitions fasen her, vil jeg ikke gentage det her, men overlade det til den opmærksomme studerende selv at gå i dybden med spørgsmålet.

Men konserkvensen blev at Saitos søn, forlod Aikikai doshu og antog rollen som Soke i sin egen organisation Iwama Shin shin Aiki Shuren Kai Kaicho http://www.iwamaaikido.com/

Hvad Nishio, shihan angik, så havde han ikke nogen søn til at være sin efterfølger, hvilket måske var hans held, for derved blev han karmisk set ikke involveret i en gammel orintelsk tradition og som stadig lever selv i Danmark, nemlig monarkiet.

De danske elever og deres klubber som havde fulgt Saito som Shihan, valgte at forblive loyale mod doshu.

Oprettelsen af Dansk Aikido Forbundt med to gamle og stolte ryu, er opfyldelsen af et gammelt ønske hos Aikikai, doshu.

Der findes imidlertid flere store ryu som mest af politiske årsager har valgt at forme deres egne organisationer. Her er blot et par eksempler

Yoshinkan Aikido

http://www.yoshinkan-aikido.org/yoshinkan_aikido/contents/home/?language=english

Tomiki aikido

http://www.tomiki.org/

I Frankrig, fik aikido som alt andet der, et meget individuelt præg og de mange fedarationer og associationer vidner om den franske realisation af aikido som organisation betragtet.

Vle nok den mest afgørende udvikling som fandt sted og som stadig finder sted er følgerne af Tohei, senseis virke.

http://www.ki-society.or.jp/

Her skal blot nævnes to af hans mere kendte elever. Koretoshi Maruyama, doshu http://www.aikidoyuishinkai.com/ og Kenjiro Yosigasaki, doshu, som ikke har nogen hjemmeside.

Ki no Kenkyukai - Clubs of Sweden eller http://www.aikido-ki.dk/

Søren Dalsgaard

Om begrebet Shihan

2005-07-11T14:37:00.000+02:00

I aikikai findes der ganske klare regler for hvordan begrebet Shihan opfattes og anvendes.

Regler i Aikikai for udnævnelse af Shihan.

I Aikido Journal skrev Yamada, sensei i et USAF nyhedsbrev noget om hans opfattelse af dette sprøgsmål.

”Lad mig nu forklare hvad shihan betyder i min kultur. Vær venlig at forstå, at jeg ikke forsøger at formindste betydningen af shihan, men jeg må udtrykke det i den betydning som japanerne bruger det. Og hvad det faktisk betyder for os. Shihan er ganske enkelt en anden måde at sige sensei på.

Faktisk siges der i den japanske ordbog, at shihan bruges til at beskrive en lærer på et bestemt område, så som kampkunst eller som kulturel leder. I Japan kalder man f.eks. en skolelærer for sensei og en lærer i kampkunst fro shihan. Når jeg laver en officiel ansøgning er det mere rigtigt at skrive Aikido Shihan end Aikido Sensei.

Jeg ved faktisk ikke hvornår r mine elever begyndte at kalde mig for shihan. Der fandtes ingen begrænsninger eller regler. Mine elever begyndte ganske enkelt at kalde mig shihan da jeg blev ældre og mere respekteret. Hvis mine elever f.eks. havde kaldt mig shihan, da jeg var omkring de 30 år og 4. dan, ville jeg sikkert havde bedt dem om ikke at kalde mig shihan. Men titlen sensei og shihan skulle begge komme fra den respekt som en lærer fortjener af sine elever og aikido samfundet.

Vær venlig at husk, mine intentioner er ikke at nedgøre titlen shihan, men at forklare hvordan det bruges i den kultur jeg kommer fra.

For mit eget vedkommende, foretrækker jeg at mine elever kalder mig for Yamada sensei. Det virker mere venligt og behageligt for mig.

sd

AIKI EXPO 2005

2005-06-03T13:30:00.000+02:00

Indtryk fra det netop overstående Aiki Expo.

Projektet Aiki Expo blev først taget for 3 år siden af Stanley Pranin fra aikidojournal. (læs mere her) og er netop afviklet i Californien, godt hjulpet af koordinator John Stump og andre aktive aikidoka..

Deltagerne giver udtryk for glæde over det sociale element i eventet. Gamle venner mødtes på tværs af Aikido stilarter i gensidig respekt og beundring.

Ved de første Aiki Expo event var der en del fjendtlighed fordi der også var kurser i andet end aikido. Men alt dette var nu fortid. Holdningen var at Aikido ikke må isolerer sig – men forholde sig åben i forhold til budo som relateret til aikido. Der var en stor tak til Stan for hans initiativ.

Efter tre års arbejde er det lykkes Stand at få inviteret senseis som Saito fra Japan og Christian Tissier fra Frankrig, så det faglige syntes at være helt i top. Det var en stor oplevelse for deltagerne at være i spotlyset på måtten sammen med disse senseis.

Aiki-Expo er så stort at den enkelte sensei har sin egen work-shop – men der foregik megen træning på tværs i pauserne og personlige samtaler og møder blandt nye og gamle i gårde. Særlig den gensidige beundring for hinandens forskellige aikido kvaliteter bar som en stemning gennem hele eventet.

Særligt stort indtryk gjorde Hitohiro Saito Sensei, work-shops som var pakkede af deltagere. Hans våben træning sprang ud af Iwama skolen med en særlig kraft og pression . Koji Yoshida Sensei elegante og smilende, men kraftfulde aikido minde om hans mentor Shoji Nishio Sensei

Den franske Christian Tissier Sensei, og hans mange finesser og absolutte nøjagtighed gør ham til en hjørnesten i Europæiske aikido.

Shindo-ryu Karate var også tilstede og mange oplevede at der var megen aiki i denne budo en i mange andre ”hårde” stilarter – det samme kunne sige om det russiske Systema.

Man glemmer ofte at Grundlæggeren af Aikido ikke kun var optaget af sin egen stil da han begyndte i budo. Han studerede mange impulser som første ham til den Satori som blev hans

Do-Aiki.

I dag eksisterer Aikido som en bevægelse, og forsøger på ikke at blive en sekt eller en ”isme” – for det vi søger er en levende proces i sindet og kroppen.

På baggrund af kun tre års arbejde, må det sige at der er opnået et stort resultater med Aiki-Expo.

Aiki-Open orienterer sig i denne retning med søger at tilpasse initiativet til danske forhold.

Aiki-Open 2005 i Odense er derfor åben for alle Budo udøvere. Mne jeg kan afslører at vi allerede næste år vil udvide seminaret til en week-end og med en ny budo på programmet Iaido-Batto.

Hilsen

Søren Dalsgaard
http://www.aiki-open.dk/

Ledelses spørgsmålet i budo.

2005-05-24T13:40:00.000+02:00

Ledelses spørgsmålet i budo.

Hvis mine forhåbninger om at blive forstået af nogle få skribenter på BD, havde været mine eneste motiver, så havde jeg nok for længst lagt pennen fra mig og ladet 7 være lig 4.

Mine spinkle forhåbninger er dog at der er mage aktive læsere, som samlet et eller andet op ----

Da jeg havde øvet mig i aikido nogle år begyndte jeg at undre mig over at nogle af deltagerne gik så meget op i at kunne de rigtige japanske navne for alt muligt. Jeg forstod ikke rigt at det skulle betyde noget for udøvelsen af praksis.

Selv den katolske kirke havde for 100 af år siden opgivet latin som kirke sprog, hvorfor skulle man så bruge japansk for at udøve budo? Hele den japanske budo fraseologi giver ingen normale mennesker nogen mening i dag.

Men alle fagområder rummer jo et vist fagsprog – og sportens verden henter de fleste fraser fra engelsk. – så hvorfor ikke nogle få japanske gloser?

Men som vi allerede ser af de indledende drøftelser, så ender vi meget hurtigt i de skriftkloges faldgrube. Og særlig når det kommer til spørgsmålet om navnetitler. Hvad er det som giver problemet? Det er ærens falske rov! Her er budo virkelig belastet af den orientalske autoktratisme og dekadente feudalisme.

Men på den anden side er der visse budo begreber som afgrænser visse spørgsmål på en mere klar måde end de engelsk sports begrebet – så som” choats” og ”instruction” - Jeg har allerede give min mening om disse begreber som kun knytter sig til underholdning og leg som hele sportens verden er et udtryk for.

I de forudgående indlæg viser det sig jo klart hvor forskellig mennesker opfatter og bruger budo begreberne.

Uanset hvilke fraser man bruger, så er det for mig afgærende at de kun har nogen betydning når de bruges i forbindelse med arbejdet i dojo. Den hierarkiske grads inddeling i budo har jo lige så lidt betydning som frimurernes ordens grader eller andre kultiske organisationers navnetitler. De beskriver kun en funktion og en status inden for en given social ramme. Det sammen gælder hele dan systemet – det har kun nogen værdi som en reference inden for en meget snæver kreds af udøvere. Forkert brug af ordet ”sensei” kan jo næsten lede til blasfemi anklager.

Ordet sensei – bruges vel normalt en den hovedansvarlige for undervisningen i en forening hvor der udøves kampkunst. Så ansvarshavende underviser er måske en rimelig oversættelse. Men, da vi nu taler om dubo ville er ordet sensei – måske alligevel det mest passende for denne funktion.

For mig betyder det at en sensei er den der pædagogisk ansvarlig for hvad der sker i undervisningen. Hvad angår de politiske, administrative og økonomiske forhold har vi jo de normale bestyrelser som er demokratiske valgt.

Jeg tror derfor ikke at man kan forstå begrebet sensei – hvis man ser bort fra meningen jeg tidligere har henvist til - med mindre man forstår begrebet dojo.

Der er nu lige taget huld på en ny tråd hvor det drejer sig om organisatoriske magtkampe og personlige kriser. Men alt dette ville jo havde taget en helt anden vending, hvis man havde forstået begrebet dojo og ikke kastet sig ud i demokraturets ironiske kultur død.

Dojo er vel i sin oprindelige betydning den mest oprindelige gruppedannelse som kan tænkes, nemlig familien. Men her ikke i betydningen blodsbåndet – men åndsfællesskabet og hermed noget dybt individuelt – ja nærmest skæbnemæssigt i sine relationer.

Sådanne ansvarsfællesskaber beror ikke på statens godkendelse, men kun på aftaler og overenskomster mellem myndige mennesker. Som sådan er en dojo fuldstændig autonom.

Hvilken ryu en dojo følger beror derfor på de relationer som Dojo Cho eller Sensei – lederen af dojo orienterer sig imod.

I de gamle traditioner koryu, var begrebet ”blod segl” almindeligt. Det betød at eleverne aflagde en troskabs ed til en bestemt familie. Loyaliteten blev beseglet som var der tale om et blodsslægtskab.

Sådanne edsaflæggelser er imidlertid dekadent udtryk for et princip som for længst har mistet sin virkelighed kraft. Der er i realiteten tale om en krænkelse af den frie individualitet – af menneskets Jeg. Men ikke desto mindre skinner sådanne holdninger igennem i mange af de moderne ryu.

Forventninger om at eleven kun har én lærer og at han loyalt følger denne lærer hele livet igennem, præger megen budo. Træder eleven uden for den ene vej som han har påbegyndt opfattes det som regelen som illoyalitet.

Men mennesket udvikler sig individuelt og de fleste elever har i dag flere lærere, enten i budo eller i andre retninger. Ofte siger de det ikke for ikke at såres deres lærer, eller miste prestiges i deres dojo.

Bedst er det at være åbent om dette spørgsmål – for eleven må være fri af læreren og læreren fri af eleven. Det er i realiteten eleven der vælger sin sensei og ikke omvendt.

Hvad lederen af dojo angår er hans situation den samme. I traditionel ryu er begrebet hans valg består imidlertid i af finde en mester eller Shihan. I mange ryu er Shihan en vending der bruge når en sensei er nået 5 eller 6 dan.

I Aikikai udnævnes sådanne lærere af Hombu dojo. Som sådan er de udnævnte funktionærer i en hierarkisk organisation. Men i det omvendte hierarki er det den enkelte leder af dojo, som vælger de mestre undervisere eller Shihan, som han ønsker at dojo skal præges af.

Dette valg er fagørende hvilke kvaliteter og værdier der kommer til at præge den enkelte dojo – her kan altså ikek være tale om et ”blod segl” eller om en autokratisk udnævnelser af Shihan ud fra geoplitiske hensyn – valg af Shihan er det ansvar og den pligt, som den ansvarshavende underviser har. Det er det der gør ham til Dojo Cho og ikke formand for en forening til demokratiets fremme.

Demokratiske institutioner er meget nødvendige når det drejer sig om juridiske og økonomiske områder i det sociale, men det re ikke de kvaliteter der dyrkes i en dojo – her er det det individuelle og åndsfriheden der som i enhver kunstart er afgørende.

Det er denne sammenblanding af stat og åndsliv som har forplumret begrebet budo og dojo i den grad at spørgsmålet om sensei og shihan i dag ikke kan drøftes åbent uden at emotionerne kommer frem.

Problemet er at oreintens åndsliv stadig hænger i gamle autokratiske normer, medens vestens åndsliv ikke er stærkt nok til at omformulerer de gamle visdoms impulser fra østen.

Hvis vesten ikke erkender at delingen mellem det juridiske og det åndelige er en bydende nødvendighed, så vil de kommercielle kræfter overtage magten, således som vi nu overalt ser det i sportens verden.

Foreninger, forbund og unioner vil begynde at bekrige hinanden for at få den højeste placering på den sociale rangstige i en stadig mere forbitret kamp om at monopoliserer den gren eller ryo som man repræsenterer.

Da man i sin tid skabte det Internationale Aikido Forbund (IAF) var det for at skabe et åbent aikido forum for alle aikido forbund i verden.

Men i lighed med alle andre multinationale sports organisationer så som OL og FIFA har IAF pådraget sig de samme symptomer som alle andre idræts organisationer.

Et af problemerne er den uheldige kombination af pseudodemokratiske forestillinger og så en ledelse af Aikika som er monarkistisk –altså knyttet til blods båndet og der med de dekadente rester af koryu og ”blods seglet”.

Materielle forhold kan arves, men ikke inspiration, selv ikke paven har arveret til sin tredobbelte krone, men udpeges af ca. 170 kardinaler svarende til shihan.. Sådanne forhold kan endnu trive inden for stars livet og i åndslivet – men i erhvervslivet er en sådan organisatorisk konstruktion umulig. Hele Ford Imperiet var ved at kuldsejle, da Ford sønnerne forsøgte sig som erhvervs fyrster.

I kunstens verden er blot forestillingen om arvefølge absurd – havde Mozart haft en arving var det eneste han kunne arve var rettighederne til hans musik- men ikke evne til at viderefører eller skabe de kompositkationer som stamme fra hans blodlinie eller biologiske og sociale arv.

Det store spørgsmål er, hvorledes kan budo virke som en kulturfornyelse og samtidig opretholde de værdier der ligger i de gamle traditioner.

Tages vi ikke dette spørgsmål alvorlig vil budo udvikle kultursygdomme som vil føre til at budo som kultur uddør, ja symptomerne ses allerede i de tendenser som findes i ekstrem sporten og de ultimative initiativer. Men også i de klassiske budo linie ser man sociale kampe, hvis årsag er at finde det orientalske autokrati.

Vejen frem synes for mig at ligge i en forståelse af nødvendigheden af en ansvarsdeling mellem juridiske og så det kulturelle. Det er her at begreber som sensei, shihan – ryu og dojo kan være impulser som give plads til udviklingen af menneskets individualitet og frie sociale initiativer.

I realiteten er disse idealer knyttet til det kristne riddervæsen – og findes vil i alle kriger traditioner: at beskytte de svage og individets frihed.

Takemusu Aiki Nr. 4

2005-05-19T14:17:00.000+02:00

Takemusu Aiki. 4

Forelæsning af M. Ueshiba.

4.1.

I denne serie af forelæsninger synes Ueshieba at gøre Misugi (lutring) til et essens punkt..

Han gør nu opmærksom på at forudsætningen for at kunne ændre noget i det sociale er at man ændre noget i sjælspersonligheden.

For mig at se er det som hans åndelige stræben ligger i en kombination af Shintoismens kærlighed til hele universet, naturen og folkeånden, samt den Buddhistiske lære om frigørelse fra livets hjul – smerten i – gennem forvandlingen af karma. Dette er læren om kærlighed til alt levende. I sig at optage alle levende væsners negative karma og forvandle den til velsignelse af alt levende – dette er boddhicita – og Bodjutsu.

Hvor disse to åndelige impulser mødes opstår hans forståelse af Budo – eller Aiki-budo som senere bliver til Aiki-do.

I dette tredje felt ser jeg at handlingens vej – hans karma yoga - forvandle sig til det der ligger i kristenheden som sociale stræben. Viljen til det gode – ikke kun for mig selv, naturen eller kosmos, men for det individuelle menneske.

With old-style martial arts it took many years of hard training to realize the true self. However, I have established a Way that can be understood immediately and this is the difference between aikido and old-style martial arts.

Igen hentyde han til forskellen mellem den nye og den gamle handlingens vej. Den vej han henviser til er netop også det der adskille de gamle åndelige indvielses mysterier fra det nye – nemlig at mennesket gennem tro og bøn og ikke kun gennem handlinger gennem et eller flere liv – kan nå frem til en realisation af dets sande Jeg.

Den rette forståelse af krigerens vej, finder vi i den Ur-indiske opdeling af samfundet i tre kaster.

1)Braminerne, yogierne, præsterne, lægerne, kunstnernes eller alt hvad der vedrører kulturelle og åndelige aktiviteter.
2) Krigerkasten, administratorer, politikere, politi, militær og alt hvad der vedrører de funktionelle og praktiske indretninger af i en human civilisation og kultur.
3) Producenter, erhvervslivet, kapital forvaltning.

Denne socialetregrening, dukkende atter op i Europa i vor tidsalder, under parolen FRIHED, LIGHED og BRODERSKAB. Frihed i åndslivet, Lighed i retslivet og Solidaritet i det social-økonomiske liv.

Når Ueshiba derfor taler om Aikido som en vej til fuldstændiggørelse af mennesket, naturen og universet, så ligger sådanne opfattelser helt i forlængelse af det der fremstille i aftenlandet, som åndsvidenskab og initiationsvidenskab. De tre områder er her blevet kaldt for Pan-sofia , Teo-sofia og Antropo-sofia, hvor begrebet SOPHIA orienterer sig i retning af morgenlandets AIKI.

Ueshieba taler om de Tre Verdener – Den Guddommelige, åndelige og fremtrædelsernes verden.

Ueshiba bruger nu et andet navn om sig selv Tsunemori. Det indicerer at har er bevidst om at hvad han siger og gør udspringer ikke fra hans eget lille ego, men af hans Åndsselv.

I de vestlige esoteriske skoler, udtrykkes dette forhold på følgende måde: ”Og der gives dem en hvid sten, på hvilket der står skrevet et nyt navn, som kun den kender som får stenen” – Denne sten er også kaldt Den filosofiske sten – eller De vises sten.

I buddhismen refererer den til Boddhi cita stadiet – altså evnen til at forvandle dødsånden til livsånd, dårlig karma til god karma, løgn til sandhed, mørke til lys, mv.

Man ser her klart den etiske fordring og forventning til den der stiller sig ind på hans vej Aiki-do – nemlig ”absorberingens vej” eller Yurusu Budo, som Nishio, Shihan kaldte sin aikido.

I do not need a dojo. Neither do I need honor, position or wealth. I can explain the teachings even from under a tree or while on a stone. Wherever I am, I will stand on Ame No Ukihashi (Floating Bridge of Heaven, see AJ116) above the Earth, and be happy to explain the teachings whenever I am asked. Please question me.

2.

Vi lades ikke I tvivl om at Ueshiba så sig selv som et helt frit åndsmenneske – der står på Ame No Ukihashi. Den ”flydende bro” eller Bifrost – Regnbue broen, som de gamle Nordboer talte om.

Det var på denne bro at grundlæggeren, fandt sin budo – og ikke som en efterligning af nogen eksisterende Ryu eller Budo – hans Aiki-do er resultatet af Inspiration eller Satori.

I dag har det meste aikido der praktiseres glemt alt dette – og er kun fokuseret på en række af simple teknikker. En slags arkæologisk efterforskning eller balsameret sytem, hvor man vogter over Aiki Helligdommen, som de der vogter den Hellige Gral - uden at have opdaget at stenen er væltet til siden fra graven og at det forlænges har været både Påske og Pinse. For som Grundlæggeren selv siger det Aikido er en åndelig videnskab en Åndsvidenskab.

I sin lutrings proces i forhold til andre menensker går han lige så lang som Kristus, når han siger: ”hvem er mine brødre og søstre andet end dem i ånden, forlad din far og mor, brødre og søstre og følg mig”

Vi lades heller ikke i tvivl om at han ikke så Aiki Helligdommen som noget der var fysisk afgrænset til Japan, på samme måde som Kristus ikke gjorde Jerusalem eller Oliebjerget til et Mekka for de troende, selv om hans kærlighed til den japanske folkeånd til tider fik ham til at sige ting, som let kan drejes i retning af nationalisme og fascisme.

3

Atter gøres der opmærksom på at den materialistiske tænkning og naturvidenskaberne har nået deres højdepunkt og må erstattes af en åndsvidenskab. At kroppens eneste formål er at være et redskab for åndelige kræfter. På den anden side ser Ueshiba også at bøn, håb og tro på Gud ikke er nok. Vejen til helvede er brolagt med gode intentionr. I hans kampkusnt ligger kimen til rationel konflitløsning og viljen til det gode i det sociale. Ideen må omsættes til social virkelighed og ikke kun leve i en abstrakt eller mystisk forstillingsverden.

Igen vender Ueshiba tilbage til kraftordene, manthra og kiai. Hos Pythagoras tales der om Sphærenes Mysik eller Toner. I åndsvidenskaben tales der Den kemiske klangæther. Det re hvad der hentydes til når Ueshiba taler om de seks kotodama TA-KA-A-MA-HA-RA og som er centrifugale og centripitale bevægelse i tid og rum, således som vi ser det i univerests galaxer.

En fordybelse i disse spørgsmål er beskrevet i R. Steiners bog ”Videnskaben om det skjulte”, som for en vesterlænding er mere forståeligt en de orientalske begreber som Ueshieba benytter sig af. Det han ønsker at sige er imidlertid det, at gennem Aikido bringer mennesket sig i samklang med ordet AEIOU og AUM. Det samme er beskrevet også på en mere udførlig og forståelig måde for en vesterlænding i den bevægelses kunst som R. Stener kaldte Eurytmi eller ”Harmoniske bevægelser”. Hre er hver eneste bevægelse en afspejling af hele alfabetet, planeterne og stjernebillederne. Altså en bevægelses form som udtryller enhed mellem krop og sind, mellem mikro - og makrokosmos.

Eurytmiuddanelse iÅrhus hovedside

4.

Ueshieba beskriver nu Guddommen som en trefoldig identitet – også her falderr hans kosmologi sammen med den kristne treenighed og den hinduistiske, Brahman, Vishnu og Krishna trigon.

Normalt synes mennesker at det er for blufærdigt at tale om personlige åndelige oplevelser. Man holder det for sig selv eller man omtaler det kun i tredje person eller som hypotetiske iog teoretiske muligheder. Men som han selv siger, tidevandet er over os – og sådanne oplevelser vil i fremtiden blive mere almindelige at tale om. Det vil blive almindeligt blandt mennesker der følger en indre skolingsvej at tale om egne indre oplevelser. Gennem hvad jeg selv har skrevet og sagt, har jeg oplevet hvorledes mange materialistisk tænkende mennesker opfatter mig som selvforherligende, opblæst og lidende af storhedsvanvid. Men hvad kan mans stille op mod menneskelig selvundertrykkelse og selvfornægtelse? Men bedre at tænde et lille lys i mørket, end at bekæmpe mørket. Ja, selv i aikido kredse oplever man at blive lattrelig gjort når man tillader sig at tage begrebet Ki alvorligt. Hvordan kan nogen misforstå eller overhører nedenstående ord?

Talking about the body is like talking about the tide. When waves come pounding against the shore, the spray from waves become yang (positive) and produce sounds. When we breathe in, it is not just that the tide is ebbing but we assimilate everything into ourselves. Then we emit the ki of the One Original God. If we do the same thing while acting in society we assimilate the whole society into our universe within and, at the same time, purify society with Divine ki.

The opponent in the spiritual body comes to thrust at me. I ride on the light waves that come to thrust and catch the light. In other words, I assimilate myself into the light that is attacking me. In this way, I build a light bridge between myself and the attacking light; then I advance on the bridge in toward the light. I have repeatedly had such experiences. Thus, we really must learn about these four jewels—the ki of the Sun and the Moon, the Breath of Heaven, the Breath of Earth, and the Tide.

Takemusu Aiki. Nr. 3

2005-05-18T11:43:00.000+02:00

Bemærkninger til forelæsningerne af M, Ueshieba.
3.1

At gå ind i disse forelæsninger forudsætter en dybere indføring i Ueshibas åndelige referencer og de religiøse og åndelige begreber som han betjener sig af.

Det er mit indtryk at selv i hans samtid og blandt hans landsmænd, var der kun meget få som forstod denne baggrund.

Hvor meget vanskeligere er det da ikke for en vesterlænding at forstå hvad det er han søger at formidle.

Det væsentligste for mig er at han gennem disse forelæsninger lader os forstå at hans realisation af begrebet Takemuse Aiki, er mere og andet end en intellektuel ideologi, men at han opfattede Aikido, som en skabende kraft.

I forelæsning 3.1 siger han følgende:

In olden times, numerous forerunners and teachers established different martial art schools. We must study these schools as one way of training. However, in order to achieve takemusu aiki, we must assimilate all of history since the Age of the Gods into ourselves, unify ourselves, and contain both time and space within. Takemusu aiki manifests itself through the science of A-UM

Han peger her på de forskellige skoler for kampkunst og nødvendigheden af at forbinde sig med Guderne for at erhverve sig takemusu aiki. Gennem hans andre forelæsninger ved vi at kraftord eller kiai så som AEIOU var en del af han indre skolingsvej, men nu introducerer han også den indisk inspiredede mantra A-UM.

Overalt i orienten er AUM symboliseret med Swatika. Det skyldes at Det var den Braminske kaste som udvilede det første alfabet i Indien for sanskrit sproget. Alle bogstaver er således indeholdt i dette ene ord AUM – eller AEIOU, eller IAO, eller fra Alfa til Omega, som grækerne kaldte det. Hos hebræerne var ordet IHVH det ord som kun måtte udtales én gang om året i det inderste af templet, hos Perserne var det Mithra.

Ideen om eet ord for Guddommen må ses som et led i udviklingen af menneskets åndeliggørelse af dets begrebs – og sprogsans.

Ordet AUM består i sanskrit også af tre tegn..

1) En kurve og et nul. Nul betyder det der ikke har nogen begyndelse og er uendeligt., Kurven er tegnet for det almægtige.

2) Tre kurver betyder at guddommen består af tre egenskaber. SAT (tilværelsen) CHIT (intelligens) ANANDA (velsignelse).

3) En kurve og en prik, som betyder MAYA, som ikke har nogen begyndelse, og dog ikke uendelig (en halv cirkel). Det er materien, bevægelse og inerti. JIVA (prikken) er menneskets sjæl.

En erkendelse af enheden mellem krop, sjæl og ånd og en praktisk realisation af dette er hvad Ueshiba forventer gennem arbejdet med Takemuse Aiki.

Han knytter en indre skolingsvej sammen med kampkunsten. Bøn, tillid og meditation er forudsætningen for sociale handlinger bliver sande og ægte. Kampkunsten synes at være hans sociale teknik til handling. Modet til at tro og håbe på at verdens og samfundet kan udvikle sig til noget bedre. Et sted hvor harmoni og kærlighed leder menneskets handlinger frem for løgn og egoisme og dermed kultur sygdom og død.

Therefore, takemusu aiki is the divine martial art created by God in order to give the finishing touches to the creation of the worl

3.2.

Det er værd at bemærke at Ueshiba påstår at denne kombination af indre fordybelse og social vilje først er opstået i vor tidsalder.

Det virker som om han ikke rigtig har kunne se hvor og hvornår en sådan realisation kunne finde sted. Han henviser til Japans Kejser og snart til Seio, sensei og hans planer for Universel verdens fred

Hvad angår begge har de ikke indfriet hans forhåbninger og visioner for Fredens Kunst. Tanken om enhed mellem stat og religion – et Teokrati er en gammel orientalsk tanke og den har ingen fremtid for sig. Tvært imod førte den til fascisme både i Japan og i Tyskland.

Hvad angår Saio, senseis tro på bønnes kraft, så min der den om middelalderens religiøse mystik tro på at de åndelige magter overfører sig selv. Efter at Pave Poul Johannes II er død, er det kommet frem at han lod afholde en global messe hvor man bad til Jomfru Maria om at frelse Rusland fra Kommunismens åg.

Tro og håb er godt, men det er ikke længere nok og den sociale vilje kan ikke kanaliseres gennem en almægtig leder, værende sig kejser eller pave.

På dette punkt virker det som om Ueshiba enten ikke kunne se hvilke sociale teknikker der skulle til eller var for naiv.

3.3

Han indrømmer da også, at han ikke er sikker på rigtigheden af hvad det er han siger. I do not know if I am saying this being guided directly or indirectly by inner deities. Det overlader han til Guds vilje, men han slår følgende fast: Thus, all my techniques are purification (misogi).

AI-KI er altså en lutringsproces, for sind og krop.

Når han taler som Guddommen, så virker det ofte som om at taler om folkeånden eller folkesjælen, og sommetider om natur ånden i kosmos og på jorden.

De to primære åndelige strømninger i Japan var Shintoisme og Buddhisme.

Shintoisme er en slags panteisme eller pansofi – hvor mennesket ser det guddommelige overalt i skaberværket – som sådan kan man sige at realiseringen af Shintoisme ville føre til et naturligt paradis på jorden – som sådan er Shintoisme den første realisation af det økologiske og biodynamiske princip i den i8ndividuelle såvel som den universelle livskraft eller Ki.

Det som i Indien også blev kaldt Prana og Kundalina kraften og som i Europa blev kaldt for det æteriske og det astrale legeme og Verdensæteren.

Buddhismen kan på den anden side beskrives som den første åndelige realisation af det psykologiske aspekt i menneskets udvikling - altså en sjæle lærer, en lærer om årsagen og virkning (karma) i forhold til menneskets smerte. Vel og mærke en psykologis lutringsproces, hvor mennesket selv påtager ansvar for at befri sig fra karmas hjul. Sjælens frelse.

Når Ueshiba opfatter det således at Takemuse Aiki først er muligt i vor tidsalder, så rejser det et interessant spørgsmål – siden hvornår.

Jeg må også erkende at selv om Ueshiba på alle områder fremtræder som et orientalsk menneske, så er der noget der siger mig, at hele hans arbejde ikke var muligt uden at det også var hente fra den universelle og usekteriske Kristus impuls.

For skønt han udtrykker sig gennem Japanske begreber, så ligger der i hele hans lærer noget transkulturelt.

Hans menneskekærlighed og kærlighed til naturen er som sagt at finde i sin rendyrkede form både i buddhismen og i shintoismen.

Men de ydre konfessioner og formsproget viser hen til en indre essens, som har bevirket af hans Aikido, er nået ud globalt og virker ind i udviklingen, hinsides folkesjælen og folkeåndens fællesskaber.

Det er hvad jeg mener med den universelle og usekteriske Kristus impuls.

Dojo og Ryu

2005-04-30T12:17:00.000+02:00

Ja nu er opfordringen jo fremsat og så kan vi jo kun vente på om der viser sig nogle resulterer og om nogle af veteranerne vil fortælle deres side af historien.

Nu var tema i denne tråd jo noget helt andet, men de hænger nok sammen, nemlig spørgsmålet om hvad er Ryu og hvad er Dojo.
Kikker jeg på de henvisninger som er kommet, forstår jeg det således at den oprindelige undervisning ofte fandt sted i en ret lille og privat gruppe af studerende. At de oprindelige sensies nødvendigvis ikke formede nogen dojo? At der var tale om en slags privat undervisning på et uformelt plan. Denne metode plejes endnu meget i Kina og særlig i Tai Chi kredse.
En talemåde fra Kina siger noget om denne uformelle og private undervisningsform: ”Mesteren går sin morgen tur i parken. En elev standser ham og stiller et spørgsmål. Mesteren besvarer dette og demonstrerer noget. Flere studerende kommer til. Efter en times tid i behageligt samvær forsætter Mesteren sin morgen tur”.
Denne form for uformel Dojo – har jeg kaldt ”et møde på vejen, hvor mennesker mødes og skille i frihed”.

Fra dette punkt kan en sensei forme en formel undervisnings situation og vi har da en Dojo eller ”et permanent punkt for øvelsespraksis”.

Men grundlæggeren har jo ikke hentet sin praksis ud den tomme luft. Han har sine ”RODMESTRE”. Det er klart at en sensei, ikke kan arbejde i et tomrum, han må have inspiration for selv at komme videre. Vi kan ikke løfte os selv op ved håret. Det er her at gruppen eller netværket kommer ind i billedet. Det er her at begrebet Ryu dukker op.

Jeg har bemærket et begrebet Ryu fortolkes på to måder ”stilart” og skole”. I disse to begreber ser jeg to forskellige tendenser og prioriteringer.
Et kreativt sind kan blive et eksempel for andre mennesker. En skabende impuls kan være ledsaget af en ændring af STIL, men det betyder ikke at der er tale om at den dybe tallerken bliver opfundet for anden gang. I musikkens verden kan det f.eks. være overgangen fra rock til punk eller i mallekunsten fra kubisme til syrealisme.
Der kan her være tale om stilskift eller stil brud. Det klassiske blev afløst af modernismen og denne af det postmodernistiske.

De der har idekraft nok til at ændre på en stil, former nødvendig vis ikke skoler eller grundlægger en ny Ryu.
De bliver måske skole eksempler til efterfølgelse. De er indstiftere af noget der måske ikke er nyt, men bare anderledes.
At grundlægge noget vil sige af forme en formel organisation. En skole, et akademi eller en dojo.

Kreative impulser opstår normalt i opposition til noget eksisterende. Enten som protest eller ud fra inspiration. Disse impulser kan opstå inden for rammerne af eksisterende akademier eller skoler, men ofte opstår de som fri initiativer uden for det etablerede systemer.
Gennem historien har man set med forskellige øjne på sådanne initiativer. Primitive, irrelevante, konkurrerende, fjendtlige eller kætterske – alt efter hvilket standpunkt beskueren antog.

Hvad end man vælger en formel eller uformel vej eller begge veje samtidig, så må individet have frihed til at søge sin indre skolingsvej på egne præmisser. I videnskab såvel som kunsten har mennesket aldrig kunnet lade sin kilde til fornyelse og inspiration afgrænse til eet universitet eller eet akademier. Det frie åndsliv forudsætter at mennesket selv finder de kilder og steder hvor fra han kan øse af Visdommens Kilde.
Den der hævder: ”Her findes alt”! Har bevæget sig ind på sekterismens golde systemtænknings område eller emotionelle fanatisme.
Vore behov ændres med tiden og således også vore behov for vejledning. Da jeg var 17 år var mine forestillinger og behov om kærlighed anderledes end de er i dag hver jeg er 61 år og om 20 år håber jeg de har ændre sig til noget bedre.
Den levende Ryu eller Skole, stiller individet frit – eleven må være fri af sin lærer – såvel som læreren må være fri af sine elever.
En af mine bedste elever, som var hos, spurgte om det var i orden at han samtidig dyrkede en anden aikido stil. Han dyrkede samtidig Kenjuitsu og Aiki-jutsu. Efter tre år kom han og sagde at han ikke kunne få fat i det jeg søgte at vise ham. Eg var ked af at skulle miste ham, og jeg tænkte en del over hvorfor han ikke nå ind til de kropskvaliteter jeg viste ham. Efter nogen tid forstod jeg at det handle om ”stil” – og jeg kunne se at han befandt sig bedst i en stil som var mere klassiks og hvor der blev lagt mere vægt på formaliteterne end jeg gjorde og jeg glæde mig på hans vegne.

Ud fra sådanne tanker er det at jeg betragter Århus Iaido Dojo, mere som en "Studiegruppe for japansk våbenkunst med særlig henblik på øvelse med iaito, jo og boken" - men formelt en dojo- uden at give det ud for at være en ryu.
Jeg har understreget dette ved at min undervisning er graduerings fri. Jeg henviser kun til min Shihan, Nishio, sensei, som en inspirationskilde, som jeg søger at oreinterer mig imod og påkalder mig ingen autorisation eller grad opverhovedet. Dette er min Dojo eller Ryu om man vil.
At jeg har valgt at kalde denne gruppe for "Iaido dojo" og ikke "batto dojo" skyldes måske kun at ingen ved hvad batto er.

Takemusu Aiki. Nr. 1

2005-04-14T12:52:00.000+02:00
Takemusu Aiki – Forelæsning Morihei Ueshiba, Grundlægger af Aikido (1)
Af Morihei Ueshiba
Aikido Journal #116 (1999)

1.1

På opfordring vil jeg i dag forsøge at beskrive hvad aikido er.
¤ Aikido er princippet om den evige forsættelse gennem alle tidsaldre af det samme system i Universet.
¤ Aikido en himmelsk sendt sandhed og det enestående arbejde af Takemusu Aiki.
¤ Aikido er vejen til enhed og harmoni med himmel, jord og menneskeheden.
¤ Aikido er desforuden, en vej til at tage vare på hele skabelsen.
¤ Aikido er den højeste virke af Kotodama og den universelle renselses store vej.

De der dybt tror op denne vej, må tjene som administratorer i grundlæggelsen af en universel nation.

Vi må fuldfører vor mission som menneskelige væsner og blive vejvisere for den store enhed og harmoni i den universelle familie. Derfor må vi forstå den universelle sandhed, tingenes sande tilstand og opnå enhed med Guds sind. Gennem Guds arbejde og manifestationer i dette store univers må vi lære og hjælpe i hans administration og tjene som et sværd (tsurugi)
I aikido er det helt uundgåelig at vi står på himmelens flydende bro (Ame no Ukihashi). Det er essentielt for os at vende tilbage til og forene os med Gud, som er den åndelige kilde, forældrenes ophav.
Vi må stå på den flydende bro, selv om vi ikke kan finde noget andet. Foran Gud må vi opgive vort ego, frigøre vort sind fra alle tanker og foretagender, for at kunne udfører guddommelige handlinger ved at berolige vort sind (kon) og vende tilbage til Gud.
Det primære guddommelige arbejde er at opnå enhed med Gud, skaberen, vende tilbage til og forene sig med Gud i harmoni. Vi kan virkelig gøre dette arbejde ved at udfører vor Gud givne mission og forene os med den Guddommelige Ånd, det vil sige, at blive eet med det Store Univers.
Derfor må vi bringe orden i vor krop og sind, men uafhængig af hinanden. Vi forbereder vor krop og sind for at gå ind i en verden af ki, ryu, ju og go.
Når vi på rette vis etablerer en forbindelse mellem ki, ryu, ju og go og helt bemestre dem, da kaldes det for shikishin, sindets evne til at se tingene som de er.
Aikido er altså det navn vi giver vor øvelses praksis for at opnå enhed mellem universets krop og sind og vejen til enhed med lysets harmoni.
Som menneskelige væsner må vi rense os selv fra al syn og urenhed og hver for sig fuldfører vor Gudgivne mission. Det er hvad aikido tilbyder og det er derfor at I ofrer ”Bønnen om Verdens Fred”, som Goi sensei taler for. Men hvis I kun beder med ord, virker det ikke. I må leve op til bønnen, ellers vil det nytte.

Link til Goi, sensis hjemmeside.

http://www.byakko.org/
1.2

Aikido er kampkunsten (bu) om sandhed; det er kærlighedens arbejde.

Det er vejen til at beskytte alt levende i verden, dvs. . Aikido er et kompas som giver liv til alt.

Det er , manifestation af takemusu, ud fra hvilke alle kampkunst teknikker, som endnu er skabt, opstår.

Kampkunstens er derfor opstået som en lov der beskytter alt der vokser i denne verden, i henhold til livets og vækstens love i denne verden.

Det vil tage for lang tid at gå i detaljer, så jeg vil kort sige.

Ubuya (det sted hvor barnet fødes) er en kultivering og fuldstændiggørelse af folkeånden (Yamatodamashii- i dette tilfælde den Japanske Ånd). Den beskytter ganske enkelt alle principielle sandheder vedrørende naturen.

Aikido knytter sig derfor til Masakatsu-Agatsu-Katsuhayabi og er det vidunderlige arbejde af kotodama, som klargør den sande betydning af enheden mellem religion og stat, dvs. den lykkeligste for af det Store Demokrati og Store Frihed.

Aikido afslører vejen til misogi (lutring) og leder mennesker til Bøn for verdens freden og tjener som et harmonisk kompas til fuldstændig enhed med den lutrede ki i naturen.

Vi burde nu ikke svigte virkeliggørelsen af det guddommelige arbejde som er givet os og burde udfører vor del, som guddoms væsner af nåde og lys. Vi må tjene for at oprette et universelt samfund og for at fuldstændiggøre menneskeheden. Omfavne de tre verdner - fremtrædelsernes verden - den underbevidste verden og den guddommelige verden – vi må hengive vort liv til for at forene os i harmoni og gøre fremskridt i at udfører arbejdet. Det er måden hvorpå man fuldstændiggør os selv og er udøvelsen af aikido.

Jeg vil gerne sige det til Jer, som medlemmer af en universel familie.

SU-U-A – (Ueshiba udstråler kotodama). Fra disse opstod AOUEI. AOUEI er en manifestation af d 8 store kræfter (hachiriki). Univerest blev skabt gennem kotodamas arbejde.
Universet er en manifestation af den guddommelige vilje fra de seks ånder: TA-KA-A-MA-HA-RA, A-O-U-E-I, den levende manifestation og de tre elementer og otte kræfter (sangen hachiriki) og de 75 kotodama.

Sangen (i direkte betydning – ”de tre oprindelige”) refererer til ki, ryu og go.De er også 1) iku musubi & taru musubi – og 2) tamatsume musubi. Det er takemusu i aikido. Takemusu betyder at øve sig i at kultiverer avnen til at bruge tyngde kræften.

1.3

Da Ueshieba bevæger sig dybt ind i begreber som der et religionsstudie i sig selv vil jeg herfra blot give mine egne udpluk af artiklerne - hvorved jege heller ikke kommer i konflikt med ophavstettighederne.

I Ueshibas foreslæsninger om Takemusu Aikido holdt i Aikido Hombu Dojo Januar 15, 1959
Siger han følgende:

”Aikido blev født for at lutre. Det er bevægelser med det Guddommelige Sværd – Kusannagi no Shiken”.

Sværdet stammer fra en japansk legende: Susanoo no Mikoto blev bortvist fra himmelen på grund af dårlig opførsel til et sted som hed Izumo, hvor han af et gammelt ægtpar fik at vide at der levede en slange med otte hoveder og som havde æt deres otte døtre. Han gjorde slangen beruset med sake og da alle otte hoveder var faldet i søvn, skar han slangen med sit sværd. Men da han skar den midterste del af slangens hale, knækkede hans sværd. Han syntes det var mærkeligt, så derfor åbnede han halen med spidsen af sit sværd. Da fandt han et vidunderligt stort sværd. Han forstod at sværdet vat noger særligt og han tilbød det til hans ældste søster Amaterasu Oomikami. Dette er Kusanagi no ken.

I den Japanske buddhisme er Monju den bodhisatva som i sin højre hånd holdet det tveæggede sværd Ku-Ki, som leder Ai-Ki mellem Himmel og jord. Det tjener til at skærer gennem alle vildfarelser og selvbedrag. Kilden til denne egenskab stammer fra lotusblomstens visdomsbog som han holder i sin venstre hånd.
Han sidder på Shishi, protektor of Dojo-templet.
Monu er ofte vist som en ung mand, for at vise at visdom nødvendigvis ikke har noget med alderdommens erfaringer at gøre. Monju betragtes som en af de første boddhisatvaer.

+) Boatsu (japansk) eller boddhisatva (sanskrit) er et menneske som hvis sind er lutret så meget at han har giver afkald på egen videre udvikling for at tjene alle levende væsner. Som åndelig vejleder er hans rolle en mester tjener.
Jeg bruger naturligvis disse begrebet i en transkulturel betydning uafafhængig af enhver konfession.

Aikido virker gennem Ame no Murakumo Kuki Samuhara Ryuou.

Dette navn henviser til en guddom som er istand til lutre enhver karma.

BOATSU - Boddhisatva

Det morgenlandets begrebet karma er identisk med aftenlandets synds begreb, hvad en der er tale om den kollektive arvesynd eller den individuelle skyld. I den kristne lære er korset symbol på karma:

Menneskehedens kollektive karma blev fjernet gennem Golgatamysteriet, men den individuelle karma, må forløses af det enkelte menneske selv.

Buddha viste mennesket forløsningen fra karmas hjul gennem bevidstheden om lidelsens oprindelse og den ottefoldige vej til frigørelse og oplysning. Kristus viste menneskeheden vejen til forløsning af den kollektive karma.

”Aikido er en religion, uden at være nogen religion” – siger Ueshieba.

Som sådan kan vi sige at Guatama Buddha var det første menneske som gav et rationelt og psykologisk svar på årsagen til menneskets lidelser.

På denne baggrund kan vi sige at Jesus Kristus var det første menneske, som gave en åndsvidenskabelige forklaring på en metode til forløse og forvandle menneskeheden og jordens selvdestruktive elementer.

Derfor er aikido en Vej til lutring af krop og sind.

Det tveæggede sværd (Ku-Ki) sætter Ai-Ki i virksomhed mellem himmel og jord og vejen er Samuhara Ryuou eller ”Drage kongernes undervisning”.

Do & Jutsu

2005-04-13T15:00:00.000+02:00
Begreberne budo og jutsu har givet anledning dannelsen af forskellige skoler, som f.eks. overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do.
Kombinationen af gamle ord, til at skabe nye begreber med er en nødvendighed, når ord er blevet slidt op af tidens tand.
Ord er et middel hvormed vi former nye begreber, nye metoder og redskaber til at besvarer vore spørgsmål og løse vore problemer.
Gennem tiderne har vi set hvorledes selv de dybeste tanker, idealer og begreber udvandes, stivner og mister deres oprindelige betydning.
Vor sprog – og begrebssans må hele tiden være aktiv, for at det døde bogstav ikke skal fastlåse os i vane forestillinger.
Det vi har brug for er nye begreber, uden fornyelse af vore begreber, låses vi fast i forældede traditioner.
Kvaliteten og værdien af nye begreber eller genopdagelsen af gamle, ligger i begrebernes evne til at skabe nye begreber. Der hvor begreberne ikke har denne kvalitet, bliver de blot til stivnede dogmatik.
At oversætte kinesisk eller japanske ord er er noget andet end oversættelse af indoeuropæiske ord.
Dette skyldes at de orientalske ord er baseret på en ”billede tænkning” – i lighed med de gamle Ægypteres hieroglyffer og de nordiske helleristninger.
Først med udviklingen af alfabetet, som vi kender det fra de assyriske kileskrifter, nordiske runer og senere græske, begyndte udviklingen af den ”abstrakte tænkning”.

Ordet budo fortolkes normalt som en vej eller en proces, medens jutsu udlægges som en teknik eller metode.
Ordene mål og middel giver i en forståelse af disse to orientalske begreber god mening. En forveksling af disse to begrebes betydning har givet anledning til megen ulykke. Sloganet: Målet helliger middelet, første til inkvisitionen og mordet af tusinder af mennesker, som havde en anden opfattelse en de eksisterende magthavere.
Når det drejer sig om en modstand, kan man søge at knuse eller understrykke modstanden. Man gør da her en dyd ud af en nødvendighed.
I bekæmpelse af terrorisme er alle enige om at det er nødvendigt at standse denne fejludvikling.
Krig og konflikt har altid været en del af vor historie, men man har altid skelnet mellem de implicerede kommetanter og så de sagesløse.
I det feudale Japan, var det tilladt kvinder og børn at flygte ud af en omringer by, via en rute som fjenden holdt åben.
Efter den førsteverdenskrig 1914-18, forsvandt de sidste rester af krigens etiske regler og man måtte i Geneve til at lave nye regler for brugen af nye kampmidler – ABC teknikkerne.
Anden verdenskrig 1940-45, gik endnu videre med terror bombninger af civilbefolkningerne og som kronen på værket Atom bomberne over Japan.
Etnisk udrensning er siden Holercost, nærmest blevet hverdag på TV skærmen. Brug af giftgas mod Kurderne og Twin Tower, er de seneste mål i rækken angreb mod civile.
Våben teknologien har bevirket at mennesker uden militær træning og selv børn, kan udfører meget destruktive aktioner. Terrorismen er over os.
Man må naturligvis forsvarer sig mod disse angreb – men hvilken ”jutsu” egner sig til denne form for kamp? Hvilken strategi og taktik er den rigtige og mest effektive – Vi har her brug for en ”do”.
Hvad er vort mål? Hvilke midler skal der bruges.
Mange af reaktionerne mod terrorisme er forståelige – men de giver også anledning til bekymring – i form af en stigende kontrol og overvågning af egne borgere og mod-terro og anvendelse af tortur.
Igen dukker det gamle spørgsmål op: Helliger målet midlet?
Overgangen fra Aiki-jutsu til Aiki-do kan kun forstås hvis vi ser, indser at mål og middel – do og jutsu må afpasses hinanden.
Det var det der gjorde at grundlæggeren af Aiki-do kom til at virke som en revolutionær i forhold til megen traditionel kampkunst og jutsu.
At hans impuls nu i lighed med andre skoler for kampkunst, er fragmenteret i ”hårde” og ”bløde” linier – er måske blot et spørgsmål om at finde den indre balance mellem Yin & Yang eller krop og ånd. Kineserne sagde at mellem Yin og Yang, udsprang den Universelle Ki. – eller Verdens Sjælen.
Japanerne tilføjede begrebet AI – harmoni eller kærlighed til begrebet Ki – for at ledes den Universelle Ki – ind i den Individuelle Ki – eller sjæls personligheden.
I sit forsøg på at beskrive forholdet mellem Do og Jutsu – mellem AI og KI – udviklede M. Ushieba et nyt begreb, som ti, at begynde med hed Aiki-budo, men som senere blev til Aiki-do.
Der er skrevet utrolig meget om dette emne, men vender vi os til kilden og søger essensen, vil jeg anbefale Rodemesterens ledsætninger eller Doka: Fredens Kunst.

Læs om Fredsns kunst ......
http://www.sitecenter.dk/sorenz

Irimi

2005-04-13T14:49:00.000+02:00
Begrebet irimi er en meget central del af aikido. Gennem mange år har jeg i mangel af bedre brugt ordene, at gå ind i konflikten for at beskrive hvad irimi handler om.
Irimi er altså for mig ikke nogen teknik men en attitude som ledsages af en bevægelse.
Nogle har beskrevet irmi som træd ud af linien og gå ind, men begge beskrivelser mangler noget. Bevægelsen udføres ved at man træder til side og derefter sætter ind med et contra angreb.
På japansk har jeg forstået at go no sen kan forstået som være i modsætning til andres initiativer.
I go no sen tager man initiativet fra andre og kontrollerer dem.
I hverdagen opfører vi os ofte sådan rent verbalt: Du skal ikke tale sådan til mig! eller Du er helt forkert på den! – Der er her lagt op til konfrontation og diskussion og ikke samtale eller dialog – det er også blevet kaldt for ulvesprog.
Go no sen er her at kontrollerer og dominerer andre – at skærer Ki.

I den gamle Daito-ryu ser vi denne praksis. Når fjenden skærer, så skærer jeg også. Ikke langs den samme vej – men PÅ DEN SAMME VEJ. De to objekter kan ikke være på samme sted samtidig, så én må vige pladsen. Fjenden slås ikke ud. Han tillades blot ikke at optage dette rum lige nu. I denne situation kan der opstå fysisk kontakt med modstanderen, men nødvendigvis ikke.

Det er i dette øjeblik af kontrol, at jeg giver afkald på kontrollen, for at genfinde en ny form for kontrol. Det er dette øjeblik at jeg blander min individuelle ki, med modstanderes ki. At jeg bliver eet med min modstander at han bliver til min partner.

Irimi i aikido virker på samme måde. Som sådan er irimi at sammenligne med den ægte atemi. Mange tror at atemi betyder at slå – men som i irimi betyder det blot at bruge lemmerne til at udfylde det rum hvor modstanderen gerne ville være. Ved hjælp at atemi skaber jeg en bevægelse som i et nu sænker modstanderes hastighed og lyst til at angribe, erobrer mit sted. Derved gør jeg modstanderen svagere i et lille tidsrum.
Gennem bevægelsen irimi eller atemi, forsøger jeg at gøre min modstander til min partner. Jeg søger at give ham et pusterum til i et nu at genoverveje sin situation.
Den fysiske bevægelse med kroppen eller lemmerne er handler altså ikke om at skab en en fysisk teknik men at lede modsanderes sind, –det er hvad vi kalder at lede din partners Ki.
Jeg kan træde et lille skidt ud af linien, som Nishio, sensei foreslog eller jeg kan med hånden lede modstanderes intentioner ud af linien, over ham eller bort fra ham.

Det er her at aikido adskiller sig fra megen kampsport, hvor kampen forsættes i linien – så bevæger aikido sig ud og ind og på tværs af linien.
Aikido kan ikke forstået hvis man kun søger VIRKNINGEN, vi må forstå ESSENSEN.
Det er vigtig for mig at understrege at irimi ikke er nogen teknik og det samme glæder tenkan.
Man kan kun rigtig forstå dette når man mediterer over Tohei, senseis ord: Sindet leder kroppen. Ånden bevæger sig aldrig. Sindet standser der hvor kroppen er.

Takemusu Aiki. Nr. 2

2005-04-13T14:06:00.000+02:00
Takemusu Aiki – forelæsning af Morihei Ueshiba, grundlæggeren af Aikido.
Forelæsning nr. 2

En transkription af Hideo Takahashi fra Byakko Shinkokai 1976. (Publiseret: iTakemusu Aiki)

Afsnit nr. 1.

Aikido er vejen om det principielle i univerests evige, uforanderlighed.

Aikido er vejen om det principielle i univerests evige, uforanderlighed. Den store tomhed blev skabt før stemmen i den universelle ”SU” blev født, den ene oprindelige kilde (Ichingen), vor fædrene Gud. Siden da er livet historien Guds handling, siden vort lands ældgamle skæbne, og udøvelsen af aikido tager sin begyndelse i denne historie. Min aikido er en asketisk øvelses praksis ledet af det guddommelige forsyn, som udtrykker betydningen af det guddommelige sværd (matsurugi) og er en manifestation af selve sværdet. Jeg betragter den som den ægte kampkunst (bujutsu). Univerests virke kaldes ”kakemusu aiki” og er født ud af én oprindelig kilde, og forener vand og ild, det vil sige himmelens ånde og jordens ånde, for at skabe eet forenet åndedrag.

Jeg ønsker at forklare hvad det betyder. Når sjælen og kroppen som er givet mig, indvirker på hinanden, som en uadskillelig enhed, gennem arbejdet fra ”SU” og ”U”, da frembringer jeg tonerne ”A O U E I” fra dybet i mit mellemgulv og lader dem strømme gennem min fysiske mund. Denne form er nøjagtig den samme som vandet og ildens bevægelser, dvs. – samvirket mellem to guddomme, Takami Musubi og Kami Musubi, som når de danser nedstiger spiral til højre og opstiger spinal til venstre.

Hvis vi polerer og fuldstændiggør kotodama, den ånd som er enhver af os har fået og som er vor sande natur, da vil alle forklaringer vedrørende enhver sammensætning af tingene og visdommen til at forstå denne verdens sande store skabelse, blive givet os. Desforuden vil vi også blive givet ære at bruge ”Michihirus Kugler” (Michihirus no Tama) ifølge de gamle japanske krøniker (kojiki). Og vor nation rådfører sig med Gud, der har den guddommelige stav (Ame Tsukuri no Kannagi) som består af ild, vand og jord som i overflod ofrer Oki in Chikura, som akseapterer vore synder og hengivenhed til Gud.

Michihirus Kugler er givet enhver af os, for at fuldbyrde vor livs mission og arbejde. Vi menneskelige væsner, forsætter også med at bevarer vort liv takket være Michihirus Kugler.

Aikido er en sand kampkunst og er manifesteret i enhver kampkunst, som verden hidtil har set og i universets virke, det er tråden i den oprindelige kilde til aikido. Den er omhyggelig rodfæstet og særlig udtrykt gennem disse to guddomme, Izanagi no Mikoto og Izanami no Mikoto, da de skabte øerne og guddommene, som et samvirke mellem ild og vand. Med andre ord, samvirket mellem ild og vand er resultatet af Ame no Minaka Nushi og er manifestationen af den guddommelige vilje. Derfor fødtes de to oprindelige kilder i den ene oprindelige kilde. Hver kildes virke er et udtryk for den guddommelige vilje og en manifestation af det komplicerede og ophøjede samvirke mellem himmel og jord, det vil sige, Universets Liv, Himmelen og Jorden Åndedrag. Uanset hvilket lege det har eller hvor lille det er , der findes intet som ikke er en manifestation af den guddommelige vilje. Alt er Universets Liv.

Derfor lovsang jeg aikido i dens moderne og fuldstændiggjorte form:

Denne skønne fremtrædelses form
Af himmelen og jorden
Alt er én familie
Skabt af Herren.

Uden undtagelse er velsignelserne fra dette store univers manifesteret i alle guddomme og buddaer, hele naturen, dyr, fugle, fisk og selv insekter. Aikido vil sige at modtage alle velsignelser i os selv og udfører vore pligter som menneskelige væsner. Jeg tror at alle religioner skulle lægge vægt på at være en ubuya (et sted hvor børn fødes). Du må optage alle disse velsignelser gennem himmelen og jordens åndedrag, selv når du kun udfører en bevægelse med sværdet. Når du således udfører din pligt som et menneskeligt væsen, former du en cirkel som du udånder gennem bøn og en firkant når du ånder ind.. Så lader du universets enestående ånd bevæge sig rundt inde i hele din krop og renser de seks sanser og tillader dem at komme til syne.
Den cirkulære form for udånding har vandets form og firkanten er ildens form. Cirkelen er himmelen himmelens åndedrag og firkanten jordens. Således frembringer vi teknikker som forbinder himmelens åndedrag med jordens gennem himmelens Ki. Det er hvad der må gøres og desforuden vil alle guddomme beskytte dig på vejen. Vi må blive klar over denne ene vej, som er vist os af Goi sensei. Dette er min pligt. Jeg må fuldfører min mission uden at glemme de fordele som er mig givet af de guddommelige.

Når vi beder, må vi forbinde dyderne i vor tro med himmelen og jordens åndedrag, således at vi kan forene og harmoniserer denne verden under alle guddomme og buddaers beskyttelse. Bøn er som lys og også varme. Din bøn må følge himmelen og jordens virke medens den forbinder sig med alle guddomme og buddher. Vi kan afklare dette hvis vi henviser til virksomheden i Aikis stemmer ”SU” og ”U”. Jorden kan ikke fungerer uden samvirke med himmelens åndedrag og gennem samvirket mellem himmelens åndedrag og jordens opstår alt. Vi fylder os med den guddommelige ånd og giver rent videnskabelig liv til kampkunsten gennem kotodamas åndedrag (ånd).

Himmelens åndedrag er solen og månens åndedrag og kampkunstens teknikker opstår når himmelens åndedrag og jordens forenes. Jordens åndedrag er tidevandet. Tidevandet er samvirket mellem hjemmelens og jordens åndedrag. Jorden ånder i henhold til himmelens åndedrag.

Menneskets fødsel følger også det samme princip. Mennesket fødes også på det rette tidspunkt mellem høj og lavvande. Det er imidlertid bedre at jeg ikke taler om menneskets legeme, fordi jeg i et nu kan absorberer at med mit sværd.

Ved en tidligere lejlighed er det sagt, ”Gennem enhed med Gud frembringer vi treknikker som til stadighed ændre fremtrædelses form”. Det betyder at vi videnskabeligt kan manifesterer tomrummets Ki og tomhedens Ki i teknikkerne, medens vi forbinder og indfører disse energier i den menneskelige natur og teknikker. Derfor må vi frembringe teknikker som respekterer Futomani i Kojiki dvs. teknikkerne givet af de gamle guddomme Amaterasu Oomikami og Jimmu Tenno. Beretningen om Futomanis Kokiki drejer sig om gudernes linie og opbygningen af den universelle nation. Det er vort lands grundlov.

Som menneske må man gå ind i den asketiske øvelsespraksis som vi uophørlig pålægger os selv for at nå vor mission. Med andre ord, hvis vi virkelig studerer vor ledende guddom og også vor egen krop og sind, vil vi begynde at forstå det arbejde vi må udfører i hverdagen. Hvad angår bønnen, så respekterer jeg selv, den vej som Goi sensei viser os. Selv om jeg ikke til stadighed forbliver i denne tilstand, når jeg hver morgen og aften beder og takker de guddommelige ånder i himmelen og på jorden for deres store autoritet. Jeg bliver så klar og rolig i hele min krop som var jeg et spejl og jeg kan ikke udtrykke en sådan renhed i ord. Alt genspejles i mig og jeg begynder at forstå alt bare ved at være. Alle tilknytninger forsvinder og jeg forbliver i vore forfædres oprindelige åndedrag og udstråler lys til alt i universet.

Jeg oplever det som den højeste glæde af forblive i en sådan tilstand og ved bliver at lovprise alle universets dyder.

Bemærkninger:

De mange indforståede japanske begreber er et studie i sig selv. En dybere forståelse af disse begreber er ikke en forudsætning for at kunne forstå meddelelserne som her fremsættes.

Det er interessant at bemærke at ordet ”AOUEI” optræder i en japansk sammen hæng. Dette ord mantra eller Kiai finder vi også i occidentens esoteriske traditioner. Den antroposofisk orienterede bevægelseskunst ”Eurytmi”, som betyder harmoniske bevægelser er bogstaverne arrangeres på en anden måde ”AEIOU” og følger hermed det latinske alfabets række følge. I eurytmien relaterer disse bogstaver til forskellige fysiske former eller bevægelser, som alle udtrykker en åndelig moralsk kraft. A=undren, E=selv beskyttelse, I=jeg er, O=omsorg for alt levende, U=det uendelige.
Ud fra dette Mantra kan der alle Kiai eller kraft ord kombineres.

Den opmærksomme læser vil ikke være i tvivl om at begrebet Ki er en essentiel del af grundlæggerens filosofi og begrebets slægtskab med occidentens Verdens Æteren og Livs og lys æteren, samt den kemiske klang æter og varme æteren er ligeledes indlysende i hans brug af begreberne ild, jord, vand og luft.

Der henvises to flere teknikker i brugen af Ki – nemlig de to kugler . eller imagenationer for de universelle strømninger i Ki.
Sværdet og staven er i occidenten også udtryk for tankens evne til at skelne løgn fra sandhed og staven er viljens redskab til at lede Ki.
Boken og jo er derfor to essentielle værktøjer i arbejdet med at udvikle Ki i vort individuelle liv.
Det burde næsten være overflødig at nævne at bønnen og meditation er en af de højeste metoder som grundlæggeren henviser til for at skabe harmoni og blive eet med de kosmiske tidevand, flod og ebbe – enheden mellem himmelen og jordens åndedrag.
Dette åndedrag er i occidentens esoteriske lære rettet mod erkendelse gennem en meditativ medtænkning af hele sanseverdenen. Af iagttagelse og begrebsdannelse. Af en kombination af total perception og konception.

Sd.

ARTIKLER

Kommunikation og virkelighed

The three fold of the human foot

Den uendelige befrugtning

Game teori i aikido

Rei-gi - den rette adfærd

Adfærd i dojo –

Er aikido en kampkunst eller -

Noget mangler, noget er forkert...

Misogi i aikido

Hiroshi Tada, Shihan

Ryu eller Do

Hinsides angreb og forsvar.

Omoto og aikido

M. Ueshibas indre vej

Findes aikido?

The spiritual mantra AEIOU was known to all ancint cultures. In the orient as Kotodama - in the North in the Runes and in the Eurythmy.

O

The land of the ancesters holds the hearth of this home and the heart of this life

A

Danger and forceI do faceand win

E

By my swordand by my magicI am defended

I

I waitand the mystery withinis contained and revealed

U

Danger and force I do face and win

Kotodama - the spiritual word

The Harmony of the spheres or kotodama in the light of the occident and the orient - as found in aikido by M. Ushiba and in the eurythmy by R. Steiner.

The letter E

The letter U

The letter O

The letter I

The letter A

Contemplation the sound of A

Kotodama and Jumon

Fra organisation til netværk

Om begrebet Shihan

AIKI EXPO 2005

Ledelses spørgsmålet i budo.

Takemusu Aiki Nr. 4

Takemusu Aiki. Nr. 3

Dojo og Ryu

Takemusu Aiki. Nr. 1

Do & Jutsu

Irimi

Takemusu Aiki. Nr. 2

The land of the ancesters
holds the hearth of this home
and the heart of this life

Danger and force
I do face
and win

By my sword
and by my magic
I am defended

I wait
and the mystery within
is contained and revealed

Danger and force
I do face
and win